Indlæg tagget med fildeling

Er musikstreaming fremtiden?

3. februar 2011

Dagens nyheds på musikdelingsområdet er, at Telenor nu slipper sin streamingtjeneste WiMP løs for alle interesserede danskere. Her kan man så formedelst 99 kr. om måneden lytte til 10 millioner numre lige så tit og lige så meget, man har lyst til. Dermed får fx TDCs Play konkurrence. Det er et fremskridt i den forstand, at WiMP – til forskel fra Play – er tilgængelig for alle uanset, hvilket internetabonnement, man tilfældigvis bruger. Musikbranchen håber – selvfølgeligt – at sådanne tiltag vil få flere til at benytte sig af den legale fildeling. Og 2011 skal åbenbart blive det år, hvor det for alvor bliver en realitet. Spørsmålet er så, om vi også får adgang til den reklamefinansierede Spotify? Og om streaming virkelig er fremtiden for musikforbruget?
Et kættersk spørgsmål er, om det er rimeligt, at vi som forbrugere – som i forvejen betaler medielicens for frit at se tv og høre radio i døgndrift og betaler – ofte dyrt – for bredbåndsforbindelser og telefoni – skal betale mere (altså 1200 kr. om året) for at få lov til at lytte til musik på nettet? Jeg spørger bare – og tvivler på, at streaming vil være den nye revolution. I hvert fald på de vilkår…

Sony i Spotifys fodspor…

26. januar 2011

For ganske nylig undrede jeg mig i denne blog over den danske pladebranches langsommelighed, når det gælder de nye musikdistributionsteknologier – streaming osv. Og knapt er blækket tørt – eller hvad det nu hedder i disse digitale tider – før man kan læse, at det store Sony-imperium lancerer deres streaming-tjeneste Music Unlimited i Europa og USA.
Den ny tjeneste lanceres først i Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Senere i USA, England og Irland. Om Danmark kommer med fremgår ikke af de tilgængelige informationer.
Tjenesten gør det muligt for forbrugerne at sammensætte deres egne lister eller biblioteker med musik fra ikke blot Sony, men også Universal, Warner Music og EMI. Og det bliver muligt at koble tjenesten til kendte teknologier som PlayStation, smartphones osv.
Til forskel fra meget omtalte Spotify så bliver Music Unlimited ikke gratis, men vil koste mellem 4 og 20 euro (svarende til ca. 30 – 150 kr.) pr. måned, afhængigt af, om lytterne vil nøjes med en reklamefri radio eller have fri adgang til musikken med mulighed for at lave egne playlister.
For Sony og de involverede pladeselskaber har det nye koncept den fordel, at den går uden om distribuerende og fordyrende mellemled.
Music Unlimited er et spændende initiativ. Men spørgsmålet er, om det i tilstrækkeligt omfang tager højde for virkeligheden på internettet? Hvor Spotifys genistreg består i at overføre gratisprincippet fra den mere eller mindre legale fildeling på nettet til sin streamingtjeneste (betalt via reklamer), så kan det være svært at forestille sig, at den nye tjeneste vil appellere til mange unge med det prisniveau, der er angivet. Så længe pladebranchen har svært ved at indse, at flere generationer af unge netbrugere er vænnet til, at fildeling ikke koster noget – eller kun lidt – og at markedsvilkårene med internettet er ændret radikalt fra lokale markeder til – i princippet – et stort globalt marked, vil det være svært at komme igennem med ‘økonomiske modeller’, der basalt set er traditionelle. Men lad os se, hvordan det går…

5 millioner Beatlessange

16. januar 2011

I fredags kunne Apple Inc. afsløre, at ITunes-butikken har solgt mere en 5 millioner Beatlessange, siden november 2010, hvor gruppens musik omsider blev tilgængelige i den elektroniske pladebutik. Hertil skal lægges mere end 1 million album. Albummet “Abbey Road”, som også topper listen over solgte vinyler, er det mest efterspurgte hos ITunes. Og sangen “Here Comes The Sun” – en Harrison-komposition! – er den mest købte sang.
Alt andet lige, så er det godt gået af en beatgruppe, der stoppede i 1970.

