Indlæg tagget med blog

To skridt frem og et tilbage: Ubuntu 9.10

29. november 2009

Selv om jeg er Linux-mand eller rettere Ubuntu-fan og ikke har fortrudt en eneste dag, at jeg skiftede fra Microsoft til Linux, sÃ¥ er hermed ikke sagt, at alt er problemfrit. OgsÃ¥ i Linux-land har man problemer med at fÃ¥ nye versioner til at spille rent. Selv om problemernes omfang langt fra har Microsoftske dimensioner. SÃ¥ledes forsøgte jeg i gÃ¥r at gÃ¥ fra Ubuntu version 9.04, som har kørt smertefrit, til den nye 9.10. Installationen gik som smurt, men den nye udgave “dræbte” min trÃ¥dløse internetforbindelse. Heldigvis er der masser af hjælp at hente ude pÃ¥ nettet i diverse fora osv. Men ingen af de rÃ¥d, jeg kunne finde, afhjalp problemet. Det specifikke problem gjorde sÃ¥ ogsÃ¥, at jeg mÃ¥tte arbejde pÃ¥ to computere samtidig, hvilket ikke ligefrem gjorde processen mindre langsommelig. Det endte med, at jeg tog en rask beslutning og vendte tilbage til den gode gamle 9.04, som straks fandt det trÃ¥dløse net i et splitsekund… Jovist, træerne vokser ikke ind i himlen i Linux-miljøet, men mindre kan ogsÃ¥ gøre det.
PS. En lære, man kan drage af denne oplevelse, er, at man aldrig skal springe pÃ¥ nyhedsvognen med det samme. Det er en god idé at vente lidt og se, hvordan de første reaktioner er. Det kunne have sparet mig for en del arbejde…

Paul Mccartney får The Gershwin Prize For Popular Music

19. november 2009

Selv om det just er nogen nyhed (som det var det, der drev denne blog…), sÃ¥ vil jeg lige nævne, at Paul Mccartney modtager “The Gerschwin Prize For Popular Music” og kommer i selskab med de tidligere modtagere: Paul Simon og Stevie Wonder. Ikke noget dÃ¥rligt selskab. Og slet ikke noget dÃ¥rligt valg, nÃ¥r man betænker The Beatles’ betydning for populærkulturen gennem de sidste næsten 50 Ã¥r. Prisen uddeles af den amerikanske kongres’ bibliotek. Til lykke Macca. Og lad os sÃ¥ markere det med en af de Beatles-sange, jeg holder mest af, “And I Love Her”…

PS. Maccas seneste udspil “Good Night New York” kan høres streamet pÃ¥ Spinner – her.

Og sÃ¥ til noget helt andet og helt uden sammenhæng med ovenstÃ¥ende. Dette er capac-bloggens indlæg nr. 5000 – ja, femtusind! Det var helt forbigÃ¥et min opmærksomhed, at vi passerede 1000, 2000, 3000 og 4000. Men sÃ¥ sprang tallet i øjnene pÃ¥ mig her til morges, og jeg tænkte: Det var lige godt…

Honest (S)crap

16. november 2009

Min gode blog-, facebook-, twitter- med mere veninde Néné Labeet har tildelt mig en blogudmærkelse, som i kan se ovenfor. Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke satte pris pÃ¥ sÃ¥dan en anerkendelse. Ikke mindst, fordi jeg er den eneste hane i Nénés kurv – og fordi jeg sætter stor pris pÃ¥ Nénés egne webudfoldelser. Med prisen følger selvfølgelig nogle forpligtelser:


a. Prisen skal deles med andre (selvfølgelig…)
b. Modtageren skal fortælle om 10 (sande) ting, som ingen anden kender til (av, den var værre…)
c. Prisen skal videresendes til 10 andre bloggere (damn..)
d. Modtagerne skal linke tilbage til afsenderen (vi netværker jo…)


Let’s go. Jeg vælger at sende den anerkendende stafet videre til 10 aktive, mandlige bloggere. For det er jo ikke nogen hemmelighed – apropos det med hanen i kurven – at vi mænd er i undertal, ogsÃ¥ i blogland. SÃ¥ derfor.


