Indlæg tagget med fildeling

Pirate Bay igen, igen…

30. november 2010

Det er længe siden, jeg har kommenteret på fænomenet Pirate Bay og den famøse strid om den illegale fildeling. Men i fredags blev der igen afsagt en dom mod Fredrik Neij, Peter Sunde og Carl Lundström, som grundlagde sitet. Ved Svea hovrätt ændredes tingrättens tidligere fængselsstraffe, således at Neij idømtes 10 måneder, Sunde 8 måneder og Lundström 4 måneder. De tidligere domme lød på 1 års fængsel til dem alle tre. Årsagen til differentieringen er, at hovrätten ikke anerkender tingrättens kollektive ansvarstilskrivning, men mener, at de tre skal stå individuelt til ansvar for deres handlinger.
Til den nye straf hører også en væsentlig forøgelse af den erstatning, de tre anklagede skal erlægge. I stedet for 30 millioner skal de nu betale 46 millioner svenske kroner til de skadesvoldte. Erstatningen skal de tre hæfte for kollektivt.
Pirate Bay-sagen er langt fra afsluttet endnu. Og den rejser mange, principielle spørgsmÃ¥l om fænomenet fildeling. Blandt andet – som Dagens Nyheter – pÃ¥peger, sÃ¥ er det tankevækkende, at de hidtidige domme lægger hovedvægten pÃ¥ de anklages ‘medvirken til ophavsretskrænkelse’ og ikke pÃ¥ den egentlige fildelingsaktivitet. Citat:

“Eftersom hovrätten anser att männen gjort sig skyldiga till medhjälp till upphovsrättsintrÃ¥ng faller Ã¥klagarens andra yrkande om förberedelse till brott mot upphovsrättslagen. Den ena brottsrubriceringen konsumeras sÃ¥ att säga av den andra och det resonemanget fördes även i tingsrättens dom.

Det för lekmän märkliga förhållandet att männen döms för medhjälp till ett brott för vilket ingen dömts utreddes redan i tingsrätten. Det finns gott om stöd i såväl lag som praxis att så kan ske.

Hovrätten fortsätter resonemanget genom att konstatera att det finns en faktor som gör detta mål speciellt. Det är att själva huvudbrotten, fildelningen av upphovsrättsskyddat material, inte kan betraktas som särskilt allvarliga eftersom de var och en för sig varit begränsade, oorganiserade och utan kommersiellt syfte.

För medhjälpen, fortsätter hovrätten, är dock förhÃ¥llandet det omvända och man frÃ¥gar sig om ett medhjälpsbrott verkligen kan ha ett högre straffvärde än huvudbrottet. Med stöd i en dom frÃ¥n Högsta domstolen svarar hovrätten ja pÃ¥ den frÃ¥gan.”

Sagen vil givetvis bevæge sig helt op i de svenske juridiske system. Og i mellemtiden fortsætter sitet – Piratbugten – med at fungere som hidtil. ForstÃ¥ det, hvem der kan…

iTunes: Ingen ende på The Beatles

24. november 2010

[ukrediteret foto af nogle meget unge Beatler…]

SÃ¥ kom Beatles pÃ¥ iTunes. Og medens debatten gÃ¥r pro-et-contra, sÃ¥ overrasker gruppen igen – salgsmæssigt. En uge efter lanceringen af Beatles som digital download er der solgt 450.000 album og 2 millioner singler. I følge Apple selv. Med en pris pÃ¥ 12.99 $ pr. album og 1.29 $ pr. single løber det op i omkring 8 millioner  $. Dertil skal lægges salg af dobbeltalbum (19.99 $) og de digitale Beatles-bokssæt (149 $).

En bieffekt af denne Ã¥benlyse succes er, at Apple i samme Ã¥ndedrag har valgt at begynde at sætte priserne pÃ¥ de fysiske cd-udgivelser ned, sÃ¥ pladerne nu sælges til 7.99 $ (altsÃ¥ væsentligt billigere end downloadudgaverne…) for enkeltalbum, 11.99 $ for dobbeltalbum og 129.99 $ for stereobokssættet. Som Beatlesfans vil vide, har gruppen sjældent været pÃ¥ tilbud, der kunne matche den almindelige inflation pÃ¥ omrÃ¥det. Nedsættelsen har resulteret i, at seks af gruppens plader er dukket op igen pÃ¥ Amazons top 100.

