Indlæg tagget med liste

Sgt. Pepper skal dø – og andre fadermord

15. juni 2007


Nu har vi jo helt glemt listerne. Næsten. Så er det jo godt, at The Guardian kan komme os til hjælp. Avisen har bedt en række yngre kunstnere give deres mening om pop- og rockklassikere, som efter deres uforgribelige mening ikke er det. Altså: klassiker- og fadermord. Listen omfatter:

1. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band – Beatles
2. Tupac Shakur All Eyez On Me
3. Nevermind – Nirvana
4. Pet Sounds – The Beach Boys
5. The Stone Roses – The Stone Roses
6. Is This It – The Strokes
7. Marquee Moon – Television
8. Arrival – ABBA
9. The Neon Bible – Arcade Fire
10. Dark Side of the Moon – Pink Floyd
11. L.A. Woman – The Doors
12. Meat is Murder – The Smiths
13. Trout Mask Replica – Captain Beefheart and the Magic Band
14. Velvet Underground and Nico – ditto

Blandt fadermorderne finder man fx forfattern Ian Rankin, der tager livet af Velvet Underground, Peter Hook (ex-Joy Division og -New Order), der ikke kan lige Beefheart – og Billy Childish, engelsk garagerocker, der mener, at Sgt. Pepper tog livet af rock’n roll. Læs deres argumenter og meninger – og gys.

Retrocrush – en hjemmeside for listomaner

4. maj 2007

Retrocrush – navnet siger næsten, hvad det drejer sig om – er gefundenes fressen for nostalgiske, nørdede listomaner. Her finder man fx en liste over de værste coverversioner af kendte sange, de 100 mest skræmmende filmscener, de værste filmsex-scener, de 100 bedste tv-kendingsmelodier, de mest kendte filmalkoholikere osv. osv. Lige til at spilde tid på…

Bob Dylan top 3

2. april 2007

Ovre hos Tante Berlinger skriver man i anledning af his Bobness’ koncert om, hvilke plader, der tilhører mandens top 5. Og som listoman, vil capac da ikke stå tilbage. Så her er blogbestyrerens top 3 (vi vil nemlig ikke kaldes en tøsedreng). Kriterierne er ikke nødvendigvis, at pladerne er de mest vellykkede, sådan rent kunstnerisk. Der er snarere tale om plader, som af nostalgiske og andre dybt personlige grunde har snurret meget på grammofonen eller under laserstrålen:

1. Blood on the Tracks (1975). Ud over at have nogle stærke tekster og melodier, så er det stemningen på pladen, der trækker i den rigtige retning. En slags Zimmermann-blues, hvis man ellers kan forestille sig det. Den var selvskrevet.
2. Blonde on Blonde fra 1966.Allerede ved nr. 2 begynder tvivlen at melde sig. Men Blonde on Blonde fra 1966. Alene Just Like A Woman og I Want You vejer så tungt i vægtskålen, at den kommer med.
3. Selfportrait (1970), hvor Dylan blandt andet fortolker Paul Simons The Boxer, så jeg for første gang fangede teksten 100% og indså, at Simon var en af de helt store sangskrivere ovre i Amerika.

På en anden dag ville listen nok se anderledes ud, selv om nr. 1 fortsat vil være med…

