Heinz Edelmann, der skabte Pepperland i Beatles-animationsfilmen “Yellow Submarine” (1968), er død i en alder af 75 år. Selv om jeg ikke er nogen stor ynder af denne tegnefilm, så fortjener den dog at blive husket for netop Edelmanns tidstypiske, særegne post-psykedeliske, lidt naive og farverige æstetik, der på mange måder blev stilskabende for eftertidens grafiske udfoldelser, bl.a. i musikvideoerne. Det hedder sig også, at The Beatles og deres manager Brian Epstein ikke var særligt interesseret i en tegnefilm om gruppen. Og derfor forlangte Epstein, at den kunstneriske kvalitet skulle være i orden. Og det banede vejen for Edelmann.
Medens nogle af os venter på udsendelsen af Beatles-kataloget i remasterede udgaver, kan vi få en forsmag på, hvad udgivelserne også byder på. Nemlig små dokumentarfilm og skabelsen af de enkelte værker. På den officielle side www.thebeatles.com kan man se et udsnit af dokumentaren om skabelsen af hovedværket Revolver.
Den 9. september slippes den løs. Boksen med alle Beatles’ album i digital remaster-udgaver. Ud over de egentlige Beatles-album, så indholder boksen også de to Past Masters-udgaver. Hvis man har ca. 135 £ (ca. 1175 kr.), så kan nyde hele tjavsen på en gang. Jeg tror, jeg vil købe et album ad gangen…
Det manglede bare. Et museum for the Beatles i Hamborg, på Reeperbahn. Dér hvor det hele startede for alvor for liverpooldrengene, da de i årene 1960-62 havde engagement på de lokale klubber. Tanken om et museum går mere end tyve år tilbage, hvor en Beatles-kender, Ulf Krüger fremlagde den for offentligheden, men der skete ikke noget. Først for nylig er planerne blevet til noget takket være Folker Kopmanns, der er en af Tysklands kendteste koncertarrangører. Han puttede penge i ideen. Så nu ligger museet i et lille femværelses hus i samme kvarter, som de klubber, hvor drengene spillede. Det manglede da bare…
I går – den 30. januar – var det nøjagtig 40 – fyrre! – år siden, The Beatles afholdt deres absolut sidste koncert på taget af Apple-plademærkets hovedkvarter i Saville Row i London. Koncerten blev filmet og musikken optaget, inden politiet nåede at afbryde festlighederne. På filmen oplever man The Beatles spille sangene “Don’t let me down”, “I’ve got a Feeling”, “One after 909” og “I want you (She’s so heavy)”. Koncerten er aldrig blevet officielt udgivet som film eller musikcd, men bootleggerne har sørget for at Beatles-fans kunne genopleve den unikke koncert…
I august sidste år omtalte jeg en kommnede film – Nowhere Boy – om John Lennons barn- og ungdom. Nu er projektet så langt, at der er sat navne på nogle af rollerne. Kirstin Scott Thomas får den ærefulde rolle som Lennons strenge auntie. Lennon selv spilles af Aaron Johnson, og som den elskede, savnede mor ses Anne-Marie Duff. Instruktøren er den relativt ukendte Sam Taylor Wood. Om som nævnt er det Control-manus-forfatteren Matt Greenhalgh, der igen er på spil. Så helt umuligt kan det vel ikke blive…
Det seneste, allerede meget omtalte, fildelingsproblem er NKRs program “Vår daglige Beatles“. Den norske kanal har indgået kostbare kontrakter med de tre rettighedsholdere Tono, Fono og IFPI, der varetager interesser for såvel norske som internationale pladeselskaber og kunstnerne i deres respektive stalde. Aftalen indebærer, at NKR har ret til at sende/podcaste shows med musik, så længe musikken ikke spiller mere en 70% eller 42 minutter pr. time. Med udsendelsesrække “Vår daglige Beatles” ville det betyde, at samtlige Beatles-sange kunne bringes og podcastes. Og lytterne på nettet ville snildt kunne klippe samtlige sange ud af programmerne og dermed komme i besiddelse af hele Beatles-værket. Alligevel har NKR stoppet udsendelsen, fordi man har overset, at man kun må podcaste progremmer, der har været sendt inden for de sidste fire uger. Og “Vår daglige Beatles” blev sendt i 2007. Straks har nogen så spurgt: Jamen, kan I ikke bare genudsende programmerne løbende? Men NKR har valgt at tage en snak med IPFI om problemerne…
Sagen er vel interessant, fordi den dels involverer The Beatles, der – om nogen – har været tunge at danse med, når det gælder moderne fildeling. Således er ITunes-projektet med hele Beatles-kataloget for gud ved hvilken gang strandet. Og for det andet viser sagen vel, hvor svært det er at undgå det uundgåelige: at al musik før eller siden bliver alment tilgængelig via internettet. Tror jeg.
Det forlyder fra det store internet, at året 2009 vil bringe en komplet remasteret udgave af The Beatles’ album, inkl. de to Past Masters-album med sjældenheder. Pladerne blev udgivet remasteret i 1987 i en efter manges mening halvsløj bearbejdning. I følge Mojo-tidsskriftet, der har fået lov til at lytte med på de nye udgaver, så er der al mulig grund til at glæde sig.