1) Donald – holder stadigvæk bloggryden i kog
2) Beologen – Bent Otto har skiftet ham med medfølgende koks i fonttabellen, men kører ufortrødent videre trods spamangreb og andre irritationspunkter.
3) Stenstropedia – selv om Uffe er faldet i Twittergryden, sÃ¥ skriver han da ind i mellem i sin blog. Jeg regner med, at han vokser fra Twitteriet…
4) DocNoiz РJans musikside, en af de relativt nye musikbloggere, som fortjener et klap p̴ skulderen
5) Dubqnp (udtales: Dubdub): Niels’ blog med fotos og meget andet.
6) Firserdigteren – alenefar pÃ¥ Nørrebro med skrivekløe…
7) Hjernevasken – Skamløs venstreorienteret propaganda – drives af Rasmus, der dermed bekræfter, at den cepostolske ideologi langtfra har sejret endnu…
8 ) Jens Drejer – veganer, ateist, bøsse og ikke mindst bogven…
9) Modspil – Carsten Aggers politiske modspil til den højrebølge, der snart mÃ¥ løbe ud i sandet med alle kriserne…
10) Peter H. Olesen: Sangskriver, forfatter, sanger, musiker m.m. med egen uregelmæssig blog.


Og sÃ¥ de ti hemmeligheder (som nok kun er halve eller kvarte hemmeligheder, nÃ¥r det kommer til stykket, for hemmeligheder er nogen, man ikke deler med andre end sig selv…)


1) Jeg har et nærmest kleptomanisk forhold til skriveredskaber
2) Jeg lærte først at svømme, da jeg var 32-33 år
4) Jeg kan ikke fordrage at gå med skjorter
5) Jeg har et ar i panden, som jeg fik, da jeg faldt og slog hovedet på min morfars trappesten og måtte sys med fire sting.
6) Jeg er god til at huske ansigter, men kan ikke altid sætte navn på.
7) Jeg er en langsom læser, men har til gengæld en fotografisk hukommelse i forhold til det læste.
8 ) Jeg er dybt fascineret af zen-buddhismen
9) Som helt ung drømte jeg om at studere filmvidenskab, men da det kun kunne lade sig gøre i København, blev det ikke til noget.
10) Jeg har hilst på Dirch Passer og Oswald Helmuth

Bent Otto – er du der?

8. november 2009

Hvor er beologen blevet af i bloggosfæren?

Opdatering: Man kan altid regne med sine blogvenner. Beo is back – som smartlogger. Her.

Torben Bille på bloggen

9. oktober 2009

Vores medkommentator m.m., musikskribenten Torben Bille er sprunget ud som blogger. Glædeligt. Besøg Torben her.

Akismet, min ven…

7. oktober 2009

“Akismet har allerede beskyttet din side mod 41,500 spamkommentarer, men der er ingenting i din spam-kø lige nu.” – De har travlt…

De musikalske weblogs fremtid?

5. oktober 2009

Lars fra www.soundiac.com har skrevet et længere indlæg om musikbloggens fremtid. Og jeg har selv bidraget til indlægget, som kan læse i sin fulde længde her.

Radiobloggen på onsdag

28. september 2009

Radiobloggen – bloglands radiofoniske udgave – fortsætter med ufortrøden styrke,og pÃ¥ onsdag er capac endnu engang pÃ¥ programmet. Denne gang med sit indlæg om socialdemokraterne og deres sexkøbsforbud. Lyt med, hvis dit blodtryk kan klare det…

Awesome…

18. september 2009

Sifka har tildelt mig en udmærkelse, selv om den egentlig er møntet pÃ¥ det smukke køn, som Sifka selv tilhører. Og jeg vælger – i disse ligestillingstider – at tage det som en ekstra udmærkelse, sÃ¥dan at komme i selskab med nogle fantastiske piger. Men prisen følger en opgave (selvfølgelig, alting har jo en pris…), nemlig at fortælle ti ting om bloggens forfatter. Og det vil jeg da gerne gøre.