Musikforbruget anno 2011

14. januar 2011

I følge en ny undersøgelse af Nielsen Music, som monitorerer musikforbruget internationalt,  betaler “kun” 20% af verdens internetbrugere for at hente sange på nettet og endnu færre for at hente hele album. Europæerne og amerikanerne er flinkest til at lade betalingskortet gløde, medens folk i Mellemøsten, Latinamerika og Asien foretrækker gratisprincippet.
Den mest populære form for forbrug af musik på nettet er ikke illegal nedhentning, men derimod musikvideoer, fx som vi kender dem fra YouTube og lignende streamingstjenester. Videoer er i det hele taget den foretrukne legale musikkomsumption. Hver gang, der købes en sang på nettet er der tre, der i stedet for kigger på en video.
Nielsen-rapporten er interessant ved at synliggøre forbrugets diversitet. Det handler ikke længere bare om at nedhente mp3-filer, men om at se videoer, købe eller illegalt “downloade”, lytte til alskens streamingtjenester, hente legale downloads osv. osv. Undersøgelsen afspejler også, at de medier, hvorigennem forbruget foregår, udvikler sig med lynets hast. Mp3-afspillere, mobiltelefoner, computere og andre teknologiske gadget er på spil.

Herhjemme venter vi endnu på, at en tjeneste som Spotify bliver tilgængelig for danske musiklyttere. I mellemtiden går danske lyttere fx til Youtube, Myspace osv., hvis de da ikke er blandt de udvalgte, der abonnerer på TDC Play og lignende. Streaming er den hotteste trend. Og man kan undre sig over, at pladebranchens nye hitliste ikke har taget den tjeneste til sig i markedsføringen af hitsangene…

Midemblog

Fildelingen igen…

22. december 2010

Medens vi venter på regeringens udspil til bekæmpelse af illegal fildeling – og det vil sikkert ligne det, vi har set i fx England, Irland og Frankrig med 3-strike-model osv., hvis jeg ikke tager meget fejl – så har nogle forskere ved Harvard og Stanford foretaget en videnskabelig undersøgelse af den digitale distributions betydning for indspillet musik og for live optrædener. “Supply Responses to Digital Distribution: Recorded Musik and Live Performances” er den akademiske titel. Undersøgelsen, der især bygger på Pollstar-databasen, som registrerer koncertaktiviteter i USA, Nielsen SoundScan, der holder øje med albumsalget og MusicBrainz, der fortæller noget om forbrugernes favoritmusik og -genrer, bekræfter nogle tendenser, man allerede har set beskrevet før, bl.a. i svenske undersøgelser.
For det første, at etablerede navne i musikbranchen generelt set er dem, der mærker de negative følger af (illegal) fildeling. I form af det svindende pladesalg, men også fordi de pågældende navne ikke kan kompensere for tabet ved flere koncerter. Generelt talt. For selvfølgelig er der undtagelser.
For det andet peger undersøgelsen på, at små navne, obskure kunstnere og deres musik har en fordel af – generelt set – at få distribueret deres musik gennem mange internetkilder og væsentlig lavere omkostninger end i før-fildelingens tid. De ukendte kunstnere har med det nye medie større chance for at nå ud til et potentielt publikum – og derved skabe interesse for deres koncerter. Det er positivt, fordi små ukendte kunstnere og bands især tjener penge på koncerter.

I en anmeldelse af rapporten understreger The Technology Policy Institute, at forskerne ikke fokuserer på selve fænomenet ‘fildeling’ men så at sige på effekterne af den (legale såvel som illegale), men at de samtidig bekræfter nogle tendenser, man tidligere har påpeget uden at dokumentere dem. [kilde:www.arstechnica.com]

Pirate Bay igen, igen…

30. november 2010

Det er længe siden, jeg har kommenteret på fænomenet Pirate Bay og den famøse strid om den illegale fildeling. Men i fredags blev der igen afsagt en dom mod Fredrik Neij, Peter Sunde og Carl Lundström, som grundlagde sitet. Ved Svea hovrätt ændredes tingrättens tidligere fængselsstraffe, således at Neij idømtes 10 måneder, Sunde 8 måneder og Lundström 4 måneder. De tidligere domme lød på 1 års fængsel til dem alle tre. årsagen til differentieringen er, at hovrätten ikke anerkender tingrättens kollektive ansvarstilskrivning, men mener, at de tre skal stå individuelt til ansvar for deres handlinger.
Til den nye straf hører også en væsentlig forøgelse af den erstatning, de tre anklagede skal erlægge. I stedet for 30 millioner skal de nu betale 46 millioner svenske kroner til de skadesvoldte. Erstatningen skal de tre hæfte for kollektivt.
Pirate Bay-sagen er langt fra afsluttet endnu. Og den rejser mange, principielle spørgsmål om fænomenet fildeling. Blandt andet – som Dagens Nyheter – påpeger, så er det tankevækkende, at de hidtidige domme lægger hovedvægten på de anklages ‘medvirken til ophavsretskrænkelse’ og ikke på den egentlige fildelingsaktivitet. Citat:

“Eftersom hovrätten anser att männen gjort sig skyldiga till medhjälp till upphovsrättsintrång faller åklagarens andra yrkande om förberedelse till brott mot upphovsrättslagen. Den ena brottsrubriceringen konsumeras så att säga av den andra och det resonemanget fördes även i tingsrättens dom.