Nyheden er ogsÃ¥ en understregning af cd’ens aktuelle udviklingsstatus i forhold til de digitale download…

1,2,3,4, can I have a little more: Beatles på Itunes eller?

16. november 2010

Rygterne har svirret før: Beatles kommer pÃ¥ iTunes. Og nu sker det igen. Medierne summer med rygtet om, at Apple og ‘firmaet’ Fab Four omsider skulle være noget til noget, der kunne ligne en aftale om at slippe Beatlessangene ud pÃ¥ iTunes, vor tids digitale musikloppemarked. I følge Sir Paul McCartney skyldes forsinkelsen (eller hvad man nu vil kalde det) ikke Apple og heller ikke ham selv og de andre – men pladeselskaberne, der har haft ‘alle mulige grunde’ til ikke at slippe katten ud af sækken. Jeg synes, vi har hørt den slags før…

PS. Det skulle være helt officielt: http://www.apple.com/the-beatles/

All Together Now

Musik i stride strømme

12. februar 2010

Distributionen af digitaliseret musik står i et vadested. Nye tjenester som W7, Play og meget omtalte Spotify er forsøg på at lave kompromisser mellem musikkonsumenternes begær efter fri musik på nettet og musikbranchens behov for at finde økonomisk indtjening på distribution af musik.

I gÃ¥r kunne man sÃ¥ læse, at mediegiganten Warner ikke ønsker at være med, hvilket betyder, at en række topnavne – fx Madonna eller REM – ikke vil kunne findes pÃ¥ de nye smarte tjenester. Warners holdning er selvfølgelig forstÃ¥elig ud fra en konservativ, økonomisk holdning. Pladebranchens indtjening er styrtdykket gennem de sidste 10-15 Ã¥r, og man har kunnet spore en vis rÃ¥dvildhed med hensyn til, hvilken strategi man skulle vælge. Selvfølgelig er det forstÃ¥eligt, at man kan drømme sig tilbage til dengang, hvor man kunne sælge hundredtusindvis af albums i Danmark alene. Men man kan ikke skrue tiden tilbage. Ã…nden er sluppet ud af flasken. Den hed mp3 og fildelingsteknologi. Og den er ikke til at fÃ¥ tilbage i flasken.

Hvad der allermest er brug for nu, er er ikke panikreaktioner og konservativisme, men nytænkning og kreativitet. Det mÃ¥ da være muligt at tage kampen om med den musikalsk set usle mp3-musik. Hvem gider at lytte til The Beatles som mp3, nÃ¥r man kan lytte til de nye remasterede udgaver? Og hvorfor er man ikke for længst begyndt at sammentænke de muligheder for kombination af lyd og billede, som dvd- og blueray-medierne muliggør? Lav nye spændende musikprodukter – og lad 128 kb-mp3-filerne løbe med strømmen eller sejle deres egen sø…
Opdatering: Det viser sig nu, at journalisterne har været lidt for hurtige med gårsdagens nyhed og har revet den ud af sammenhængen. I Telegraph kan man således læse, at Warner fortsætter samarbejdet i Europa med W7 og Spotify, som først aftalt. Modifikationen ændrer dog ikke noget ved Warners grundliggende forbehold over for de nye tjenesters indtjeningsmuligheder.

Fildeling, pirateri og copyrightbeskyttelse ved årsskiftet

13. januar 2010

Som læserne vil vide forsøger bloggen her at følge med i udviklingen omkring den famøse – og centrale – fildeling pÃ¥ internettet. I det forløbne Ã¥r skete der vigtige ting. Blandt andet blev Pirate Bay, frontfigur for piratfildeling, genstand for en meget omtalt retssag, hvor bagmændene blev idømt store bøder. Sagen er ikke helt slut endnu, for sÃ¥ sent som i sidste uge blev to af de tidligere (?) bagmænd anklaget for stadigvæk at være indblandet i Pirate Bay-foretagendet. Og de dømte pÃ¥ deres side har, som tidligere nævnt, fÃ¥et tilladelse til at fÃ¥ prøvet to dommeres habilitet.

En anden ting, der skete i 2009 var, at antipiraterne tog deres kampstrategi op til fornyet overvejelse. Forfølgelsen af de små fildelere har vist sig at være en besværlig, omkostningstung og ofte lidet succesfuld strategi (hvilket bl.a. The Guardian har beskrevet). Derfor tyder meget på, at bekæmpelsen af copyrightkrænkende fildeling fremover vil fokusere på dels internetudbydernes rolle og på lovgiverne i de vestlige lande.

The Telegraph kan således fortælle, at der er blevet etableret en ny lobbygruppe med repræsentanter fra film-, tv- og radioindustrien. Gruppen skal arbejde for, at politikerne i EU strammer politiken over for internetpirater. The European Audiovisual Social Dialogue Committee er navnet. Ud over lobbyvirksomhed over for de europæiske politikere skal gruppen arbejde for at få internetudbyderne til at deltage i kampen mod illegal fildeling.

Gruppens opståen er inspireret af den omstridte Digital Economy Bill, som den engelske regering fremlagde i november 2009. Den nye lov vil bl.a. pålægge internetudbyderne at sende advarselsbreve til fildelere, som pågribes. I anden omgang skal det være muligt at reducere båndbredden, sætte en grænse for daglig download og i sidste ende at afbryde misdæderens internetforbindelse. Målet er at reducere den illegale fildeling med 70%.

Digital Economy Bill er blevet positivt modtaget af musikindustrien. Men den er også blevet mødt med modstand, bl.a. fra musikerkredse og fra England næststørste internetudbyder TalkTalk, der mener, at en afbrydelse af internetforbindelsen vil være en krænkelse af brugernes borgerlige rettigheder.

Om muligheden af en internetafbrydelse overhovedet vil komme pÃ¥ tale er et Ã¥bent spørgsmÃ¥l, for regeringen tøver og afventer at se, hvilken effekt de første skridt – advarselsbrevene bl.a. – vil have pÃ¥ fildelingen. En afbrydelse af internetforbindelse er, som det udtrykkes, “den sidste udvej”. NÃ¥r regeringen tøver, sÃ¥ er det, fordi man hÃ¥ber pÃ¥, at industrien vil komme med nye attraktive legale tjenester, som vil kunne gøre det mindre attraktivt at fildele illegalt. For det er jo paradokset. PÃ¥ den ene side har industrien en interesse i at stoppe den illegale fildeling. PÃ¥ den anden side er den legale fildeling industriens fremtid.

Napster – i anledningen af et 10 Ã¥rs jubilæum

21. december 2009

I Ã¥r er det 10 Ã¥r siden en ung college-student ved navn Shawn Fanning iværksatte et projekt kaldet Napster. Projektets idé var, at computere verden over kunne dele de filer – musikfiler – der lÃ¥ pÃ¥ de enkelte computere. Fænomenet er siden blevet kendt under det kontroversielle begreb “fildeling” eller “fildelingservice”. Indtil da havde fildeling af musik ogsÃ¥ været muligt via email, nyhedsgrupper, ftp-servere og andet, men slet ikke i det omfang, som Napsterprojektet muliggjorde.

Der gik da heller ikke mere end et års tid, før Napster havde musikindustrien på nakken og blev forvandlet til et forretning, hvor man mod betaling kunne streame, sælge og købe musik.

Musikbranchens sejr over Napster skulle siden vise sig blot at være begyndelsen på en årelang kamp mod noget, der nærmest havde viral karakter. Når en virus var blevet nedkæmpet, havde var den alllerede muteret og dukkede op andre steder i nye former.Vi kender historien i store træk frem til Pirate Bay.

Det paradoksale er, at den unge collegestudent Fannings projekt åbenbarede de muligheder for musikdistribution (og distribution af andre filer), som internettet potentielt rummede, men som endnu ikke var realiseret i fuld omfang. Den nye teknologi pegede frem mod et marked, hvor musikkonsumenterne i princippet kunne finde alverdens musik (og andet) og hente det lige ned på deres computer. Og oven i købet gennem en prisbillig og nem teknologi for producenterne. Det burde være enhver liberalistisk indstillet producents drøm at kunne nå ud til kunderne verden over med en relativt billig distributionsform. Problemet var selvfølgelig, at fildelingen via Napster skete illegalt.

Ti Ã¥r efter er der sÃ¥ kommet en række legale fildelinstjenerster – vi har allerede nævnt Spotify, Play osv. – der træder i Napsters fodspor. Billig og næste ubegrænset adgang til musik i kvalitetskomprimerede formater. Og noget tyder pÃ¥, at disse tjenester i det mindste har dæmpet den illegale fildelingsaktivitet. Prisen for de nye tjenester har sÃ¥ været, at musikbranchen har mÃ¥ttet sige farvel til den fortjeneste, der engang var pÃ¥ musik – i CD’ens og grammofonpladens storhedstid. Nu mÃ¥ musikbranchen indstille sig pÃ¥ det globale markeds vilkÃ¥r, hvor udbud og efterspørgsel vil bestemme prisen for en musikfil. Markedet er ikke helt frit endnu – hvis vi ser bort fra den illegale del af det. Fx kan danskere ikke uden videre købe mp3filer pÃ¥ salgssteder som amazon.com. Men det skal nok komme. [Kilde: NPR – læs ogsÃ¥ kommentarerne til artiklen]

Det kulturløse Danmark – Kulturarvens digitalisering

21. december 2009

Man skal ikke have fulgt ret meget med i den siddende regerings “kulturpolitik” for at forstÃ¥, at regeringen ikke har meget til overs for kultur, hvis ikke den lige kan sælges pÃ¥ markedet. Et lysende eksempel pÃ¥ den herskende kulturløshed er uviljen til at fremskaffe en halv milliard til at digitalisere – og dermed bevare – dansk litteratur, som er udgivet før 2000.

Det kgl. Bibliotek i København har forgævet efterspurgt hos danske politikere, men har mødt uvilje. Her vil man hellere bruge pengene på bank- og erhvervslivspakker, motorveje, overfinansiering af private hospitaler osv. osv. I konsekvens af kulturløsheden har bibliotekets leder, Erland Kolding Nielsen, så tilbudt Google, at de kan få lov til at indskanne 1.6 millioner bind. Google har nemlig pengene og projektet.

Men det handler ikke kun om penge. Det handler også om dansk kulturs overlevelse i en globaliseret verden, hvor især angelsaksisk bliver mere og mere dominerende. Det handler med andre ord om at videreføre dansk kulturtradition til kommende generationer af danskere  i den digitaliserede tidsalder.

Jeg synes, at det er et klogt træk af biblioteket at kontakte Google. Det er en fallliterklæring for kulturløse danske politikere – inkl. danskhedsfanatikerne i Dansk Folkeparti – at man ikke vil sørge for en national forankret sikring af den skrevne kulturarv. Man tager ikke globaliseringens trussel mod den nationale kultur alvorligt. Og det er godt, at andre sÃ¥ vil søge alternative veje…[kilde: Berl. Tidende]

Fildelingen, musikken og pengene

14. december 2009

Forleden skrev jeg en lille statusopgørelse over fildelingsproblematikken ved årsskiftet. Indlægget var en kort sammenfatning af en række artikler, som den svenske avis Dagens Nyheter har skrevet for nylig. Indlægget har resulteret i en meget lang læseværdig kommentar fra Jesper Bay, der repræsenterer den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation Ifpi. Jeg synes, indlægget er så vigtig, at jeg gerne vil hive den frem i et seperat indlæg – og give et par kommentarer med på vejen.


Her er Jespers kommentar til mit indlæg efterfulgt af mine egne kommentarer:


“Årsskiftet skal lægge navn til meget, og nu altså også “en slags status” fra Capacs side om fildeling. Nu afhænger det sete som bekendt af øjnene, der ser. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er nogen neutral observatør i denne sag. Men jeg mener, det er i vores allesammens interesse, at lovgivningen overholdes. Også på ophavsretsområdet. Jeg mener også, enhver har ret til at ønske loven lavet om. Det foregår imidlertid mest hensigtsmæssigt ad politisk vej, og ikke ved at overtræde loven. Og den ellers velkomne debat om fildeling foregår desværre ofte på et meget – skal vi kalde det – ufuldstændigt grundlag. Også Capacs “status” lider desværre under en række faktuelle fejl, som jeg synes, det er rimeligt at korrigere de væsentligste af:


1) “De unge mænd blev idømt en kæmpebøde, som de aldrig vil kunne betale”, skriver Capac. Det er faktisk ikke rigtigt. De blev dømt til at betale en erstatning til de rettighedshavere, der har lidt tab pga. deres ulovlige aktiviteter, ikke en bøde. Derudover blev de idømt en fængelsstraf. Der er ikke noget, der tyder på, at de fire bagmænd ikke skulle være i stand til både at sidde i fængsel og at betale. Ud over bagmændenes meget omtalte bankkonti på Jomfruøerne, hvor indtjeningen fra The Pirate Bay angiveligt er kanaliseret hen, er det velkendt, at i hvert fald en af dem allerede inden etableringen af The Pirate Bay var mangemillionær. Hvortil kommer indtægterne fra bagmændenes vidt publicerede salg af The Pirate Bay i sommer – hvis ellers det var blevet til noget.


2) “Brugerne kan ikke dømmes for ulovlig download eller illegal indbrud. Kun sitets indehaver krænker ophavsretsloven i gængs forstand”, skriver Capac videre. Det er heller ikke rigtigt. Det siger sig selv, at der ikke er tale om download, når det, der foregår, er streaming. Og selv om vi hurtigt kan blive enige om, at der er mange paralleller mellem pirateri og tyveri, er der mig bekendt ingen, der hverken er blevet anklaget eller dømt for “illegal indbrud” (hvad det så end er) i forbindelse med pirateri. Men man kan til gengæld sagtens blive dømt for at streame fra ulovlige streaming-sites, hvad enten det så er film eller musik, man streamer. I følge ophavsretslovens § 11a er det nemlig sådan, at det er ulovligt at benytte det, som loven kalder “midlertidig eksemplarfremstilling” (det er det, vi andre kalder streaming), hvis ikke det foregår på basis af et “lovligt forlæg” (jf. § 11, stk. 3). Og det gør det jo ikke, hvis der er tale om en ulovlig streamingtjeneste.


3) “De dømte i Pirate Bay-sagen har lige fået medhold i, at de kan stævne nogle af sagens dommere på grund af deres inhabilitet”, hævder Capac. Det er heller ikke sådan, det er. Enhver kan jo stævne hvem som helst for hvad som helst. Spørgsmålet er, om beskyldningen holder vand. I første retsinstans blev The Pirate Bays anklager mod en (ikke flere) dommer(e) i sagen afvist. Det som The Pirate Bays bagmænd har fået lov til nu er at anke denne afgørelse. Og det afventer man så. Men den påståede inhabilitet er altså foreløbig ikke bevist. Tværtimod ligger der nu en dom, som siger, at dommeren IKKE var inhabil.


4) “Den nye grundige undersøgelse viser altså, at det ikke er musikken, der er truet af de nye fildelingstjenester, men pladebranchen, som ikke i tide har indrettet sig på fildelingens realitet”, skriver Capac endelig med henvisning til Daniel Johanssons nylige undersøgelse fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Nu er der bare det ved det, at det overhovedet ikke er det, Dr. Johansson har undersøgt. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse den pågældende uddannelsesinstitutions egen præsentation af undersøgelsen (www.kth.se/aktuellt/1.50936), vil man endda se, at Johansson understreger, at undersøgelsen slet ikke handler om ulovlig fildeling: – “Der er i vores kortlægning ikke noget som helst bevis for, at kunstnerne har tjent på ulovlig fildeling”, siger David Johansson direkte. Det, undersøgelsen viser er, at musiklivets samlede indtjening er steget i perioden. Alt andet ville da også have været mærkeligt, når man betænker den eksplosion, der er sket i brugen af musik i de sidste 10 år. Og det samme vil man formodentlig kunne vise herhjemme takket være nye radio- og tvstationer, flere spillesteder, mere brug af musik i det offentlige rum, nye lovlige musiktjenester på nettet osv. Det har blot – præcist som Johansson påpeger – intet med den ulovlige fildeling at gøre. Dén har, som det er blevet dokumenteret igen og igen, kostet både producenter, kunstnere og sangskrivere dyrt i den pågældende periode.
Jesper Bay,
IFPI Danmark”


@Jesper Bay: Tusind tak for dit indlæg. Det er rart at få et andet syn på debatten om fildelingen. Det er i mine øjne et yderst relevant partsindlæg, som andre vil have gavn af at læse. Derfor har jeg tilladt mig at flytte det til et særskilt indlæg og tilføje et par kommentarer.