1. Jeg kan ikke undvære kaffe, som jeg har drukket uden tilsætning, siden jeg var 2 Ã¥r (ja, to…)
2. Det er vel ikke nogen overraskelse, at jeg holder meget af musik. Og denne interesse, ja, lidenskab, vokser faktisk med alderen…
3. Jeg drømmer sjældent om natten eller kan i hvert fald sjældent huske mine drømme (fortrængning, you know). Til gengæld har jeg en række dagdrømme, som ofte dukker op. Den ene er, at jeg arver en masse penge og derefter lever som Søren Kierkegaard, der spadserede rundt i sin by og skrev sine tanker ned…
4. Mindst en gang om ̴ret skal jeg ud og se Рog helst bade i Vesterhavet.
5. Et af mine fÃ¥ maximer i livet lyder sÃ¥dan: “Man kan ikke være venner med alle”. Det var Det Ny Aktuelt, der lancerede det, og nu er det mit. Og det passer som Hans i Grete til min livserfaring.
6. Jeg har aldrig forstÃ¥et, hvorfor karriere er noget at stræbe efter. Jeg synes, livet i sig selv er mere end rigeligt…
7. Når jeg går i biografen, så skal der salt- eller salmiak-lakrids til.
8. Jeg holder af fjernsynet, men har længe været af den opfattelse, at det er et medie, der aldrig er blevet brugt rigtigt i forhold til mediets muligheder. Og ser derfor ikke ret meget fjernsyn.
9. Hvis jeg kunne leve mit liv om, sÃ¥ ville jeg ikke ændre ret meget pÃ¥ det. Det skulle i hvert fald ikke være perfekt, for sÃ¥ villle drømmene dø…
10. Jeg er en arg modstander af tidens sundhedshysteri og -formynderi. Sygdom, lidelse osv. er også en del af livet. Og i øvrigt tror jeg fuldt og fast på, at
bekymring er den største trussel mod ens sundhed…


Til legen hører også, at man giver stafetten videre. Jeg vil nøjes med tre (for i bloggosfæren kan ringene jo brede sig). Anja skal have en, fordi hun så modigt kæmper for at få mening med tilværelsen, og det er vældigt inspirerende at være med til af følge som læser. Det samme skal hhs og Modstrøm, fordi de lige som jeg lufter deres musiklidenskab -  i blog- og radioform. Og endelig skal Mette Urth have en, fordi hun besynger sin kærlighed til Ry Højskole, tumler med livet og tvivler på bloggens videre eksistens (nu bliver du nødt til at skrive endnu et indlæg, Mette!)

Internet Manifesto

10. september 2009

Gertrud har sendt mig et link til en interessant nyhed. 15 tyske journalister og bloggere har udtænkt et internetmanifest, der skal danne grundlag for journalistisk (i bredeste forstand) virksomhed i den digitale tidsalder. Interessen har været sÃ¥ stor, at serveren med manifestet straks gik ned… Det er da ogsÃ¥ en vigtig diskussion, som alt for mange traditionelle medier har vægret sig ved for alvor at tage hul pÃ¥. Her er manifestet in extenso. Der er selvfølgelig ting at diskutere (fx afsnittet om copyright, der som bekendt er en af de søjler, der er under stort pres i disse Ã¥r…). Men som helhed interessant læsning:

Internet Manifesto

How journalism works today. Seventeen declarations

1. The internet is different.

It produces different public spheres, different terms of trade and different cultural skills. The media must adapt their work methods to today’s technological reality instead of ignoring or challenging it. It is their duty to develop the best possible form of journalism based on the available technology. This includes new journalistic products and methods.

2. The internet is a pocket-sized media empire.

The web rearranges existing media structures by transcending their former boundaries and oligopolies. The publication and dissemination of media contents are no longer tied to heavy investments. Journalism’s self-conception is, fortunately, being bereft of its gatekeeping function. All that remains is the journalistic quality through which journalism distinguishes itself from mere publication.

3. The internet is our society is the internet.

Web-based platforms like social networks, Wikipedia or YouTube have become a part of everyday life for the majority of people in the western world. They are as accessible as the telephone or television. If media companies want to continue to exist, they must understand the world of today’s users and embrace their forms of communication. This includes basic forms of social communication: listening and responding, also known as dialogue.

4. The freedom of the internet is inviolable.

The internet’s open architecture constitutes the basic IT law of a society which communicates digitally and, consequently, of journalism. It may not be modified for the sake of protecting the special commercial or political interests often hidden behind the pretense of public interest. Regardless of how it is done, blocking access to the internet endangers the free flow of information and corrupts our fundamental right to a self-determined level of information.

