Indlæg tagget med kultur

Provo til det sidste: Jørgen Nash

14. september 2008

Jeg skal ikke lægge skjul pÃ¥, at jeg savner provoerne. BÃ¥de dem, der kaldte sig sÃ¥dan – og herhjemme var repræsenteret af blandt andre Ole Grünbaum – og de andre, fx de situationistiske kunstnere Jens Jørgen Thorsen, Jørgen Nash, Hardy Strid m.fl. Folk, der kunne slÃ¥ i den kulturelle bolledej og forarge den borgerlige establishment. Der er alt for fÃ¥ af den slags nu til dags, hvor der er mere brug for dem end nogensinde før.

Der er dog undtagelser, fx Jørgen Leth, der alene med sin livsførelse provokerer… I dag kunne jeg læse en opmuntrende historie om Jørgen Nash. En historie om, hvordan han tog det bestÃ¥ende samfund ved næsen med sin allersidste handling. Efter sin død blev Nash kremeret og hans aske blev gravet ned i jorden omkring et kirsebærtræ ved kunstnerkollektivet Drakabyggets lokalitet. PÃ¥ kirkegÃ¥rden i Örkelljunga, hvor Nashs jordiske rester egentlig skulle ligge i en urne, er der en urne med aske fra brændeovnen i Drakabygget… Læs historien her. Meget morsom.

Pin-ups og cheesecake…

5. september 2008

Igen kom jeg forbi hende den unge, afklædte dame i køleskabet – The Party Maker. Og det slog mig, at alle den legale billedpornografis fortræffeligheder og reklameublufærdighedens anmassende æstetik ufortalt – sÃ¥ mangler der noget. Noget, som gamle dages pin-up-piger havde. Selv om budskabet i bund og grund vel er det samme, sÃ¥ var udtrykket noget helt andet. Hos pin-upperne var sex-appealen iscenesat med alskens æstetiske og underfundige finurligheder. Antydningens kunst var i højsædet. Det samme var det grafiske udtryk. Ikke noget med bare at smække kødet op i fjæset pÃ¥ de arme mandfolk, der er styret af deres blikke… Selv om idéen med fotograferede pigemodeller gÃ¥r langt tilbage i tiden, sÃ¥ var det omkring Anden Verdenskrig – nærmere bestemt 1941 – at selve fænomenet “pin-up” dukkede op. Soldaternes behov for noget kønt at kigge pÃ¥, nye masseproduktionsmetoder m.m. gjorde det muligt at se pin-upperne alle mulige steder, lige fra snuderne pÃ¥ bombemaskinerne, pÃ¥ bagsiden af soldaternes garderobeskabe og til de mange magasiner, der blev trykt.
Med pornobølgen forsvandt meget af denne uskyldige-skyldige underholdning og blev forvist til nogle anakronistiske og nostalgiske dyrkere i magasinverden og samlere af gamle posters og post-kort…
Og – jeg behøver vel ikke at tilføje – at jeg godt kunne ønske mig, at noget af den tids æstetisk og smagfuldhed vendte tilbage i reklamerne og i øvrigt…

Betty Grable

Frøken Klokken blev 89 år

5. september 2008

Et nostalgisk sus gik gennem capac ved meddelelsen om, at Frøken Klokken – hvis borgerlige navn er Anna Edith Sommer-Jensen – er afgÃ¥et ved døden i en alder af 89 Ã¥r. Hvor mange gange har jeg ikke ringet hende op for at høre hendes klare stemme fortælle mig det nøjagtige klokkeslet? Dut. I følge nekrologerne nÃ¥ede hun at indspille 8.640 af slagsen til brug for den automatiserede oplæsning. Nu er optagelserne – pÃ¥ plade – at finde pÃ¥ Teknisk Museum. Hvil i fred.