Elvis Presley – The King

4. marts 2007

Det skal ikke være nogen hemmelighed her i bloggen, at mit første musikalske “idol” var Elvis Presley. Det var dengang, man enten var til Elvis eller Cliff Richard. Elvis havde været inde i aftjene sin værnepligt med udstationering syd for vores grænse og var i gang med den periode i starten af tresserne, som nogle kritikere mener var hans karrieres højdepunkt. Elvis-idolatrien var en ganske kort periode for mit vedkommende, for så kom The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, The Who, Pretty Things osv. osv.
Selv om der gik Elvis-film i Elvis-karrieren, så fulgte jeg ham dog trofast gennem mange år. Jeg tror, jeg har set alle Elvis-filmene, som Fønix Bio viste med stor selvfølge i min barndoms søndage. En af de allerførste singleplader, jeg indkøbte for lommepengene var “Return to sender”. Jeg har den stadigvæk, og synes stadigvæk, at Elvis er en stor sanger og fortolker. Især hans Sun-indspilninger og de tidlige tresserhits er bemærkelsesværdige.
I disse dage er det 50 år siden Elvis Aron Presley debuterede på grammofonplade, og i den anledning udråber Q-magazine ham til den bedste stemme gennem tiderne. Listen ser sådan ud:

1. Elvis Presley

2. Aretha Franklin

3. Frank Sinatra

4. Otis Redding

5. John Lennon

6. Marvin Gaye

7. Kurt Cobain

8. Robert Plant

9. Mick Jagger

10. Jeff Buckley

Min egen liste ville nok se noget anderledes ud…

Return to Sender – med pomadehår og det hele…fra filmen Girls, Girls, Girls (1962):


Bemærk også den nydelige unge dame – spillet af Stella Stevens. I hver Elvis-film var der jo en lækker dame med… Sangen er i øvrigt skrevet af Otis Blackwell, der havde en hel del af Elvis’ store hits på samvittigheden – navnlig Dont’ be cruel og All shook Up – og forsynede kunstnere som Jerry Lee Lewis og Peggy Lee med sange.

PS. Der findes en hjemmeside, der har specialiseret sig i “Elvis’ kvinder”. Her kan man læse mere om Stella Stevens og mange andre…

Min liste

30. januar 2007

Det gamle hippiemagasin Rolling Stone har også en forkærlighed for lister. En af disse hedder My list, og er forskellige kunstneres lister over, hvad de lytter til lige her og nu. Og det er jo altid sjovt for en listoman at kigge i.

Den lille frækkert af en sangerinde, Lily Alen nævner følgende:
1) The Bird and the Bee “F-cking Boyfriend” fra EP’en Again and Again and Again and Again. Jazzy Oldtime Music ifølge Alen.
2) Adele: “Daydreamer”
3) Klaxons: Xan Valleys – som Alen mener er helt nyskabende…

John Mellencamp:
1) Bob Dylan “Highway 61 Revisited”, som er ny hver gang John lytter til den…
2) The Seeds “Pussin’ too hard”
3) The Rolling Stones “Exile on Mainstreet”, fordi det er “awfull damn good stuff”…

Alec Ounsworth (fra Clap your Hands say Yeah):
1) Elvis Presley: The Complete 50’s Masters – “karismatisk”…
2) Fleetwood Mac: Tusk. Maccernes svar på Beatles’ Hvide Album…
3) Lou Reed: American Poet. En live-indspilning fra 1972, der er mere rå og upoleret end Rock’n Roll Animal og mere Velvet Underground…

– men hvilke tre sange har jeg så lyttet mest til i år? Det må jeg lige tænke lidt over…

Opdatering: Og det har jeg så gjort. De tre plader, jeg har lyttet mest til siden nytårsaften, er:

1. Bob Dylan: Modern Times – Jo, jeg ved det godt, han er et gammelt røvhul osv. Men alligevel…

2. Kim Larsen & Kjukken: Gammel Hankat. Fik den af Fruen til jul; og måtte bøje mig i støvet. Den er spræl og kant i den gamle Hankat… Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om han er populær, sælger en trillion plader eller bor i Odense…

3. The La’s første plade på cd. There she goes… og så videre. Klassisk engelsk pop-pub-rock, når det er bedst…

– men jeg har selvfølgelig også hørt andet…

Joni Mitchell æres i Canada

27. januar 2007

Den unikke canadiske singer-songwriter Joni Mitchell bliver nu medlem af The Canadian Songwriter’s Hall of Fame. En ære alene i kraft af det selskab, hun kommer i! Optagelsen sker officielt i morgen. Og i den anledning har den canadiske radio CBC oprettet to hyldestsider til Joni, hvor man kan se videoklip med hende, helt tilbage til 1967, læse interviews og meget mere. Siden finder man her.