5. The internet is the victory of information.

Due to inadequate technology, media companies, research centres, public institutions and other organisations compiled and classified the world’s information up to now. Today every citizen can set up her own personal news filter while search engines tap into a wealth of information of a magnitude never before known. Individuals can now inform themselves better than ever.

6. The internet changes improves journalism.

Through the internet, journalism can fulfil its socio-educational role in a new way. This includes presenting information as an ever-changing, continual process; the forfeiture of print media’s inalterability is a benefit. Those who want to survive in this new world of information need a new idealism, new journalistic ideas and a sense of pleasure in exploiting this new potential.

7. The net requires networking.

Links are connections. We know each other through links. Those who do not use them exclude themselves from social discourse. This also holds for the websites of traditional media companies.

8. Links reward, citations adorn.

Search engines and aggregators facilitate quality journalism: they boost the findability of outstanding content over a long-term basis and are thus an integral part of the new, networked public sphere. References through links and citations — especially including those made without any consent of or even remuneration of the originator—make the very culture of networked social discourse possible in the first place. They are by all means worthy of protection.

9. The internet is the new venue for political discourse.

Democracy thrives on participation and freedom of information. Transferring the political discussion from traditional media to the internet and expanding on this discussion by involving the active participation of the public is one of journalism’s new tasks.

10. Today’s freedom of the press means freedom of opinion.

Article 5 of the German Constitution does not comprise protective rights for professions or traditional business models. The internet overrides the technological boundaries between the amateur and professional. This is why the privilege of freedom of the press must hold for anyone who can contribute to the fulfilment of journalistic duties. Qualitatively speaking, no differentiation should be made between paid and unpaid journalism, but rather, between good and poor journalism.

11. More is more – there is no such thing as too much information.

Once upon a time, institutions such as the church prioritised power over personal awareness and warned of an unsifted flood of information when the letterpress was invented. On the other hand, pamphleteers, encyclopaedists and journalists proved that more information leads to more freedom, both for the individual as well as society as a whole. To this day, nothing has changed in this respect.

12. Tradition is not a business model.

Money can be made on the internet with journalistic content. There are many examples of this today already. Yet because the internet is fiercely competitive, business models have to be adapted to the structure of the net. No one should try to abstain from this essential adaptation through policy-making geared to preserving the status quo. Journalism needs open competition for the best refinancing solutions on the net, along with the courage to invest in the multifaceted implementation of these solutions.

13. Copyright becomes a civic duty on the internet.

Copyright is a central cornerstone of information organization on the Internet. Originators’ rights to decide on the type and scope of dissemination of their contents are also valid on the net. At the same time, copyright may not be abused as a lever to safeguard obsolete supply mechanisms and shut out new distribution models or license schemes. Ownership entails obligations.

14. The internet has many currencies.

Journalistic online services financed through adverts offer content in exchange for a pull effect. A reader’s, viewer’s or listener’s time is valuable. In the industry of journalism, this correlation has always been one of the fundamental tenets of financing. Other forms of refinancing which are journalistically justifiable need to be forged and tested.

15. What’s on the net stays on the net.

The internet is lifting journalism to a new qualitative level. Online, text, sound and images no longer have to be transient. They remain retrievable, thus building an archive of contemporary history. Journalism must take the development of information, its interpretation and errors into account, i.e., it must admit its mistakes and correct them in a transparent manner.

16. Quality remains the most important quality.

The internet debunks homogeneous bulk goods. Only those who are outstanding, credible and exceptional will gain a steady following in the long run. Users’ demands have increased. Journalism must fulfil them and abide by its own frequently formulated principles.

17. All for all.

The web constitutes an infrastructure for social exchange superior to that of 20th century mass media: when in doubt, the “generation Wikipedia” is capable of appraising the credibility of a source, tracking news back to its original source, researching it, checking it and assessing it — alone or as part of a group effort. Journalists who snub this and are unwilling to respect these skills are not taken seriously by internet users. Rightly so. The internet makes it possible to communicate directly with those once known as recipients — readers, listeners and viewers — and to take advantage of their knowledge. It is not the ‘know-it-all’ journalists who are in demand, but those who communicate and investigate.

linklink 2