Sent i går kom turen til George Harrisons 1975-album Extra Texture (Read All About It). Pladen var den sidste, inden Harrison sprang ud som pladeselskabsejer med Dark Horse. Som sædvanligt omgærdes han af gamle og nye venner. Denne gang dog ikke Eric “Slowhand” Clapton! Blandt de nye er David Forster fra bandet Attitudes, som Harrison havde indlemmet i sit nye pladeselskab. Pladen indledes med nummeret “You”, som Harrison havde skrevet med henblik på Ronnie Spector, der dog aldrig fik indspillet det. Et rigtig iørefaldende Harrison-sang med hitpotentiale. “This Guitar (Can’t Keep From Crying)” er endnu en meta-Harrison-sang, der alluderer til While My Guitar Gently Weeps uden på nogen måde at være en gentagelse. Værd af fremhæve er også Harrisons hyldest til Smokey Robinson i “Ooh Baby (You Know That I Love You)”, der nok er det mest atypiske Harrison-nummer på pladen, hvor Harrison lægger sig op af Robinsons smægtende sangstil med held. Og så er der det spøjse nummer “His Name Is Legs (Ladies and Gentlemen)”, der afslutter pladen og har Bonzo-Dog-Doo-Dah-Bands Larry “Legs” Smith med på “sang”… Harrison var vist ikke særlig tilfreds med pladen, der blev til som kontraktforpligtelse. Ikke desto mindre solgte den ganske godt og er siden blevet genudgivet i en remastered cd-udgave. Den er bestemt heller ikke noget dårlig Harrison-plade. Jeg kunne ikke lige finde en video fra pladen, men faldt over denne herlige optagelse fra Rutland Weekend Television samme år. Rutland Weekend Television var et sketch-show, der blev lavet af Eric Idle og Neil Innes og affødte Beatles-parodien The Rutles.
George Harrison on Rutland Weekend Television 1975
I genhøret med George Harrison undervurderede plader på Dark Horse-pladeselskabet går vi baglæns. Fra Gone Troppo over Somewhere in England til det prunkløse album “George Harrison” fra 1979. Allieret med flere af de solide kræfter, der også spiller med på de nævnte album, og hjælp fra nogle kendte kolleger – Steve Winwood, afdøde Gary Wright og vennen Eric Clapton – indspillede Harrison pladen i 1978 under kyndig ledelse af stjerneproduceren Russ Titelman. Pladen blev indspillet i Harrisons hjemmestudie. Og der er en afslappet, let stemning over pladens skæringen, så man kunne forledes til at tro, at han har hygget sig med indspilningerne. Det er ikke revolutionerende musik, men vaskeægte Harrison-sange med den velkendte guitarlyd. Blandt sangene finder man Harrisons modspil til klassikeren Here comes the Sun fra Abbey Road-pladen. Here comes the Moon sender klare associationer til forgængeren og er også en slags kommentar til den optimistiske Beatles-sang. Glem ikke månen eller dens bagside… En dristig, men iørefaldende follow-up. Sangen Blow Away blev valgt som singleudspil fra pladen og klarede sig især godt i Canada. Det er også en rigtig sing-along-sang, der viser, at Harrison godt kunne skrue et hit sammen, når det tog ham. Albummet er meget varieret i den tilbagelænede ende af spektret. Og temaerne er som så ofte hos Harrison: kærligheden og troen. Et fint album, der passer fint til en smågrå dag som denne…
Vi – der har nogle år på bagen – husker vel dengang, hvor John Lennon kom for skade at påstå, at The Beatles var mere populære end Jesus Kristus. Det gav anledning til afbrænding af Beatles-plader i USA og anden kævl og ævl fra kristne rundt omkring, og ikke mindst i United Bluff. Nu meddeler New Musical Express så, at selveste Vatikanstaten har tilgivet John Lennon posthumt for hans brøde. Hvad mon den anti-autoritære Lennon ville have sagt til det?
God is a concept By which we measure Our pain I’ll say it again God is a concept By which we measure Our pain I don’t believe in magic I don’t believe in I-ching I don’t believe in Bible I don’t believe in tarot I don’t believe in Hitler I don’t believe in Jesus I don’t believe in Kennedy à don’t believe in Buddha I don’t believe in Mantra I don’t believe in gita I don’t believe in yoga I don’t believe in kings I don’t believe in Elvis I don’t believe in Zimmerman I don’t believe in Beatles I just believe in me Yoko and me And that’s reality The dream is over What can I say? The dream is over Yesterday I was the dreamweaver But now I’m reborn I was the Walrus But now I’m John And so dear friends You just have to carry on The dream is over
En Liverpool-beboer har fundet et 7″-Philips spolebånd med ikke-udgivne Beatles-optagelser fra 1964. Det drejer sig om optagelser fra BBCs tv-program Top Gear. Båndet, der er af halv times varighed, rummer versioner af numre som “I feel fine” og “I’m a loser” og en ukendt indspilning af nummeret “Don’t Put Me Down Like This”. Båndet vil blive solgt på auktion og er vurderet til 12.000 £. Det forventes også, at Apple-pladeselskabet og Yoko Ono vil være interesseret i at få fat i de sjældne optagelser. (Kilde: Liverpool Daily Post)
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
