Paul McCartney har rejst sig fra sygelejet og genoptaget sin heftige koncertaktivitet. Og det har bla. ført ham til Candlestick Park i San Francisco, det sted, hvor Beatles spillede deres sidste officielle koncert for mange år siden. Nu skal stedet kondemneres, men Macca nåede lige at give en koncert, der også knyttede tråde tilbage til Beatlemania. Long Tall Sally…
I går var det 45 år siden det berømte coverfoto til Beatlespladen Abbey Road blev til. Man kan læse mere om tilblivelsen her. Et ikonisk billede. Pladen blev officielt udsendt Storbritannien den 26 September 1969.
“Nobody knew for sure that it was going to be the last album – but everybody felt it was. The Beatles had gone through so much and for such a long time. They’d been incarcerated with each other for nearly a decade, and I was surprised that they had lasted as long as they did. I wasn’t at all surprised that they’d split up because they all wanted to lead their own lives – and I did, too. It was a release for me as well.” George Martin Anthology
Fra hestens egen mund – Paul McCartneys hjemmeside – forlyder det, at Wings-pladerne “Venus and Mars” og “At the Speed of Sound” genudgives til september i såvel fysiske som digitale formater. Der kommer både standardversioner (den originale cd + en med ekstramateriale) og en luksusudgave bestående af 2 cder og en dvd plus en bog.
“Venus and Mars” har siden den udkom første gang været en af mine favoritplader med Wings. Den gik rent ind dengang. Så derfor er jeg seriøst fristet til at få fat i genudgivelsen. “At the Speed of Sound” synes jeg til gengæld ikke rigtig levede op til mine forventninger. Men måske skal jeg give den en chance til ved lejlighed?
50-året for Beatles’ begyndelse har givet sig udslag i diversen komplette udgivelser af bandets værk. Senest har vi fået både den amerikanske udgave og den japanske udgave af det oprindelige bokssæt. Og nu kommer alle pladerne så også i en ny, forbedret vinyludgave. Hvad mere kan vi ønske os beatlemanikere? Restaureret vinylmono må være det ultimative.
I 1964 var Beatles godt igang med at rulle Beatlemania ud over kloden. Også i USA. Men på dette tidspunkt for 50 år siden, måtte det fire mopheads fra Liverpool dog se sig forvist til Billboard-listens andenplads med “Love me do”. De blev fortrængt af tre piger fra New Orleans, Louisiana, der med en sang af Phil Spector, Jeff Barry og Ellie Greenwich, understregede, at der stadigvæk blev lavet lytteværdig pop i Amerika. Barbara Ann Hawkins, søsteren Rosa Lee og deres kusine Joan Marie Johnson gled fra listens andenplads til førstepladsen med “Chapel of Love”, der solgte mere en 1 million eksemplarer og gav pigerne en guldplade. Sangen var i øvrigt allerede blevet indspillet af Dalene Love i 63 og af Ronettes og The Blossoms i 64, men Dixie Cups hittede altså med sangen. Ugen efter lå den også nr. 1 og opholdt sig ialt 11 uger på listen, heraf de tre på toppen.
Sangen blev fulgt op af en lille håndfuld andre hits, bl.a. “Iko Iko”, men ingen kom i nærheden af “Chapel of love”. Gruppen eksisterer endnu, selv om der har været pauser undervejs.
Kigger man lidt nærmere på top-10-listen denne uge for et halvt århundrede siden, så kan man se, at godt nok har Beatles sat et kraftig aftryk med “Love me do” og “P.S. I love you” og fået selskab af Peter & Gordon med “A World Without You” og Billy J. Kramer and the Dakotas og deres “Little Children”, men ellers er det amerikansk vokalpop, der beklæder pladserne. På tredjepladsen liggger Mary Wells med “My Guy”, efterfulgt af Ray Charles Singers med “Love me with all your heart” og Louis Armstrong med “Hello Dolly”. Den britiske invasion var begyndt, men havde endnu ikke helt fået overtaget.
Skruer vi hitlisten yderligere et tiår tilbage til uge 23 i 1964, så finder vi Beatles på førstepladsen af den danske Top 20 med “Can’t buy me love”. Det var tredje uge i træk den lå på førstepladsen, og den fik endnu en uge der. Længere ned på listen finder vi andre Beatlesange. På 6. pladen “All my loving”, på 10. pladsen “I saw her standing there”, på 15. pladsen “My Bonnie” (m. Tony Sheridan) og endelig som ny deltager på listen “Aon’t she sweet” på en 17. plads. Jovist, der var gang i Beatlemania den uge for 50 år siden. Og det var mindre end et år siden, de første gang dukkede op med “Twist and Shout” (uge 35, 1963).
En anden måde at måle Beatlemania på er at se på, hvor mange coverversioner, der kom. Og “Can’t buy me love” blev alene i 1964 planket af så forskellige navne som Alvin and the Chipmunks, The Supremes og – selveste Ella Fitzgerald.