Dagens citater: Ulf Pilgaard – skuespiller og komiker

29. august 2008

 

“Taler vi om de helt brede linier, synes jeg, at vi gÃ¥r i en retning, der ikke er »favnende« nok. Man gÃ¥r kun efter egen succes og lykke. Det er blevet helt legitimt at lægge alt andet ansvar fra sig”

“Hvorfor mÃ¥ der ikke være andet end purunge TV-værter? Prøv da at tænke pÃ¥ de mange ældre der sidder og ser TV. MÃ¥ske vil de gerne kigge pÃ¥ en smuk ung kvinde, men der er med garanti lige sÃ¥ mange, der gerne vil have værter med erfaring fra et langt levet liv. MÃ¥ske skyldes ganske enkelt en slags kollektiv angst for døden, og det der skal komme”

Ulf Pilgaard

Fildelingens fremtid

27. august 2008

Det forlyder, at et kulturministerielt udvalg overvejer at pÃ¥lægge internetudbyderne at sætte en stopper for den “ulovlige fildeling” af film, musik og sÃ¥ videre. SÃ¥dan som det er sket i Frankrig.
Ser vi bort fra de tekniske og administrative problemer, det vil medføre – for slet ikke at tale om de udgifter, det mÃ¥tte pÃ¥føre internetudbyderne – sÃ¥ er det centrale spørgsmÃ¥l vel, om det vil begrænse den ulovlige fildeling?
Ser vi pÃ¥ de hidtidige forsøg pÃ¥ at sætte en bremse pÃ¥ udviklingen – fx i form af kryptering osv., sÃ¥ tyder noget pÃ¥, at det ikke vil lykkes.
Piraterne har allerede meldt ud, at de som modspil vil begynde at kryptere de ulovlige filer, sÃ¥ udbyderne ikke kan se, hvad de gemmer… NÃ¥r det drejer sig om det digitale er der altid et modspil.
Og hvordan skal udbyderne fx kunne skelne mellem alle de tusindvis af gratis, legale filer, der er i omløb og sÃ¥ de ulovlige? I hvert fald vil de fÃ¥ nok at se til med filtre og løbende overvÃ¥gning af de millioner af data, der løber gennem serverne… Og mon ikke det vil resultere i en fordyrelse af internetabonnementerne?!
Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at en sådan lov vil ændre ret meget ved status qvo. Især de unge har vænnet sig til, at internettet er et tag-selv-bord, når det gælder musik og film. Og de vil nok forstå at omgå de restriktioner, der vil blive pålagt udbyderne.
Der mÃ¥ tænkes i kreative, alternative løsninger pÃ¥ det alvorligste problem: At musikerne og de andre kunstnere mister penge pÃ¥ fildelingen. Opgaven lyder: At kunstnerne skal sikres en acceptabel fortjeneste for deres udgivelser. Forbud og kriminalisering af internetbrugerne er fortidens svar pÃ¥ problemet. Hvad er nutidens – og fremtidens?
Jeg har ved flere lejligheder fremhævet spændende nye initiativer, senest fra musikere Peter Gabriel. Og der skal flere til, for der er nok ikke en enkelt løsning på problemet. Måske kunne man betale noget via medielicensen, som vi jo alligevel er pålagt som internetbrugere? Andre forslag? Anyone!?

Kibbutzbørn og andre “sandheder”…

24. august 2008

“Kvinderne vandt kønskampen. De kan ikke længere bebrejde mænd, at de utilfredse med deres liv. Det er et stort tab, for vi kvinder bliver aldrig tilfredse”

“Engang var mænd lykkelige pÃ¥ bekostning af kvinder. I dag er kvinderne ogsÃ¥ frie til at jagte deres egen lykke, men der er ingen, der bekymrer sig om børnene. I dag gifter folk sig igen og igen i jagten pÃ¥ personlig lykke, og det falder dem ikke ind at tænke pÃ¥, at deres børn mÃ¥ske ikke er sÃ¥ glade.”

“Jeg ser ikke længere mænd som en undertrykkende kraft i forhold til vestlige kvinder. I dag skal feminismen rettes mod Mellemøstens kulturer. Feministerne skal ikke bekymre sig alt for meget om ligeløn, for det slag er næsten vundet. I stedet skulle de rette opmærksomheden mod kvinder fra andre kulturer, sÃ¥ vi alle sammen kan leve sammen under ordentlige forhold. Muslimske kvinder skal tjene deres egne penge, sÃ¥ de ikke længere er afhængige af mændene”