Det för lekmän märkliga förhållandet att männen döms för medhjälp till ett brott för vilket ingen dömts utreddes redan i tingsrätten. Det finns gott om stöd i såväl lag som praxis att så kan ske.

Hovrätten fortsätter resonemanget genom att konstatera att det finns en faktor som gör detta mål speciellt. Det är att själva huvudbrotten, fildelningen av upphovsrättsskyddat material, inte kan betraktas som särskilt allvarliga eftersom de var och en för sig varit begränsade, oorganiserade och utan kommersiellt syfte.

För medhjälpen, fortsätter hovrätten, är dock förhållandet det omvända och man frågar sig om ett medhjälpsbrott verkligen kan ha ett högre straffvärde än huvudbrottet. Med stöd i en dom från Högsta domstolen svarar hovrätten ja på den frågan.”

Sagen vil givetvis bevæge sig helt op i de svenske juridiske system. Og i mellemtiden fortsætter sitet – Piratbugten – med at fungere som hidtil. Forstå det, hvem der kan…

iTunes: Ingen ende på The Beatles

24. november 2010

[ukrediteret foto af nogle meget unge Beatler…]

Så kom Beatles på iTunes. Og medens debatten går pro-et-contra, så overrasker gruppen igen – salgsmæssigt. En uge efter lanceringen af Beatles som digital download er der solgt 450.000 album og 2 millioner singler. I følge Apple selv. Med en pris på 12.99 $ pr. album og 1.29 $ pr. single løber det op i omkring 8 millioner  $. Dertil skal lægges salg af dobbeltalbum (19.99 $) og de digitale Beatles-bokssæt (149 $).

En bieffekt af denne åbenlyse succes er, at Apple i samme åndedrag har valgt at begynde at sætte priserne på de fysiske cd-udgivelser ned, så pladerne nu sælges til 7.99 $ (altså væsentligt billigere end downloadudgaverne…) for enkeltalbum, 11.99 $ for dobbeltalbum og 129.99 $ for stereobokssættet. Som Beatlesfans vil vide, har gruppen sjældent været på tilbud, der kunne matche den almindelige inflation på området. Nedsættelsen har resulteret i, at seks af gruppens plader er dukket op igen på Amazons top 100.

Nyheden er også en understregning af cd’ens aktuelle udviklingsstatus i forhold til de digitale download…

1,2,3,4, can I have a little more: Beatles på Itunes eller?

16. november 2010

Rygterne har svirret før: Beatles kommer på iTunes. Og nu sker det igen. Medierne summer med rygtet om, at Apple og ‘firmaet’ Fab Four omsider skulle være noget til noget, der kunne ligne en aftale om at slippe Beatlessangene ud på iTunes, vor tids digitale musikloppemarked. I følge Sir Paul McCartney skyldes forsinkelsen (eller hvad man nu vil kalde det) ikke Apple og heller ikke ham selv og de andre – men pladeselskaberne, der har haft ‘alle mulige grunde’ til ikke at slippe katten ud af sækken. Jeg synes, vi har hørt den slags før…

PS. Det skulle være helt officielt: http://www.apple.com/the-beatles/

All Together Now

Musik i stride strømme

12. februar 2010

Distributionen af digitaliseret musik står i et vadested. Nye tjenester som W7, Play og meget omtalte Spotify er forsøg på at lave kompromisser mellem musikkonsumenternes begær efter fri musik på nettet og musikbranchens behov for at finde økonomisk indtjening på distribution af musik.