On the back of a cartoon coaster
In the blue tv screen light
I drew a map of canada
Oh canada
And your face sketched on it twice

Portræt af Joni som hvalp

Homo-musik

27. januar 2007

I min pladesamling er der mange erklæret homoseksuelle kunstnere, og mange kunstnere, der har forholdt sig eksperimenterende, fabulerende til den menneskelige seksualitets u-naturlige udtryk. Lad mig bare nævne Bowie og Lou Reed som eksempler på det sidste. Kunstnernes seksuelle orientering har aldrig spillet en rolle for min musikalske interesse, fordi den aldrig i sig selv er garant for kunstnerisk kvalitet. Som i alle andre sammenhænge, så er der gode og mindre gode homoseksuelle kunstnere.
Men sådan ser ikke alle på det. Musikbladet Gaffa henviser til en amerikansk side, hvor højresnoede kristentreligiøse fundamentalister har lavet to lister med musik, man skal holde sig fra (homomusik etc.), og musik, man godt kan tillade sig at lytte til. Siden hedder Love God’s Way. Hvis man skulle følge deres anvisninger, så kunne jeg sagtens skrotte det meste af min musiksamling (hvilket jeg selvfølgelig ikke har tænkt mig at gøre…). Det interessante er, at listen med “acceptabel” musik er forbavsende kort, og jeg må med skam meddele, at jeg kun har lyttet til et par af kunstnerne, nemlig Cyndie Lauper og Jars of Clay (der spiller god musik med kristent orienterede tekster…).
Nu mangler vi bare, at disse “velmenende” kristne fundamentalister iværksætter nogle pladeafbrændinger, sådan som det er almindeligt forekommende i Guds eget land.
Vi vil markere Gaffas informationer med at spille en masse seksuel perverteret musik i dag…

100 bedste nulevende sangskrivere

15. januar 2007

året 2007 er godt igang, og bloggen her har endnu ikke taget hul på listomanien. Men bedre sent osv., så gør vi det nu, for blogbestyreren er i magasinet Paste faldet over en liste med de 100 bedste nulevende sangskrivere. Den ser sådan ud i omvendt orden:

100. T Bone Burnett
99. Andre Benjamin & Antwan Patton (Outkast)
98. Jay Farrar (Son Volt, Uncle Tupelo)
97. Josh Ritter
96. Jimmy Cliff
95. Patti Smith
94. Sam Phillips
93. Joseph Arthur
92. Alejandro Escovedo
91. Drive By Truckers (Patterson Hood, Mike Cooley, Jason Isbell)

Fortsættes... Læs mere »

Queen – bedste britiske band nogensinde?

2. januar 2007

Det er Tante Berlinger, der bringer resultatet af radio BBCs voxpop-undersøgelse blandt 20.000 engelske lyttere: Freddie Mercury og Queen er det bedste band nogensinde i England. Beatles blev slået med 400 stemmer, og efter dem kommer The Rolling Stones, Oasis, Take That… De fem bands blev udvalgt efter det første resultat af The Battle of the Bands på BBC2.

Jeg tror nu nok, at min top 5 ville komme til at se meget anderledes ud…

Listomani i julen

17. december 2006

Siden www.fimoculous.com har reddet blogbestyrerens jul med hensyn til lister…

Unsuggester: Lige noget for listomaner…

5. december 2006

Hvis du kunne lide Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft, så vil du ikke kunne lide… se hvad på Library Thing.

