Indlæg tagget med forskning

Penkowa-sagen = symbol på politisk uduelighed

27. februar 2011

Forbipasserende gør mig opmærksom pÃ¥ dagens leder i Politiken (og tak for det!): “Penkowa-sagen er et symbol pÃ¥ regeringens uddannelsespolitik“. Lederskribenten skærer lige ind til benet. Sagen er ikke bare udtryk for en ung, overambitiøs, overselvvurderende dames fejlen, men symbol pÃ¥ “en Ã¥relang nedbrydning af de akademiske standarder ved landets universiteter under anførsel af skiftende ’videnskabsministre’ uden ringeste forstÃ¥else for eller personlig erfaring med, hvad videnskabelig forskning eller uddannelse overhovedet er for noget.” Skribenten fortsætter: “Forhenværende videnskabsminister Helge Sanders slagord ’Fra forskning til faktura’ var i akademisk forstand langt mere ødelæggende for universitetet end Penkowa-sagen, og det samme kan siges om den nuværende minister Charlotte Sahl-Madsens idé om etÃ¥rige kandidatuddannelser – for blot at nævne to eksempler. ”
Milena Penkowa er en tragi-komisk figur, hvis karriere mÃ¥ siges at være tabt. Men de virkelige skurke er politikerne, der med hovedet oppe i de ideologiske tÃ¥ger uden nogen som helst forstand pÃ¥ videnskab og forskning tÃ¥ger rundt og ødelægger dansk akademia. Penkowa-skandalen vil en dag være fortid, men hvis vi skal redde noget af stumperne, sÃ¥ skal vi have nogle kvalificerede politikere pÃ¥ uddannelses- og videnskabsfeltet. Det har vi ikke haft meget længe…

Penkowa-sagen: Svindlens omfang

26. februar 2011

Opgaven ligger lige til højrebenet: Hvis Milena Penkowa har snydt med sin doktorafhandling, hvordan står det så til med alle de andre omkring 100 artikler, hun er forfatter til? Det skal et uvildigt panel af internationale forskere nu undersøge til bunds. Spændende.

Apropos: Subø-sagen i Norge.

De studerende på banen i Penkowa-sagen

25. februar 2011

Jeg har ventet på, at det skulle ske: At de studerende kom på banen og krævede en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen. For dybest set er det dem, det drejer sig om. Det er de studerende, der er universitets grundlag og fremtid. Det er dem, der skal leve med den første politik på området. Og så er det også dem, der oprindeligt fik lavinen til at rulle. Det sidste er værd at huske på, nu hvor fokus er på Milena, Ralph og Helge.

PS. Mere i Universitetsavisen. Professorer skriver til bestyrelsen igen. Underskriftindsamling. Ga-gung-ga-da-gung…

PPS. Lars Løkke Rasmussen vil ikke røre ved sagen med en ildrager. I det hele taget vil han helst ikke have flere sager… Men Penkowa-sagens ‘politiske forbindelse’ stopper Ã¥benbart ikke ved dumme Sander. For han har ogsÃ¥ involveret Lars Barfoed. Tja, de konservastive kan da heller ikke holde sig ude af noget som helst snavs…

Penkowasagen: Helge Sander er tilbage fra Thailand

22. februar 2011

– og meddeler, at han har ‘virkelig’ tænkt over sagen, men ‘sidder ikke tilbage med en dÃ¥rlig smag i munden’. Ser vi bort fra de orale associationer, udtalelsen kunne give anledning til, sÃ¥ er det mest interessante nok, at han mener, at de famøse spørgsmÃ¥l, som han videresendte – og som menes at stamme fra selveste rottefængersken Pankowa – ‘har vist sig at være rimelige’. Dermed kan han vel kun mene, at hans efterfølgende lovændring for FSS’s arbejde – og besværliggørelse af rÃ¥dets arbejde – retroaktivt har givet de injurierende spørgsmÃ¥l mening eller hvad? [link]

Dagens Pengekowa: Universitet betalte for rejser, middage og møbler

20. februar 2011

Ja, et par millioner til forskning er rare at have – især nÃ¥r det kan bruges til tant og fjas… Politiken.

Penkowasagen: Bagmændene

18. februar 2011

Selvfølgelig, havde jeg nær sagt, er Penkowasagen ogsÃ¥ omtalt i denne uges udgave af Weekendavisen. Ikke pÃ¥ forsiden som sidst, men pÃ¥ side 3 – hele side 3. Og selv om der ikke er noget nyt at hente, sÃ¥ er Poul Pilgaard Johnsens helsidesartikel interessant læsning. Han tager udgangspunkt i det forhold, at sagens seneste udvikling har forskudt opmærksomheden fra den centrale person – Milena Penkowa – til henholdsvis rektor Hemmingsen og Helge Sander.
Pilegaard træder et skridt tilbage og prøver at se på de to herrer på afstand.
Det kommer rektor til gode. Som man siger, sÃ¥ skal tvivlen komme den anklagede til gode, og det gør Pilegaard, idet han prøver at forklare nogle af rektors fejlbedømmelser som udslag almindelig menneskelig adfærd. Det gælder fx historien om telefonopkaldet til Spanien, som skulle dokumentere, at Penkowa faktisk havde foretaget rotteforsøg dernede. Her hæfter Pilegaards sig ved, at rektors accept af forklaringen bygger pÃ¥ den tillid, vi som mennesker pr. definition udviser over for et andet menneske – indtil andet er bevist.
Pilegaards argumentation frikender ikke rektor i sagen, men gøre plads for en god portion almindelig menneskelig fejlen. Indirekte er det dog også en kritik af den måde, det universitære system fungerer på. Magtfuldkommenheden. Men det nævner Pilegaard ikke.
Langt værre ser det ud for ex-minister Sander, der i følge Pilegaard stÃ¥r med en regulær tilstÃ¥elsessag. Alt tyder pÃ¥, at de famøse spørgsmÃ¥l til FSS var fabrikeret af Milena Penkowa – og at Sander var det villige sendebud for spørgsmÃ¥lene. Nyligt udgivne dokumenter hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen peger næsten entydigt pÃ¥, at Penkowa var forfatteren, og at Sander ikke alene gør sig skyldig i utilbørlig vennetjenesteri, men ogsÃ¥ i decideret embedsmisbrug. Pilegaard lægger ikke fingre imellem. Læs artiklen.