I går kunne man så læse, at mediegiganten Warner ikke ønsker at være med, hvilket betyder, at en række topnavne – fx Madonna eller REM – ikke vil kunne findes på de nye smarte tjenester. Warners holdning er selvfølgelig forståelig ud fra en konservativ, økonomisk holdning. Pladebranchens indtjening er styrtdykket gennem de sidste 10-15 år, og man har kunnet spore en vis rådvildhed med hensyn til, hvilken strategi man skulle vælge. Selvfølgelig er det forståeligt, at man kan drømme sig tilbage til dengang, hvor man kunne sælge hundredtusindvis af albums i Danmark alene. Men man kan ikke skrue tiden tilbage. ånden er sluppet ud af flasken. Den hed mp3 og fildelingsteknologi. Og den er ikke til at få tilbage i flasken.

Hvad der allermest er brug for nu, er er ikke panikreaktioner og konservativisme, men nytænkning og kreativitet. Det må da være muligt at tage kampen om med den musikalsk set usle mp3-musik. Hvem gider at lytte til The Beatles som mp3, når man kan lytte til de nye remasterede udgaver? Og hvorfor er man ikke for længst begyndt at sammentænke de muligheder for kombination af lyd og billede, som dvd- og blueray-medierne muliggør? Lav nye spændende musikprodukter – og lad 128 kb-mp3-filerne løbe med strømmen eller sejle deres egen sø…
Opdatering: Det viser sig nu, at journalisterne har været lidt for hurtige med gårsdagens nyhed og har revet den ud af sammenhængen. I Telegraph kan man således læse, at Warner fortsætter samarbejdet i Europa med W7 og Spotify, som først aftalt. Modifikationen ændrer dog ikke noget ved Warners grundliggende forbehold over for de nye tjenesters indtjeningsmuligheder.

Fildeling, pirateri og copyrightbeskyttelse ved årsskiftet

13. januar 2010

Som læserne vil vide forsøger bloggen her at følge med i udviklingen omkring den famøse – og centrale – fildeling på internettet. I det forløbne år skete der vigtige ting. Blandt andet blev Pirate Bay, frontfigur for piratfildeling, genstand for en meget omtalt retssag, hvor bagmændene blev idømt store bøder. Sagen er ikke helt slut endnu, for så sent som i sidste uge blev to af de tidligere (?) bagmænd anklaget for stadigvæk at være indblandet i Pirate Bay-foretagendet. Og de dømte på deres side har, som tidligere nævnt, fået tilladelse til at få prøvet to dommeres habilitet.

En anden ting, der skete i 2009 var, at antipiraterne tog deres kampstrategi op til fornyet overvejelse. Forfølgelsen af de små fildelere har vist sig at være en besværlig, omkostningstung og ofte lidet succesfuld strategi (hvilket bl.a. The Guardian har beskrevet). Derfor tyder meget på, at bekæmpelsen af copyrightkrænkende fildeling fremover vil fokusere på dels internetudbydernes rolle og på lovgiverne i de vestlige lande.

The Telegraph kan således fortælle, at der er blevet etableret en ny lobbygruppe med repræsentanter fra film-, tv- og radioindustrien. Gruppen skal arbejde for, at politikerne i EU strammer politiken over for internetpirater. The European Audiovisual Social Dialogue Committee er navnet. Ud over lobbyvirksomhed over for de europæiske politikere skal gruppen arbejde for at få internetudbyderne til at deltage i kampen mod illegal fildeling.

Gruppens opståen er inspireret af den omstridte Digital Economy Bill, som den engelske regering fremlagde i november 2009. Den nye lov vil bl.a. pålægge internetudbyderne at sende advarselsbreve til fildelere, som pågribes. I anden omgang skal det være muligt at reducere båndbredden, sætte en grænse for daglig download og i sidste ende at afbryde misdæderens internetforbindelse. Målet er at reducere den illegale fildeling med 70%.

Digital Economy Bill er blevet positivt modtaget af musikindustrien. Men den er også blevet mødt med modstand, bl.a. fra musikerkredse og fra England næststørste internetudbyder TalkTalk, der mener, at en afbrydelse af internetforbindelsen vil være en krænkelse af brugernes borgerlige rettigheder.

Om muligheden af en internetafbrydelse overhovedet vil komme på tale er et åbent spørgsmål, for regeringen tøver og afventer at se, hvilken effekt de første skridt – advarselsbrevene bl.a. – vil have på fildelingen. En afbrydelse af internetforbindelse er, som det udtrykkes, “den sidste udvej”. Når regeringen tøver, så er det, fordi man håber på, at industrien vil komme med nye attraktive legale tjenester, som vil kunne gøre det mindre attraktivt at fildele illegalt. For det er jo paradokset. På den ene side har industrien en interesse i at stoppe den illegale fildeling. På den anden side er den legale fildeling industriens fremtid.