Hugget meme: 48 Things You Could Care Less About

7. november 2006

Klaus tog den fra Regitze, der tog den fra Irene, der tog den fra…:

First name?
Capac (her i bloggen…)
Were you named after anyone?
Det var vist noget med, at min farmor syntes, at mit rigtige navn var nydeligt (måske navnet på en gammel flamme, hvem ved?)
When did you last cry?
Det kan jeg virkelig ikke huske…
Do you like your handwriting?
Ja, i det hele taget kan jeg godt lide håndskrift (på trods af bunker af stile…)
What is your favorite lunchmeat?
Ost ;-)
If you were another person, would you be friends with you?
Ja, hvis jeg ellers fik lov.
Do you have a journal?
Politiet tog rapport, da jeg, Charlie og nogle andre drenge skød med haglpistol i baggården; men den har de nok ikke gemt…
Do you still have your tonsils?
Jep.
Would you bungee jump?
Nej, livet er spændende nok i forvejen.
What is your favorite cereal?
Havregryn
Do you untie your shoes when you take them off?
Ja og nej.
Do you think you’re strong?
Ja, stærk nok
What is your favorite ice cream flavor?
vanilje softice
Shoe size?
45-46
Red or pink?
Sort
What is your least favorite thing about yourself?
Det har jeg ikke tænkt over.
Who do you miss the most?
Mine forældre
What color pants, shirt and shoes are you wearing?
blå, sort og ingen
Do you want everyone to send this back to you?
Nej, ikke nødvendigvis…
Last thing you ate?
Havregryn
What are you listening to right now?
The Hissing of Autumn Lawns
If you were a crayon, what color would you be?
Hvid tavlekridt
Favorite smell?
Der er mange…fx friskbrygget kaffe, når man er luftet godt igennem…
Who was the last person you talked to on the phone?
Viceværten
The first thing you notice about people you are attracted to?
Deres væsen…
Do you like the person you stole this from?
Ja, jeg kan i det hele taget godt lide mennesker…
Favorite drink?
Der er intet, der slår rent vand fra hanen, når man er rigtig tørstig…
Favorite sport?
svømning
Eye color?
Blå (og min datter har lige fortalt mig, at blå øjne skyldes en fejl…)
Hat size?
60, tror jeg nok.
Do you wear contacts?
Nej, jeg har gået med øjenkrykker, siden jeg var tolv, og det bliver jeg ved med…
Favorite food?
Pasta…
Scary movies or happy endings?
En lykkelig slutning kan godt være en scary movie…
Summer or winter?
Sommeren – og dog…
Hugs or kisses?
Det afhænger sgu da af: Med hvem?
Favorite dessert?
Ingen.
Who is most likely to respond?
Tja…
Least likely to respond?
Mere tja…
What books are you reading?
Das Hunde Buch; En kvinde i Berlin og tre andre…
What’s on your mouse pad?
Sådan noget bruger vi ikke (digital mus)
What did you watch last night on TV?
Prime Suspect: The Final Chapter, første del
Favorite sounds?
Pigelatter, hundeglam og mange andre
Rolling Stones or Beatles?
Beatles
The furthest you’ve been from home?
Det ved jeg ikke
What is your special talent?
Min forh. kollega “brandede” mig som den “rare” lærer. Måske er det ‘my special talent’?!
Where were you born?
Midt i Esbjerg by
Who sent this to you?
Jeg huggede det hos Klaus, der fandt det hos….

5 ting feminismen har betydet for mig…

17. oktober 2006

Ja, ja, da Uffe, jeg skal nok. Hvad har feminismen så betydet for mig? Jeg vil holde mig til de fem punkter, grebet ud af luften, måske kommer der flere hen ad vejen.

1. Feminismen har – efter et måske nødvendigt, men ikke desto mindre misforstået forsøg på at udligne kønsforskellen i halvfjerserne med minushæl, kedeldragt og karsehår – genopfundet kønsforskellen – uden at give slip på ligestillingen. Man kan sagtens køre kran, selv om man bruger BH, neglelak og netstrømper (men ikke nødvendigvis samtidig…).

2. Feminismen har banet vejen for mange kvinder i såvel det offentlige som det private og har dermed synliggjort, at verden ikke nødvendigvis bliver bedre eller blot anderledes, fordi kvinderne kommer til magten…

3. Feminismen – i hvert fald dele af den – har understreget den gamle sandhed om, at “revolutioner” ofte slår om (cf. ordets etymologi) i deres egen modsætning, når de ‘sejrer ad helved til’. Derfor har vi fx set gamle feminister føre an i et puritansk, bagstræberisk seksualitetsforskrækket korstog mod forfatteren Jørgen Leth og “sagen” om den unge negerpige…

4. Feminismen har gjort det klart for mig, at man hverken skal forsøge at blive “blød mand” (og dermed gøre vold på sig selv) eller en kopi af Carl Mar Møllers forvirrede reserve-Tarzan (også vold…), men blot forsøge at være sig selv (hvad det så end vil sige…).

5. Feminismen har overbevist mig om, at blondiner ikke er dumme, som legenden ellers ville …

Meme-time! Der er kaldt til meme: Bo og Lars – og alle andre, der vil være med, han- såvel som hunkøn!

Vi er ej dukker!Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

Hensyn

14. oktober 2006

Der tales meget (måske også for meget) om respekt i disse tider. Her vil jeg slå et slag for det danske begreb hensyn. At vise hensyn, at være hensynsfuld osv. Det, synes jeg, der er for lidt af i dagens Danmark. Nogle eksempler:

1. Fodgængere – ikke mindst i flok – bør trække lidt til højre, når de passerer andre
2. Bilister bør blinke, når de skal svinge til højre eller venstre – også selv om der kun er en fodgænger i nærheden…
3. Cyklister, der kører på fortov og fodgængerfelt – ofte oven i købet i den forkerte side – bør sænke farten og vise hensyn til de gående…
4. Buspassagerer med rygsække – store som små – bør vise hensyn til de siddende. Det er ikke sjovt at slå næsen eller få vippet brillerne af…
5. Ekspedienter i stormagasiner bør henvende sig til kunder, der står og venter på ekspedition, i stedet for at snakke i mobiltelefon eller med kolleger…
6. Kunder i discount-køer bør udvise tålmodighed, når stregkoden volder problemer, eller når dankortet strejker eller….
7. Folk på gågade bør glemme sig selv en stund og udvise hensyn til alle andre i stedet for bare at mase sig frem….
8. Folk bør i det hele taget udvise almindelige kø-kultur – og vise overbærenhed….
9. Folk bør overholde hastigshedsbestemmelserne i tæt bebyggede områder, ikke mindst i nærheden af skoler og lignende….
10. Folk bør afholde sig fra at gøre opmærksom på sig selv ved at bruge bilhornet, ikke mindst når de færdes ved nattetide….
11. Joggere og løbere, der færdes på fortove og gangstier bør udvise hensyn, så folk ikke bliver forskrækkede eller løbet over ende…

– du kan selv fortsætte

Lille opdatering: Er det tilfældigt at flere af punkterne handler om færdsel?! Not. I øvrigt: Jo mere jeg tænker over det med hensynet, hensynsfuldheden, så tænker jeg også, at vi må have genindført almindelig høflighed. Der ingen modsætning mellem individuel frihed, demokratisk adfærd og så høflige omgangsformer. Det må for min skyld også gerne omfatte, at man holder døren og trækker stolen ud for det smukke køn…

Jeronimus den Ældre inspireret af Klaus og Regitze…. Læs mere »

Bedste engelske bøger i 25 år

8. oktober 2006

Vi listomaner har svært ved at gå uden om en god liste. Og når nu The Observer spørger, hvilke engelsksprogede bøger, der har været de bedste gennem de seneste 25 år, så må vi da gå i tænkeboks? Er det mon Harry Potter-sagaen? Rushdie? Tænke-tænke…

Opdatering: Guardians nominerede er Læs mere »