Sundhed gør fri – Kim Larsen og tobakken

21. august 2008

Popsangeren Kim Larsen har sammen med HimmelblÃ¥-fonden lanceret en kampagne mod det 1-Ã¥r gamle rygelov under mottoet “Gesundheit macht frei”. Den Ã¥benlyse allusion til nazisternes kz-overskrift “Arbeit macht frei” er faldet en del mennesker for brystet, blandt andet administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed. Der mener, at det er udtryk for manglende respekt for de mange jøder, der mistede livet i lejrene.
Sagen rejser debatten om, hvorvidt det er acceptabelt at bruge nazismen og dens historie som reference i diskussioner i det hele taget. En debat, der med mellemrum dukker op. For at besvare spørgsmålet bør man måske vende det om og spørge: skal vi undlade at drage sammenligninger med nazismen? Skal vi forbyde det? Tabuisere det?
Da jeg læste pÃ¥ Danmarks Journalisthøjskole blev jeg skoset for at have sammenlignet en førende dansk kvindesagskvindes syn pÃ¥ moderskabet og moderens forhold til sit afkom med nazisterne Blut-und-Boden-ideologi. Kritikeren, en tidligere rektor, mente, at det ville forplumre debatten og vække harme hos den pÃ¥gældende kvinde og hos læserne af min artikel. Men jeg mener, at kritikeren tog fundamentalt fejl. Nazismen, dens ideologi og handlinger er et grimt sÃ¥r i Europas historie, som vi aldrig mÃ¥ glemme eller – fortie. Og til denne nødvendige erindring hører ogsÃ¥, at vi genkender dens ansigt og elementer i nutiden. Fx i de totalitære tendenser, der er i den aktuelle, borgerlige sundhedspolitik. NÃ¥r Arne Rolighed inddrager jødeudryddelserne og taler om manglende respekt for jøderne, sÃ¥ skyder han over mÃ¥let og demonstrer, at han ikke har fattet pointen. Og det er en skam.

The Party Maker

21. august 2008

Forleden var jeg ved at køre i grøften. Det skyldtes en ungmø i et køleskab. Ikke sÃ¥ meget, at hun var i et køleskab (ikke mit!), men at hun nærmest var totalfornøjet, og ved nærmere eftersyn var udstyret med et brystparti, der var mishandlet af silikone – eller værre endnu: Photoshoppere! Om det er for meget, som Mette skriver (hun har nemlig ogsÃ¥ mødt The Party Maker), vil jeg overlade til andre at dømme om. Men banalt er budskabet: Drik denne alkoholiserede læskedrik og fÃ¥ en forvrænget blondine pÃ¥ den dumme. Lad os sÃ¥ afskaffe det der sex…

Inside the høretelefoner: Capac på google(engel)sk

21. august 2008

Via maskinrummets statistik er har capac mødt sig selv i googlesk forklædning. Læs her. Også andre bloggere har været igennem den sproglige vridemaskine. Her. Længe leve glooglebaliseringen.

Kultur og sæd

3. august 2008

Woody Allen som sædcelle

Kultur er et tveægget sværd. Rigdom og begrænsning. Opbyggelig og destruktiv. Og når kulturer mødes bliver tvetydigheden tydeligere.
I dagens avis læser jeg en interessant notits om sæddonorer.
Det er jo en kendt sag, at fertiliteten er truet i den vestlige verden. Meget tyder på, at vores levevis med forurening på mange planer har en negativ effekt på mænds og kvinders evne til at formere sig. Og dette tunge lod falder også på dem, der er indvandret fra fx Mellemøsten og de arabiske lande.
For et par med kulturelt bestemte forestillinger om et familieliv med egne børn, kan det være et stort nederlag at skulle indse, at man ikke er i stand til selv at sikre reproduktionen. Men med moderne befrugtningsteknologi er der skabt genveje til det forjættede land. Flere kan blive forældre og danne familie trods delvis ufrugtbarhed. Sædbankerne udgør i så henseende et vitalt supplement til den udbredte infertilitet.
Nøden lærer nøgen kvinde at spinde, siger man. Og den fertilitetsmæssige nødvendighed får indvandrerpar til at søge til sædbankerne og fertilitetsklinikkerne. Et kompromis i forhold til kulturelt farvede drømme og forestillinger om, hvad et parforhold skal føre med sig. Men kulturen forsætter sit nådesløse spil. For de søgende efterlyser sæd, der lever op til kulturelt bestemte, rigide forestillinger om etnisk udseende osv. Men her rammes de så af deres egne kulturelle fordommes hammer, for der er åbentbart ingen af Mellemøstlig oprindelse, der ønsker at være sæddonor. Fordi det strider mod de kulturelle forstillinger om, hvor sæden skal gøre godt. Nemlig i familien. Og kun der.
En illustration af, at kulturens fordomme er tveæggede. De slÃ¥r tilbage pÃ¥ en selv, hvis man ikke kan gøre op med dem….