Napster – i anledningen af et 10 års jubilæum

21. december 2009

I år er det 10 år siden en ung college-student ved navn Shawn Fanning iværksatte et projekt kaldet Napster. Projektets idé var, at computere verden over kunne dele de filer – musikfiler – der lå på de enkelte computere. Fænomenet er siden blevet kendt under det kontroversielle begreb “fildeling” eller “fildelingservice”. Indtil da havde fildeling af musik også været muligt via email, nyhedsgrupper, ftp-servere og andet, men slet ikke i det omfang, som Napsterprojektet muliggjorde.

Der gik da heller ikke mere end et års tid, før Napster havde musikindustrien på nakken og blev forvandlet til et forretning, hvor man mod betaling kunne streame, sælge og købe musik.

Musikbranchens sejr over Napster skulle siden vise sig blot at være begyndelsen på en årelang kamp mod noget, der nærmest havde viral karakter. Når en virus var blevet nedkæmpet, havde var den alllerede muteret og dukkede op andre steder i nye former.Vi kender historien i store træk frem til Pirate Bay.

Det paradoksale er, at den unge collegestudent Fannings projekt åbenbarede de muligheder for musikdistribution (og distribution af andre filer), som internettet potentielt rummede, men som endnu ikke var realiseret i fuld omfang. Den nye teknologi pegede frem mod et marked, hvor musikkonsumenterne i princippet kunne finde alverdens musik (og andet) og hente det lige ned på deres computer. Og oven i købet gennem en prisbillig og nem teknologi for producenterne. Det burde være enhver liberalistisk indstillet producents drøm at kunne nå ud til kunderne verden over med en relativt billig distributionsform. Problemet var selvfølgelig, at fildelingen via Napster skete illegalt.

Ti år efter er der så kommet en række legale fildelinstjenerster – vi har allerede nævnt Spotify, Play osv. – der træder i Napsters fodspor. Billig og næste ubegrænset adgang til musik i kvalitetskomprimerede formater. Og noget tyder på, at disse tjenester i det mindste har dæmpet den illegale fildelingsaktivitet. Prisen for de nye tjenester har så været, at musikbranchen har måttet sige farvel til den fortjeneste, der engang var på musik – i CD’ens og grammofonpladens storhedstid. Nu må musikbranchen indstille sig på det globale markeds vilkår, hvor udbud og efterspørgsel vil bestemme prisen for en musikfil. Markedet er ikke helt frit endnu – hvis vi ser bort fra den illegale del af det. Fx kan danskere ikke uden videre købe mp3filer på salgssteder som amazon.com. Men det skal nok komme. [Kilde: NPR – læs også kommentarerne til artiklen]

Det kulturløse Danmark – Kulturarvens digitalisering

21. december 2009

Man skal ikke have fulgt ret meget med i den siddende regerings “kulturpolitik” for at forstå, at regeringen ikke har meget til overs for kultur, hvis ikke den lige kan sælges på markedet. Et lysende eksempel på den herskende kulturløshed er uviljen til at fremskaffe en halv milliard til at digitalisere – og dermed bevare – dansk litteratur, som er udgivet før 2000.

Det kgl. Bibliotek i København har forgævet efterspurgt hos danske politikere, men har mødt uvilje. Her vil man hellere bruge pengene på bank- og erhvervslivspakker, motorveje, overfinansiering af private hospitaler osv. osv. I konsekvens af kulturløsheden har bibliotekets leder, Erland Kolding Nielsen, så tilbudt Google, at de kan få lov til at indskanne 1.6 millioner bind. Google har nemlig pengene og projektet.

Men det handler ikke kun om penge. Det handler også om dansk kulturs overlevelse i en globaliseret verden, hvor især angelsaksisk bliver mere og mere dominerende. Det handler med andre ord om at videreføre dansk kulturtradition til kommende generationer af danskere  i den digitaliserede tidsalder.