Klokken er 5:38 og et sted i det mørkeste Jylland er en flok håbefulde studerende ved at gøre sig klar til disciplinen “mundtlig eksamen”, så jeg må hellere overlade casa til familia og drage ud på landevejene. Jeg krydser fingre for de håbefulde… Og hvad kan man så skråle på dette tidspunkt af døgnet? Go’ morgen, go’ morgen…
I år er det også 50 år siden, Beatles offentliggjorde deres første film – A Hard Days Night. Og i The Independent fortæller Andrew Robert om den forskel Beatles-filmen gjorde, da den satte en ny dagsorden for teenagefilm. Indtil Beatlesfilmen havde teenagefilmene været præget af et meget konservativt billede af teenagerne, hvor der altid var voksne autoriteter i nærheden til at holde de unge i ørerne. Filmene – fx Cliff Richards – var ofte fiktioner over fandyrkningen af idolerne med skrigende piger osv. Men alt blev holdt inden for anstændigheden rammer. Det skulle de voksne nok sørge for.
Beatles-filmen skilte sig ud ved at være en absurd fortælling om drengenes egne oplevelser med beatlemaniske fans. Filmen viser et England fra gamle dage med gamle jerbanestationer og pubs, men er – takket være Richard Lester – en modernistisk film med håndholdt kamera, hurtig klipperytme og masser af absurd humor. Selv i dag virker den som en saltvandsindsprøjtning.
Vi kommer ikke uden om at markere dagen – for 50 år siden – hvor The Beatles optrådte på det berømte Ed Sullivan Show på amerikansk tv og kickstartede Beatlemania derovre. Men – når sandheden skal frem var denne optræden på tossekassen ikke populærmusikkens svar på Big Bang, sådan som den ofte er blevet fremstillet. Jorden for Beatles gennembrud i USA var blevet gødet godt og grundigt inden dag. Læs fx denne artikel om Beatles vej til berømmelse i ‘guds eget land’.
Dagens sang, der steg op af hjernens dybere lag og satte sig fast i spilledåsen, var The Beatles’ “Can’t buy me love”. Den sang har altid været en af mine Beatles-favoritter. Og den sidder stadigvæk lige i skabet – og er efter min mening indbegrebet af, hvad Beatles stod for dengang Beatlemania stod på sit højeste. Et budskab om, at kærligheden er det vigtigste og bedste middel mod den materialisme, som tresserne også blev et bastant udtryk for. All you need is love, som det senere hed hos Beatles selv.
En lille anbefaling til alle bloglæsere med beatlemaniske tilbøjeligheder. Det udmærkede musiktidsskrift Mojo har i sit seneste novembernummer Paul McCartney på forsiden og i et stort interview. Men det allerbedste er den opsamlingscd, der følger med magasinet. Songs in the key of Paul kalder Mojo opsamlingen, der består af femten numre, der alle kan siges at demonstrere, at The Beatles’ – og ikke mindst Paul McCartneys – musikalske ånd svæver over den moderne pop- og rockmusik. Mange af navnene er relativt ukendte, men samlet set dokumenterer denne fine opsamling i hvor høj grad McCartney og Beatles har sat deres præg på det melodiske, harmoniske osv. i moderne pop og rock. Jeg kan kun anbefale, at man lytter til opsamlingen, der har haft en så heldig hånd i sit udvalg.
Vækkeurssangen denne morgen var The Beatles’ “Yer Blues” med den klare Dylan-henvisning: “I feel so suicidal just like Dylan’s Mr. Jones” (Ballad of a thin Man). Sangen, der som mange andre Beatlessange fra det album er blevet vendt og drejet af analytikere, kan læses på mange ledder og kanter. En af dem er: som en bitter kærlighedssang – “Oh girl you know the reason why”.
Og kan man forestille sig nogen mere oplagt end John Lennon til at synge denne mørke sang?
Yes I’m lonely wanna die Yes I’m lonely wanna die If I ain’t dead already Ooh girl you know the reason why
In the morning wanna die In the evening wanna die If I ain’t dead already Ooh girl you know the reason why
My mother was of the sky My father was of the earth But I am of the universe And you know what it’s worth I’m lonely wanna die If I ain’t dead already Ooh girl you know the reason why
The eagle picks my eye The worm he licks my bone I feel so suicidal Just like Dylan’s Mr. Jones Lonely wanna die If I ain’t dead already Ooh girl you know the reason why
Black cloud crossed my mind Blue mist round my soul Feel so suicidal Even hate my rock ‘n’ roll Wanna die yeah wanna die If I ain’t dead already Ooh girl you know the reason why
Man skulle tro, at alt var sagt og skrevet om The Beatles. Som nedenstående video også dokumenterer, så er der forfattet et hav af bøger om de fire talentfulde drenge fra Liverpoool. Men nej. Om kort tid udsender Beatles-kenderen Mark Lewisohn et trebindsværk om bandet. Her forsøger han at fortælle en historie, der ikke er fortalt før om fænomenet, der ændrede kulturen i tresserne. All these years hedder bogværket. Tune in hedder første bind, og der er masser af læsestof. Ikke mindst, hvis man investerer i den næsten 1800 sider store udvidede særudgave til omkring 120 pund.
Her kan du se og høre forfatteren fortælle om sit værk:
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger