Indlæg tagget med computer

En ordentlig blæser

4. december 2006

Som tidligere beskrevet følte jeg mig nødsaget til at investere i en hårddiskkøler. Og det var fint nok. Den var relativt nem at installere, når man bortser fra en jordforbindelse, der ikke helt ville på makke ret. Derefter faldt temperaturen mere en 10 grader – men den steg igen. Dog ikke faretruende. Derfor søgte jeg information på nettet om blæsere og køling, og det viser sig at være en større “videnskab”. Der er kølere til pc-kassen, til grafikkortet, til CPU’en osv. Et væsentligt problem viser sig at være, at nok kan man køle fx grafikkort og CPU, men hvis temperaturen i computerens indre er høj, så hjælper det ikke så meget. Altså: Næste projekt er, at sørge for bedre “udluftning” i maskinrummet. Første skridt har været at fjerne et plastikdæksel foran den afkølede harddisk. Og se, hvilken effekt dette lille indgreb havde! Temperaturen faldt straks 5-6 grader og blev der, hvor den landede. Og med mærkbar effekt på maskinens tempo. Den har fået nyt liv, så at sige. Næste skridt må så være en blæser, der kan få mere varme ud af maskinen…
Det minder mig om, at jeg på en ingeniørside læste en omhyggelig beskrivelse af, hvordan man kunne lydisolere sin pc med flaminco og lignende….
Og så er der det med støvet i maskinen. Hvis man nu åbner for den, så risikerer man måske at få støv ud i rummet, hvor der er nok i forvejen. Hm. Måske man skulle skrive en mini computer støvsuger på sin julegaveønskeliste?
Computerstøvsuger...

Hårde varer

28. november 2006

Forleden fandt jeg et lille program (gratis oven i købet), der kunne fortælle mig noget om min computers tilstand. Fx hvordan hårddisken har det og i den dur. Sådan et har jeg længe været på jagt efter, men har ikke villet investere i dyre sådanne. Og straks jeg havde installeret det, poppede der et lille skilt op og fortalte mig, at nu var temperaturen på min hårddisk 46 grader – at det ikke var katastrofalt, men jeg nok burde se mig om efter en hårddiskkøler!
Indtil i dag viste jeg ikke, hvad en hårddiskkøler var for en tingest, men det ved jeg nu, hvor temperaturen er faldet til omkring de 30 grader. I følge the manual – for sådan en følger der jo altid med sådan noget isenkram – skulle apparatet også sikret, at min hårddisk kører mere stabilt fremover. Måske den også kan gøre kål på Akismet!?