Jeg synes, at det er et klogt træk af biblioteket at kontakte Google. Det er en fallliterklæring for kulturløse danske politikere – inkl. danskhedsfanatikerne i Dansk Folkeparti – at man ikke vil sørge for en national forankret sikring af den skrevne kulturarv. Man tager ikke globaliseringens trussel mod den nationale kultur alvorligt. Og det er godt, at andre så vil søge alternative veje…[kilde: Berl. Tidende]

Fildelingen, musikken og pengene

14. december 2009

Forleden skrev jeg en lille statusopgørelse over fildelingsproblematikken ved årsskiftet. Indlægget var en kort sammenfatning af en række artikler, som den svenske avis Dagens Nyheter har skrevet for nylig. Indlægget har resulteret i en meget lang læseværdig kommentar fra Jesper Bay, der repræsenterer den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation Ifpi. Jeg synes, indlægget er så vigtig, at jeg gerne vil hive den frem i et seperat indlæg – og give et par kommentarer med på vejen.


Her er Jespers kommentar til mit indlæg efterfulgt af mine egne kommentarer:


“Årsskiftet skal lægge navn til meget, og nu altså også “en slags status” fra Capacs side om fildeling. Nu afhænger det sete som bekendt af øjnene, der ser. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er nogen neutral observatør i denne sag. Men jeg mener, det er i vores allesammens interesse, at lovgivningen overholdes. Også på ophavsretsområdet. Jeg mener også, enhver har ret til at ønske loven lavet om. Det foregår imidlertid mest hensigtsmæssigt ad politisk vej, og ikke ved at overtræde loven. Og den ellers velkomne debat om fildeling foregår desværre ofte på et meget – skal vi kalde det – ufuldstændigt grundlag. Også Capacs “status” lider desværre under en række faktuelle fejl, som jeg synes, det er rimeligt at korrigere de væsentligste af:


1) “De unge mænd blev idømt en kæmpebøde, som de aldrig vil kunne betale”, skriver Capac. Det er faktisk ikke rigtigt. De blev dømt til at betale en erstatning til de rettighedshavere, der har lidt tab pga. deres ulovlige aktiviteter, ikke en bøde. Derudover blev de idømt en fængelsstraf. Der er ikke noget, der tyder på, at de fire bagmænd ikke skulle være i stand til både at sidde i fængsel og at betale. Ud over bagmændenes meget omtalte bankkonti på Jomfruøerne, hvor indtjeningen fra The Pirate Bay angiveligt er kanaliseret hen, er det velkendt, at i hvert fald en af dem allerede inden etableringen af The Pirate Bay var mangemillionær. Hvortil kommer indtægterne fra bagmændenes vidt publicerede salg af The Pirate Bay i sommer – hvis ellers det var blevet til noget.


2) “Brugerne kan ikke dømmes for ulovlig download eller illegal indbrud. Kun sitets indehaver krænker ophavsretsloven i gængs forstand”, skriver Capac videre. Det er heller ikke rigtigt. Det siger sig selv, at der ikke er tale om download, når det, der foregår, er streaming. Og selv om vi hurtigt kan blive enige om, at der er mange paralleller mellem pirateri og tyveri, er der mig bekendt ingen, der hverken er blevet anklaget eller dømt for “illegal indbrud” (hvad det så end er) i forbindelse med pirateri. Men man kan til gengæld sagtens blive dømt for at streame fra ulovlige streaming-sites, hvad enten det så er film eller musik, man streamer. I følge ophavsretslovens § 11a er det nemlig sådan, at det er ulovligt at benytte det, som loven kalder “midlertidig eksemplarfremstilling” (det er det, vi andre kalder streaming), hvis ikke det foregår på basis af et “lovligt forlæg” (jf. § 11, stk. 3). Og det gør det jo ikke, hvis der er tale om en ulovlig streamingtjeneste.


3) “De dømte i Pirate Bay-sagen har lige fået medhold i, at de kan stævne nogle af sagens dommere på grund af deres inhabilitet”, hævder Capac. Det er heller ikke sådan, det er. Enhver kan jo stævne hvem som helst for hvad som helst. Spørgsmålet er, om beskyldningen holder vand. I første retsinstans blev The Pirate Bays anklager mod en (ikke flere) dommer(e) i sagen afvist. Det som The Pirate Bays bagmænd har fået lov til nu er at anke denne afgørelse. Og det afventer man så. Men den påståede inhabilitet er altså foreløbig ikke bevist. Tværtimod ligger der nu en dom, som siger, at dommeren IKKE var inhabil.