Du har helt ret i, at debatten om fildelingen afhænger af øjnene, der ser. For en ordens skyld vil jeg derfor godt understrege at min ” slags status” (som jo kun omfatter den svenske situation, men har en vis gyldighed generelt) primært bygger på Dagens Nyheter og denne avis’ grundige gengivelse af debatten, herunder den omtalte undersøgelse fra højskolen i Stockholm. Med hensyn til korrektheden af mine udsagn, så mener jeg også, at den langt hen er afhængig af blikket, der ser. Af fortolkning med andre ord.


Ad 1) Dels har de dømte i Pirate Bay-sagen selv flere gange gjort, bl.a. i forbindelse med domsafsigelsen, opmærksom på, at de aldrig vil kunne betale den erstatning (ikke bøde), de er blevet pålagt at betale. Og det står vel til troende, indtil andet er bevist.


Ad 2) Med hensyn til lovligheden af at se streamede film, så henholder jeg mig til den fremstilling, som den svenske avis giver. Jeg går ud fra, hvilket måske er forkert, at avisen har nogenlunde styr på den svenske ophavsretslovgivning til at kunne hævde, at streaming udgør en vanskelighed i forhold til retsforfølgelse af brugerne. I den pågældende artikel kan man læse om vurderingen af de pågældende streamingsfilmsites: “Men upphovsrättsligt är det helt annorlunda än fildelning. Användaren laddar inte ned något och riskerar inte begå något intrång eller brott.” Jeg formoder, at der er tale om mere end end strid om ord, når der skelnes så skarpt mellem “download” og “streaming”. (Jeg henviser til denne artikel: http://25da.sl.pt ).

Ad 3) Angående inhabilitetssagen, så er de oplysninger, jeg har fået gennem Dagens Nyheter, at de dømte har fået lov til at få prøvet to dommeres inhabilitet ved den svenske højesteret (jf. http://25cr.sl.pt ). Hvordan udfaldet vil blive, kan ingen jo sige noget om, men kun gisne. Også om hvilke konsekvenser en eventuel bekræftelse af inhabilitetsanklagen vil kunne få, kan man vel kun gisne.


Ad 4) Endelig er konklusionen af, at musikken ikke har haft en indtægtsnedgang i fildelingens årti, i modsætning til pladebranchen, også en generel betragtning, som Dagens Nyheter udleder af den pågældende undersøgelse. Selv om undersøgelsen ikke direkte handler om (ulovlig) fildeling, så vedrører den jo kontekstuelt i høj grad spørgsmålet om musikbranchens indtjening i fildelingens seneste årti. Og hvis man tør sætte sin lid til artikelskriveren og Johanssons udtalelser i artiklen, så har musikbranchen – samlet set – klaret sig ganske godt, selv om den ulovlige fildeling har foregået. Selvfølgelig konkluderer Johansson ikke, at kunstnerne har vundet på fildeling. Og undersøgelsen forholder sig ikke til de tab, musikbranchen måtte have lidt på grund af den illegale fildeling. Omvendt konkluderer undersøgelsen, at kunstnerne – igen generelt set – ikke har tjent mindre i den periode, fordi indtjeningen er forskudt fra indtægter på medier til koncerter og lignende. Kunstnerne har med andre ord formået tjene flere penge end tidligere – på trods af den famøse fildeling. Det er interessant, selv om det ikke siger noget om den ulovlige fildelings skadelige virkninger. Hvis man læser det sted, du linker til på højskolen, så fremgår det også klart, at undersøgelsen netop tager sigte på en udbredt opfattelse af, at det generelt set er gået ned at bakke for musikbranchens økonomi i fildelingens årti. Det er altså ikke tilfældet, hvis man ellers kan tro undersøgelsen. Den svenske undersøgelse er ikke et forsvar for ulovlig fildeling, men den slår hul på den udbredte myte, at fildelingen tager livet af musikken. Og dét er en interessant pointe, synes jeg.

