Indlæg tagget med Bøger

I stedet for bogudsalg…

27. februar 2009

Heller ikke i år har det fragmenterede og amputerede bogudsalg trukket min indre læsehest ud af stalden. I stedet har jeg købt endnu en cd og en antikvarisk bog, som jeg længe har ønsket at indlemme i min samling: Jens Jørgen Gjedsteds “Dansk Rock fra pigtråd til punk. Leksikon 1956-1985”. 1. udgave, 1. oplag fra udgivelsesåret i 1985. I fineste stand og til små penge. Bogen udkom på Politikens forlag og er siden blevet et standardværk for alle, der interesserer sig for periodens musik. Hovedvægten er lagt på informationer om kunstnerne, ikke så meget på musikalske eller andre æstetiske vurderinger. Og den er illustreret med en række fine – til dels sjældne – sort-hvide fotos af bands og solister. Det sidste danske band, jeg omtalte her i bloggen, var Def Cisum fra Sønderborg. Og det er også med. Man kan blandt andet læse, at de fortrinvis optråde i det jyske og fynske, men dog opnåede at optræde på det københavnske “Revolution” og på den anden side af grænsen mod syd. Endvidere, at bandet indspillede en singleplade inden det omtalte album: It’s so/ World in Pain (GSP) i 1971. Den er nok svær at få fingre i…

En begivenhed: Den Store Danske Encyklopædi – på nettet

26. februar 2009

I disse wiki-tider (og al respekt for denne nyskabelse på nettet), så er det intet mindre end en STOR begivenhed, at Gyldendal har stillet Den Store Danske Encyklopædi til rådighed for internetbrugerne. Jeg noterer mig, at året 2009 har bragt endnu noget godt…. Du finder siden her.

Det nye store bogudsalg

14. februar 2009

Sidste år blev der sat en stopper for det store fælles bogudsalg, fordi bogkøbmændenes kæder ville gå egne veje. Dermed blev der sat en stopper for en af capacs faste traditioner. Det fik mig til at droppe traditionen og i stedet gå ud og købe en cd eller to. Til min glæde ser jeg så, at den gode boghandel og antikvariat Vangsgaaards af egen drift genopliver det store bogudsalg under titlen Det Nye Store Bogudsalg. Man kan også være med fra nettet. Bogkataloget – med mange gode titler – kan downloades her.

Dagens citat af Grace Slick

12. februar 2009

“The wiser you get on the inside, the uglier you get on the outside. The world’s great gurus have beautiful things to say but the generally look like shit”

I dag kom Grace Slick-biografien Somebody to love med posten. Førsteudgave. Glæder mig til at læse om den smukke, rebelske forsangerinde i Jefferson Airplane.

Frankie Boy – en bog om Frank Arnesen, fodbold, samfund og meget andet

4. februar 2009

 

Almindeligvis læser jeg ikke sportslitteratur, men jeg fik  Jens Andersens biografi om Frank Andersen i julegave. Frankie Boy hedder den, er kommet på Peoples Press og er på hele 400 sider. Jeg havde selv foreslået den som julegaveidé. Ikke så meget på grund af hovedpersonen som det forhold, at bogen er skrevet af en litterat – dvs. en med nogenlunde samme faglige baggrund som capac selv – Jens Andersen, der tidligere har skrevet bøger om Thit Jensen, Tom Kristensen, H. C. Andersen og Tove Ditlevsen.

 

Jeg tænkte, at det ikke kunne blive en biografi af den nemme slags, men snarere et stykke kulturhistorie, spundet omkring en persons liv og levned. Og heri har jeg ret. Bogens giver et vue over dansk fodbolds udvikling fra glad amatørisme til kapitaltung professionalisme, fra fodbold som legestue til fodbold som taktisk og strategisk “videnskab”. Samtidig er der spæde (lidt for spæde) sideblik til den øvrige samfund- og kulturudvikling fra de liberalt-socialistiske halvfjerdsere til de mere og mere konformt-borgerlige år sidst i årtusindet. Man får også små rammende portrætter af andre figurer på dansk og international fodbolds scene. Træneren Kurt Nielsen, der ellers har fået en lidt ramponeret rénommé, hædres og rehabiliteres for de kvaliteter han havde (uden at begrænsningerne nedtones), Sepp Piontek  – tyskeren, der førte det danske landshold ind i verdenseliten – får, hvad der tilkommer ham af ære, men også ansvaret for, at man snublede, da det galt i Mexico blandt andet. Fodboldtvillingen Søren Lerby, uden hvem Frank Arnesens talenter ville have haft sværere ved at komme frem, er en tilbagevendende karakter. Og så videre.

 


Bogen er velskrevet, letlæst, uden at være stilistisk imponerende. Jens Andersen kan blandt andet ikke se sig helt fri for sportsjournalistikkens hang til superlativer og andet sprogligt over-kill. Jeg kunne også godt have tænkt mig, at Jens Andersen havde skærpet kritikken over for hovedpersonen. Selv om kritikken er der, godt dækket ind af loyal hengivenhed til forbilledet.

 


Men alt i alt er det forståeligt, at bogen er blevet fremhævet som noget særligt inden for sportslitteraturen. Som en bog, der sætter en ny standard for, hvordan man skriver biografier om store sportsfolk. Anbefales.

Ytringsfrihedens pris: En RAF-terrorist taler ud…

27. oktober 2008

Dagbladet Informations forlag har udgivet en bog af Peter-Jürgen Boock om det politisk begrundede drab på Hanns-Martin Schleyer. Drabet blev udført af den tyske terroristgruppe – eller “byguerilla-gruppe”, som de selv kaldte sig – Rote Arme Fraktion, RAF, i halvfjerdserne. Og Peter-Jürgen Boock var en af de medansvarlige for drabet…

I Berlingske Tidende omtaler Bent Blüdnikow bogen og taler med manden. Og rejser spørgsmålet, om en angrende morder som Peter-Jürgen Boock overhovedet kan tillade sig at skrive om sine kriminelle handlinger? Svaret blæser i vinden. Blüdnikow er plaget af “blandede følelse”.


Selvfølgelig kan man have blandede følelser ved læsningen af en bog om et politisk mord som det, Schleyer blev offer for. Men, hvorfor have blandede følelser for selve bogens publicering eller for den sags skyld over for den straffede Boocks ret til at skrive en sådan bog? Er det ikke netop udtryk for en vaklen med hensyn til ytringsfrihedens ubehagelige konsekvenser? Er det ikke netop en af konsekvenserne af vores højt priste ytringsfrihed, at også politiske modstandere – hvor frastødende de end måtte være – kan komme til orde og redegøre for deres tanker og motiver?


Blüdnikow burde i stedet være glad for, at han har mulighed for at tage stilling til – og afstand fra – den angrende Boocks overvejelser og tanker. Og oven i købet måske får en brik til forståelse af terrorismens væsen. Det bekymrende er ikke, at bogen er udgivet. Det bekymrende er, at Blüdnikow overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved relevansen af en sådan udgivelse.

Oscar Wilde – med Dorian Gray i Læsehippologisk Søndagsklub

22. oktober 2008

Uffe gjorde alvor af en idé, jeg nærede et stykke tid, men ikke fik mig taget samme til at realisere: en lille læseklub i blogland. Læsehippologisk Søndagsklub. Tak Uffe, du er en guttermand! Som det tegner sig nu en uprætentiøs, afslappet meningsudveksling m.m. om udvalgte værker – from the past. Det kan vi kun deltage i.
Det første valg gælder bloggens tænkemester Oscar Wildes roman The Picture Of Dorian Gray, der oven i købet er blevet fordansket for ganske nylig og udsendt på Det Lille Forlag (tag det som et tip til velgørende læsning!). Og jeg måtte grave mit eget eksemplar frem fra reolen. Det drejer sig om en version fra New American Library, anno 1962. En lille hardback-udgave, der også rummer nogle noveller, tekstnoter og en udvalgt bibliografi. Jeg kan tydeligt huske, at jeg købte den i Stakladen – et udsalg i et stort kælderlokale – det år, hvor jeg startede som grøn student på århus Universitet. året var 1973 (jeg har med sirlig rød tusch-skrift allerbagest i bogen noteret, at “denne bog tilhører stud.mag…”. Og det gør de nså stadigvæk. Jeg må være gået i gang med den umiddelbart efter. I bogen er der sirlige lineal-understregninger med blåt blæk af visse Wildeske sentenser. I gymnasiet havde vi læst The Importance of Being Earnest, et stykke, der gav capac smag for det uforlignelige Wildeske vid. Nu er vi så tilbage igen. Nostalgien råder. Parallelt læser jeg også andet. Tilfældigvis Bo Green Jensens erindringsstykker Dag for Dag fra 1998, hvor nostalgien også råder, og hvor Jensen også kommer ind på det med at huske, hvor og hvordan bøger blev læst… Sådan griber tingene på forunderlig vis ind i hinanden.

Om at være +50 med børn på bagsmækken…

14. oktober 2008

En af de gode ting ved at komme til års er, at man – i bedste fald – bliver klogere på sig selv og sine begrænsninger. Og set i bagspejlet ved man også, hvilket også er en fordel, at det med at planlægge livets gang er en stor illusion, som man ikke skal dyrke for intenst. Man ved aldrig, hvad der venter lige om hjørnet, hvis man ellers får lov til at opleve det…
Man indser, at tidens trends med personlig coach og “selvudvikling” er gøgleri for Vor Herre, og at det snarere handler om selvafvikling end selvudvikling. I stedet for at dyrke sit ego, så gælder det om at kigge bort fra navlen ud i verden, være til stede og her.
Sådan noget handler Bo Green Jensens artikelserie “Liv og meninger” i Weekenden om

”Jeg tænker på, da jeg selv fyldte 40. efter tyve år med stress, forvirring og misbrug, havde jeg en fornemmelse af at være nået frem. Der var en hustru, en datter, et hjem og et job. Jeg kunne endelig se, hvad det handlede om, og intet kunne for alvor gå galt. Tal om at gøre sig skyldig i hybris. Ti år og to skilsmisser senere er jeg klogere. Jeg ved at det handler om Rose og Laura.”

Jeg har med stor fornøjelse læst min jævnaldrende forfatters let vemodige skriverier om livets med- og modgang, de uforudsigelige omskiftelser og desillusionen – men også om de konstanter, der er. Fx at man bliver far, og det forbliver man at være til sin død. At man er til for nogen. Andre end sig selv.
Nu er Green Jensens artikler fra 2001 og frem blevet samlet i en bog (Rosinante). Jeg har allerede bestilt den, for det er ikke til at gemme alle de avisartikler…
 

1001 album du skal høre før du dør

9. oktober 2008

Min kære veninde Gertrud har sendt mig en omtale af Robert Dimerys bog: 1001 med undertitlen Den ultimative albumguide for alle musikelskere. Bogen er 90 musikkritikeres bud på, hvilke populærmusikalske album fra de seneste 50 år, man bør give en chance. Hvis nogen vil sende capac et anmeldereksemplar, vil han gerne vende tilbage til værket. Ellers får det vente til et evt. bogudsalg…
PS. Jeg bryder mig ikke om bogens dumsmarte titel. Hvad jeg skal høre, skal en flok musikkritere bestemt ikke udtale sig om. Og hvem sige, man overhovedet kan nå at lytte til de mange plader!?

Æbler

13. september 2008


Selv om jeg egentlig har besluttet med mig selv at holde igen med bogindkøb (pladsmangel! tidmangel!), så lykkedes det mig alligevel at slæbe en indbunden en af slagsen hjem. Jeg har nemlig fået mig en ny – endnu en! – boginteresse: bøger om mad. Og det er Camilla Plums skyld. Jeg købte for snart længe siden hendes Umoderne Mad, og siden er det blevet til et par stykker mere af samme forfatterinde (som jeg måske vil vende tilbage til) og et par andre, blandt andet Frk. Jensens den berømte kogebog. Og så nu en bog af Per Kølster (der for at det ikke skal være løgn er Camillas ægtemand…) om min yndlingsfrugt: æblet. En smukt illustreret sag, der kommer hele vejen rundt om disse vidunderlige frembringelser på træerne. Og så er der selvfølgelig også opskrifter af… Camilla Plum. PS. Jeg fandt den billigt i Kvickly…

Dagens bogfund: Benn Q. Holm “Album”

30. august 2008

Lørdagens indkøb i den lokale brugs – kaldet Kvickly Xtra – var også en tur til den lokale boghandel, for FDB sælger bøger, og vi har ikke nogen rigtig boghandel i nærområdet. Denne dag var der en slags bogudsalg med mange livsstilsbøger om mad og have, pocketbøger, Peter Plys’ tanker i pixi-udgave og så nogle “rigtige” bøger. Blandt andet førsteudgaven af Benn Q. Holms generationsroman “Album” fra 2002. Bogen er, som bekendt, blevet omsat til tv-serie med en vis succes, selv om anmeldelseren var meget blandede. På Litteratursiden skriver Michael Høyer-Nielsen blandt andet følgende om romanen:

Album” er en mere seriøs og eftertænksom roman end
Benn Q’s tidligere værker og foregår som nævnt i et mere roligt tempo.
Som generationsroman er det nærliggende at sammenligne den med Ejersbos
“Nordkraft”, og der er paralleler, selvom de dog også er meget
forskellige. Begge har dog det tilfælles, at de er to af de bedste
danske udgivelser i mange år. “Album” er et must, en fremragende
fortælling, som fortjener en plads på dit natbord
.”.