Flere artige afsløringer i Penkowa-sagen

18. februar 2011

Selv om jeg ikke har fået læst Weekendavisen endnu, så sover Penkowa-sagen ikke. Universitetsavisen beretter, at rektor Ralph Hemmingsen uderkendte sit eget fagudvalg i forbindelse med vurderingen af Penkowas doktorafhandling. Citat:

“Da Milena Penkowas første doktordisputats blev enstemmigt afvist af de tre professorer, som bedømte den, var det rutinemæ¦ssigt op til Det Forskningsstrategiske Udvalg (dengang hed det blot Forskningsudvalget) at afgøre, om disputatsbedømmelsen var foretaget korrekt. Det fandt udvalget, at den var, bekræfter udvalgets daværende formand, Elsebeth Lynge.

Derfor forbløffede det flere medlemmer, at dekan Ralf Hemmingsen uden kendt fortilfælde besluttede at sende den afviste doktorafhandling videre til ny bedømmelse hos en norsk og en svensk ekspert, der kvitterede med en begmand til de oprindelige bedømmere – og indirekte til medlemmerne af Det Forskningsstrategiske Udvalg.”. Læs mere om den magtfuldkomne rektors adfærd her.

Apropos Penkowa…

17. februar 2011

Omsider en dag, hvor pressen ikke producerer nyheder om Penkowa-sagen i en lind strøm. Men i morgen er det fredag, og vi får se, hvad Weekendavisen har at byde på. Og så alligevel. Helt Penkowa-fri-dag er det ikke. Berlingskes IT-kommentaro og blogger Dorte Toft har et indlæg, der prøver at perspektivere sagen i forhold til den lokale andedams universitetsmiljø.
For Penkowa-sagen er ikke den eneste svindel-og-snyd-sag, den danske universtetsverden kan prale af. Og ikke kun Københavns Universitet har den tvivlsomme ære. Toft henviser til Ã…rhus Universitet og sagerne om den karismatiske autismeforsker, der kassebedrøvede for 10 millioner, om Dandy-tyggegummifirmaet og den eksterne forskningsfinansiering og – endelig – sagen om den tidligere kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborgs problemer med data, metoder og konklusioner.
Selv om der er forskelle p̴ de forskellige sager Рog Penkowa-sagen skiller sig ud ved sin langvarighed og sine forgreninger til rektor og det politiske lag (Sander) Рs̴ er der ogs̴ mange paralleller. Og som Toft demonstrerer med sin gennemgang af Nyborg-sagen, s̴ tyder Penkowa- og Nyborgsagen p̴, at universiteterne Рs̴dan som de er struktureret nu om stunder Рikke er i stand til at kvalitetssikre forskningen.
Med andre ord så peger de nævnte sager på ikke alene universitetsledelsernes ansvar (og manglende vilje og evne) for sagernes forløb og udvikling; men de peger også på politikernes ansvar i og med, at det er dem, der har bestemt, at universiteternes skal ledes på udemokratis vis à la virksomheder. I bedste fald kan vi derfor håbe på, at Penkowa-sagen med tiden vil føre til en reform af universiteternes ledelse og struktur.

Ralph Hemmingsen i DR TV-Avisen d. 14. februar kl. 21

15. februar 2011

I TV-Avisen kræver flere forskere rektor Ralph Hemmingsens afgang efter afsløringerne af hans rolle i det, vi kender som Penkowa-sagen. Hemmingen svarer pÃ¥ spørgmÃ¥l om Syddansk Universitet tidlige advarsel om svindel i forbindelse med doktordisputatsen, sagen om den opdukkende døde moder, om bagklogskabens lys og om sagens betydning for forskningens og universitetets pris og – ikke mindst – rektors ansvar. Rektor Hemmingsen svarer egentlig ganske godt for sig, men det er – i mine øjene – tydeligt, at en væsentlig del af forklaringen pÃ¥ sagens langtrukne udvikling ligger i magtens centrering om rektor og ledelsen. Det kommer bl.a. til udtryk, nÃ¥r Hemmingsen dels forklarer, hvordan han selv har forsøgt at fÃ¥ svar pÃ¥ nogle af de mange spørgsmÃ¥l tidligt i forløbet, medens han pÃ¥ den anden side ikke han huske flere ting, fx et brev, hvor Penkowa omtaler sin moders begravelse. Hemmingsen mener ikke, at sagen ‘skal lægge universitet og forskningen ned’, fordi den slags sager kan opstÃ¥ i store virksomheder, og han har ingen planer om at gÃ¥ af, men vil følge sagen til dørs. Sagen fortsætter altsÃ¥.. Se klippet her (indslaget begyder ca. halvvejs inde i programmet).

Statsministeren ind i Penkowa-sagen

14. februar 2011

Socialdemokraterne sender nu sorteper videre til statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skal svare på, om Helge Sander havde loven på sin side, da han nægtede at afsløre sin(e) kilde(r) til de famøse spørgsmål til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme . Professor og ekspert i forvaltningsret Rasmus Prehn ved CBS mener, at Sander ikke kan hemmeligholde kilden, fordi det omhandler det tjenestelige område.