Bibliotekerne viser vejen: “Gratis” download af musik

27. november 2009

Medens folkene bag Spotify vist nok forhandler med danske copyrightholdere om at lancere den meget omtalte gratismusikside i Danmark, så er de offentlige bibliotekers musiktjeneste netmusik.dk gået hen og blevet en indiskutabel succes.

Ideen er enkel. Man lÃ¥ner krypteret musik for en periode, hvorefter musikken “afleveres” igen (og bibliotekerne afregner med kunstnerne etc. efter de nu gældende regler). Det kan ligne TDCs Play lidt. Forskellen er blot, at du ikke behøver at være kunde hos TDC.

Siden marts mÃ¥ned er antallet af download tredoblet, og folkene bag forventer, at udviklingen vil fortsætte med rivende hast. Selvfølgelig har biblioteket ikke alt, men med cirka 2.5 millioner numre er man ganske godt med. Men træerne vokser ikke helt ind i himlen. Er man – som denne blogger – bruger af Linux, sÃ¥ er det ikke muligt at være med (med mindre man skifter over til MS, der ogsÃ¥ leverer den forhadte DRM-kryptering). Det samme gælder for Apple-brugere. Men der arbejdes pÃ¥ en løsning.

Når jeg i overskriften sætter gratis i citationstegn, så er det, fordi det selvfølgelig ikke er gratis at downloade. Vi betaler skat og derigennem til bibliotekernes drift, og bibliotekerne betaler cirka 80 øre pr. nummer til KODA og pladeselskaberne.

Det interessante perspektiv er, at bibliotekerne dels tilgodeser internettets principper om fri fildeling og fri adgang til information, samtidig med, at der er en løsning på det ømme problem: penge til skaberne af musik.

Om afregningen med pladeselskaber og kunstnere er tilfredsstillende er et andet problem, som disse selv må prøve at ændre på, hvis det skal være anderledes.

The Beatles til kvart $ pr. sang

5. november 2009

Næppe er The Beatles’ remasterede album pÃ¥ gaden, før sitet BlueBeat.com sælger hele tjavsen for 25 cent pr. sang. Fem gange mindre end prisen hos fx ITunes. Musikken streames ogsÃ¥ pÃ¥ siden, sÃ¥ folk kan lytte til musikken ganske gratis.

Sitet, der vist har til huse i Santa Cruz, sælger ogsÃ¥ en masse andre mp3-filer med musik til samme lave pris. I følge pressemeddelelserne skulle begrundelse for siden være, at bagmændenen mener, at internetmusik er alt for dyr. Som The Daily Telegraph skriver, sÃ¥ har begejstringen været stor. Bloggere sÃ¥ langt borte som i Indien har givet udtryk for deres fornøjelse over den ny side…

EMI har selvfølgelig allerede i dag indbragt BlueBeat.com for en domstol i USA med påstand om krænkelse af copyrighten.

Sagen er interessant af to grunde. Dels er The Beatles – lidt firkantet sagt – den sidste bastion, der har holdt stand over for den kommercielle internetdigitalisering. Først for nylig har Apple indvilliget i at sælge de fire drenges musik digitalt. For det andet demonstrerer sagen, hvor svært – ja, umuligt – det er at undgÃ¥ internettets ubønhørlige logik: Hvad der kan deles pÃ¥ nettet, bliver delt. Og det er markedet – internetmarkedet – der sætter prisniveauet. Og det er et Ã¥bent spørgsmÃ¥l, hvor længe prisniveauet pÃ¥ sider som ITunes kan fastholdes.

I forbindelse med sagen har Apple i øvrigt oplyst, at man inden længe udsender Beatles’ bagkatalog pÃ¥ et Limited Edition-USB-kort, der er formet som et æble...


Beatles – The Ballad of John and Yoko
by rooroo