4) “Den nye grundige undersøgelse viser altså, at det ikke er musikken, der er truet af de nye fildelingstjenester, men pladebranchen, som ikke i tide har indrettet sig på fildelingens realitet”, skriver Capac endelig med henvisning til Daniel Johanssons nylige undersøgelse fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Nu er der bare det ved det, at det overhovedet ikke er det, Dr. Johansson har undersøgt. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse den pågældende uddannelsesinstitutions egen præsentation af undersøgelsen (www.kth.se/aktuellt/1.50936), vil man endda se, at Johansson understreger, at undersøgelsen slet ikke handler om ulovlig fildeling: – “Der er i vores kortlægning ikke noget som helst bevis for, at kunstnerne har tjent på ulovlig fildeling”, siger David Johansson direkte. Det, undersøgelsen viser er, at musiklivets samlede indtjening er steget i perioden. Alt andet ville da også have været mærkeligt, når man betænker den eksplosion, der er sket i brugen af musik i de sidste 10 år. Og det samme vil man formodentlig kunne vise herhjemme takket være nye radio- og tvstationer, flere spillesteder, mere brug af musik i det offentlige rum, nye lovlige musiktjenester på nettet osv. Det har blot – præcist som Johansson påpeger – intet med den ulovlige fildeling at gøre. Dén har, som det er blevet dokumenteret igen og igen, kostet både producenter, kunstnere og sangskrivere dyrt i den pågældende periode.
Jesper Bay,
IFPI Danmark”


@Jesper Bay: Tusind tak for dit indlæg. Det er rart at få et andet syn på debatten om fildelingen. Det er i mine øjne et yderst relevant partsindlæg, som andre vil have gavn af at læse. Derfor har jeg tilladt mig at flytte det til et særskilt indlæg og tilføje et par kommentarer.


Du har helt ret i, at debatten om fildelingen afhænger af øjnene, der ser. For en ordens skyld vil jeg derfor godt understrege at min ” slags status” (som jo kun omfatter den svenske situation, men har en vis gyldighed generelt) primært bygger på Dagens Nyheter og denne avis’ grundige gengivelse af debatten, herunder den omtalte undersøgelse fra højskolen i Stockholm. Med hensyn til korrektheden af mine udsagn, så mener jeg også, at den langt hen er afhængig af blikket, der ser. Af fortolkning med andre ord.


Ad 1) Dels har de dømte i Pirate Bay-sagen selv flere gange gjort, bl.a. i forbindelse med domsafsigelsen, opmærksom på, at de aldrig vil kunne betale den erstatning (ikke bøde), de er blevet pålagt at betale. Og det står vel til troende, indtil andet er bevist.


Ad 2) Med hensyn til lovligheden af at se streamede film, så henholder jeg mig til den fremstilling, som den svenske avis giver. Jeg går ud fra, hvilket måske er forkert, at avisen har nogenlunde styr på den svenske ophavsretslovgivning til at kunne hævde, at streaming udgør en vanskelighed i forhold til retsforfølgelse af brugerne. I den pågældende artikel kan man læse om vurderingen af de pågældende streamingsfilmsites: “Men upphovsrättsligt är det helt annorlunda än fildelning. Användaren laddar inte ned något och riskerar inte begå något intrång eller brott.” Jeg formoder, at der er tale om mere end end strid om ord, når der skelnes så skarpt mellem “download” og “streaming”. (Jeg henviser til denne artikel: http://25da.sl.pt ).

Ad 3) Angående inhabilitetssagen, så er de oplysninger, jeg har fået gennem Dagens Nyheter, at de dømte har fået lov til at få prøvet to dommeres inhabilitet ved den svenske højesteret (jf. http://25cr.sl.pt ). Hvordan udfaldet vil blive, kan ingen jo sige noget om, men kun gisne. Også om hvilke konsekvenser en eventuel bekræftelse af inhabilitetsanklagen vil kunne få, kan man vel kun gisne.