Der var endnu nogle eksemplarer, da jeg gik igen. 30 kr. Det er da rørende billigt…

Om tv-serien – læs her.

Hitchcock og kvinderne

26. august 2008

»Det siges, at hans mor var en meget dominerende kvinde, men vi ved meget lidt om hans barndom. Jeg er nu ikke interesseret i at reducere ham til et freudiansk case study. Mennesker og især kunstneriske genier er meget mere komplekse end som så.«

Måske man alligevel skulle give bogen en chance, selv om biografier er problematiske…

Læs også: Den kastrerende anmelder

Alexander Solsjenitsyn – Den første kreds I-II

25. august 2008

Det var næppe nogen tilfældighed, at det lokale genbrugscenter havde fyldt vinduet op med bøger af Alexander Solsjenitsyn. For det er jo ikke mange dage siden, at den store kæmpe i moderne russisk litteratur takkede af og forlod denne verden. Blandt nogle bogklubudgaver af Kræftafdelingen (capac køber aldrig bogklubudgaver…) lå så førsteudgaven af det digre værk om Den Første Kreds og sprang i øjnene med sit tresser-Gyldendal-typiske omslagslayout i røde og orange farver (af Austin Grandjean). To bind i god stand for 45 kr. Sandsynligvis kun læst en enkelt gang og med den tidliger ejers – I.S.Andersens – navn tilføjet på titelsiden med et lille gummistempel (af den gammeldags slags, der er så blødt, at det sætter spor efter stemplets kant). Små 800 sider fra 1968. Jeg kan endnu huske, hvilken furore Solsjenitsyns bøger gav anledning til dengang. For mig var det et tidligt vidnesbyrd om, at litteraturen ofte kommer sandheden nærmere end alskens journalistiske dokumentationer. Og fænomenet Solsjenitsyn gav mig også tidligt en afgrundsdyb mistro til enhver statsmagts indbyggede tendens til at blive et politisk undertrykkelsesapparat over for befolkningen. Uanset hvilket ideologisk system, det så måtte tjene…

Impulsivt: Kavalier & Clay

1. august 2008

Capac måtte i boghandlen i dag, fordi Frøkenen om føje tid træder ind i gymnasieverdenen og derfor skal udstyres med ordbøger, hånd- og oversigtsbøger. Den tid, hvor uddannelsessystemet stillede sådant til rådighed for de unge mennesker, er for længst overstået. Medens visa-kortet blev overbelastet, fik jeg øje på Michael Chabon bog “Kavalier & Clay” på sommertilbud til en lille hund… Og capac går ikke ustraffet ind i en boglade. Bogen beskriver den amerikanske comic-industris fremvækst. Vi omtalte kort bogen, da den kom i dansk oversættelse.
Bogen om Kavalier & Clay betragtes af mange som forfatterens hovedværk (selv om han kun er i starten af fyrrerne). Som filoffen gjorde opmærksom på, at er hans roman fra 1995 – Wonder Boys – også værd at fremhæve. Den blev omsat til en meget seværdig film med en velspillende Michael Douglas i hovedrollen som en literat med skrive- og almindelig livsblokering.

Janis Ians selvbiografi

25. juli 2008

Den fine amerikanske sangerinde, musiker og sangskriver Janis Ian har nået den alder, hvor der er en hel del liv at kigge tilbage på, og har derfor skrevet sin selvbiografi. At dømme på anmeldelserne så er den skrevet med samme omhyggelighed som hendes sange. Ikke noget med ghost-writer og snik-snak i spandevis… Wall Street Journal bringer et fyldigt uddrag fra bogen og radio NPR Radio har viet en hel side til bogen, hvor man også kan høre et otte minutter langt radioindslag om og med pigen, der i 1966 fik et stort hit med sangen Society’s Child og rystede såvel musikbranchen som store dele af det amerikanske samfund, fordi sangen handlede om raceblanding…
I forbindelse med bogen er der meget passende udgivet en dobbelt-cd med et udvalg af hendes bedste sange fra den lange karriere. Hvis man ikke kender hendes sangskriverkunst, kan man passende begynde her, for de fleste af hendes mest kendte sange er med.

Society’s Child (liveoptagelse med en 16 år gammel Ian) – betagende. Et andet hit – At Seventeen – om at være i den alder og føle sig lidt anderledes… En fin koncertoptagelse.
Tilbagespoling