Ad 4) Endelig er konklusionen af, at musikken ikke har haft en indtægtsnedgang i fildelingens årti, i modsætning til pladebranchen, også en generel betragtning, som Dagens Nyheter udleder af den pågældende undersøgelse. Selv om undersøgelsen ikke direkte handler om (ulovlig) fildeling, så vedrører den jo kontekstuelt i høj grad spørgsmålet om musikbranchens indtjening i fildelingens seneste årti. Og hvis man tør sætte sin lid til artikelskriveren og Johanssons udtalelser i artiklen, så har musikbranchen – samlet set – klaret sig ganske godt, selv om den ulovlige fildeling har foregået. Selvfølgelig konkluderer Johansson ikke, at kunstnerne har vundet på fildeling. Og undersøgelsen forholder sig ikke til de tab, musikbranchen måtte have lidt på grund af den illegale fildeling. Omvendt konkluderer undersøgelsen, at kunstnerne – igen generelt set – ikke har tjent mindre i den periode, fordi indtjeningen er forskudt fra indtægter på medier til koncerter og lignende. Kunstnerne har med andre ord formået tjene flere penge end tidligere – på trods af den famøse fildeling. Det er interessant, selv om det ikke siger noget om den ulovlige fildelings skadelige virkninger. Hvis man læser det sted, du linker til på højskolen, så fremgår det også klart, at undersøgelsen netop tager sigte på en udbredt opfattelse af, at det generelt set er gået ned at bakke for musikbranchens økonomi i fildelingens årti. Det er altså ikke tilfældet, hvis man ellers kan tro undersøgelsen. Den svenske undersøgelse er ikke et forsvar for ulovlig fildeling, men den slår hul på den udbredte myte, at fildelingen tager livet af musikken. Og dét er en interessant pointe, synes jeg.

Bibliotekerne viser vejen: “Gratis” download af musik

27. november 2009

Medens folkene bag Spotify vist nok forhandler med danske copyrightholdere om at lancere den meget omtalte gratismusikside i Danmark, så er de offentlige bibliotekers musiktjeneste netmusik.dk gået hen og blevet en indiskutabel succes.

Ideen er enkel. Man låner krypteret musik for en periode, hvorefter musikken “afleveres” igen (og bibliotekerne afregner med kunstnerne etc. efter de nu gældende regler). Det kan ligne TDCs Play lidt. Forskellen er blot, at du ikke behøver at være kunde hos TDC.

Siden marts måned er antallet af download tredoblet, og folkene bag forventer, at udviklingen vil fortsætte med rivende hast. Selvfølgelig har biblioteket ikke alt, men med cirka 2.5 millioner numre er man ganske godt med. Men træerne vokser ikke helt ind i himlen. Er man – som denne blogger – bruger af Linux, så er det ikke muligt at være med (med mindre man skifter over til MS, der også leverer den forhadte DRM-kryptering). Det samme gælder for Apple-brugere. Men der arbejdes på en løsning.

Når jeg i overskriften sætter gratis i citationstegn, så er det, fordi det selvfølgelig ikke er gratis at downloade. Vi betaler skat og derigennem til bibliotekernes drift, og bibliotekerne betaler cirka 80 øre pr. nummer til KODA og pladeselskaberne.

Det interessante perspektiv er, at bibliotekerne dels tilgodeser internettets principper om fri fildeling og fri adgang til information, samtidig med, at der er en løsning på det ømme problem: penge til skaberne af musik.

Om afregningen med pladeselskaber og kunstnere er tilfredsstillende er et andet problem, som disse selv må prøve at ændre på, hvis det skal være anderledes.

The Beatles til kvart $ pr. sang

5. november 2009

Næppe er The Beatles’ remasterede album på gaden, før sitet BlueBeat.com sælger hele tjavsen for 25 cent pr. sang. Fem gange mindre end prisen hos fx ITunes. Musikken streames også på siden, så folk kan lytte til musikken ganske gratis.

Sitet, der vist har til huse i Santa Cruz, sælger også en masse andre mp3-filer med musik til samme lave pris. I følge pressemeddelelserne skulle begrundelse for siden være, at bagmændenen mener, at internetmusik er alt for dyr. Som The Daily Telegraph skriver, så har begejstringen været stor. Bloggere så langt borte som i Indien har givet udtryk for deres fornøjelse over den ny side…

EMI har selvfølgelig allerede i dag indbragt BlueBeat.com for en domstol i USA med påstand om krænkelse af copyrighten.

Sagen er interessant af to grunde. Dels er The Beatles – lidt firkantet sagt – den sidste bastion, der har holdt stand over for den kommercielle internetdigitalisering. Først for nylig har Apple indvilliget i at sælge de fire drenges musik digitalt. For det andet demonstrerer sagen, hvor svært – ja, umuligt – det er at undgå internettets ubønhørlige logik: Hvad der kan deles på nettet, bliver delt. Og det er markedet – internetmarkedet – der sætter prisniveauet. Og det er et åbent spørgsmål, hvor længe prisniveauet på sider som ITunes kan fastholdes.

I forbindelse med sagen har Apple i øvrigt oplyst, at man inden længe udsender Beatles’ bagkatalog på et Limited Edition-USB-kort, der er formet som et æble...


Beatles – The Ballad of John and Yoko
by rooroo