Indlæg tagget med Musik

Dengang radioen var hele min verden

30. maj 2017

The clowns are running the circus
The show is run of the mill
They’ve picked all the berries that grew on blueberry hill

The shameless and the appalling
Have sunk things to a new low
What has become of the world that we used to know

Did I dream it
What I mean is, I could’ve swore it had a soul
I could hear it, sat right near it
Back when my whole world was the radio

Time was when people could move you
With just a voice and a song
I wish all those hacks would go back to where they belong

The daydream had to make way for
The nightmare that was to be
Where grace and beauty are hung and buried at sea

Did I dream it
What I mean is, I could’ve swore it had a soul
I could hear it, sat right near it
Back when my whole world was the radio

Even though the writing’s on the wall
It’s through rose-coloured glasses I recall
That golden age
I’m beholden everyday…

Did I dream it
What I mean is, I could’ve swore it had a soul
I could hear it, sat right near it
Back when my whole world was the radio

The clowns are running the circus
The show is run of the mill
They’ve picked all the berries that grew on blueberry hill

Forleden kom jeg for skade at lytte til musikradio på DR, bl.a. et genhør med Jørgen de Mylius. Og jeg fik en umiddelbar og dyb forståelse af Ron Sexsmiths sang “Radio” fra hans nye plade The Last Rider. Selv om den har lidt af det der ‘det var bedre i gamle dage’ ove sig – men lige netop når det kommer til radioen har han sgu ret. Det var bedre i gamle dage…

Den politiske sangs skæbne

29. maj 2017

Poppens historie har mange eksempler på sange, der er blevet “bandlyst” på radiostationer, fx BBC, fordi deres tekster ikke harmonerede med tidens politiske korrekthed eller moral.
Og sådan er det åbenbart stadigvæk. I hvert fald har det musikalske foretagende Captain Ska fået at mærke, at Storbritannien ledes af højreorienterede Theresa May, og at man derfor ikke slipper helt ustraffet fra at kalde hende en løgner i en sang. Men skamusikerne sover nok udmærket alligevel, for sangen er blevet et hit på den lokale downloadhitliste, hvor den indtager en tiendeplads.

Tilbage til Velvet Underground & Nico

29. maj 2017

Velvet Underground & Nico – kendt som bananpladen – rundede de 50 år i marts måned. Og det overlevende medlem, John Cale, markerer jubilæet ved koncerter i Storbritannien og USA, hvor hele værket fremføres – med hjælp fra forskellige musikalske venner. Optagelserne ovenfor er fra Liverpool.

Aftenens genhør

29. maj 2017

Det er blevet lidt af en fiks idë for mig at aflure indholdet af de soundtrack, der følger med i diverse tv-serier. Lige for øjeblikket gælder det genudsendte krimier fra Storbritannien. I går serien om inspektør George Gently. Ud over et par folkesange med Ebony Buckle bød serien på genhør med Manfred Mann og Van Morrison.

PS. Det er ikke altid, det er muligt at afdække, hvilken musik der bliver spillet. I sidste afsnit af George Gently kunne man høre noget af et heftigt rocknummer med meget medrivende guitarriffs. Men research på nettet gjorde mig ikke klog på, hvem der spillede.

Siouxsie Sioux – 60

28. maj 2017

Siouxsie_and_the_banshees_79

Og vi når lige at få en fødselar med. Susan Janet Ballion, bedre kendt som Siouxsie Sioux, rundede de 60 i går. Sammen med sine Banshees var hun med til at gøre post-punken til noget særligt. Efter Banshees var hun en del af The Creatures og siden 2004 har hun været solist, hvor hun bl.a. har fremført sange fra sin fortid i de to bands.

Bob Dylan med venner i øveren

28. maj 2017

Et sjovt kig ind backstage, hvor Bob Dylan øver sig sammen med venner i nummeret “My back pages” – til senere fremførelse i forbindelse med Dylan’s 30th Anniversary Concert.

Chuck: Lady be good

28. maj 2017

Endnu en luns er blevet smidt ud til publikum fra Chuck Berrys post-hume plade Chuck, der er på gaden om få dage. Denne gang en opfølger til klassikeren “Johnny B. Good”. En opfølger, der lægger meget tæt op af originalen og låner hæmningsløst fra den.

Dødsfald: Gregg Alman – 69

28. maj 2017

åh nej, nåede jeg lige at tænke, da Gregg Almans navn dukkede op øverst i en nyheds mail. Og ganske rigtig: krumtappen i Alman Brothers Band og en af sydstatsrockens fremmeste arkitekter har takket af i en alder af kun 69 år. årsagen angives som flere års helbredsproblemer. Ak ja. Men nu tabte sydstatsrocken noget saft og kraft…

Og vi kommer ikke uden om hovedværket.

60: Patsy Cline – Today, tomorrow and forever

27. maj 2017

På denne dag for tres år siden udsendtes Patsy Clines anden single, “Today, tomorrow and forever”. Den skulle følge op på hendes store gennembrud “Walking after midnight”. Men den floppede. Den kom ikke på hitlisterne, hvilket godt kan undre mig. Siden tog hun så revanche flere gange.

Ezra Furman fortsætter i rocksporet

27. maj 2017

Tilbage i 2013 omtalte jeg første gang Ezra Furman som et blandt flere eksempler på moderne traditionalisme. Furman dyrker den gamle rock, som den lød i halvtredserne og tresserne i garager og som optakt til punkbølgen. Og heldigvis holder han fast i den idé stadigvæk, hvilket gør ham til en af mine små yndlinge i den gren af musikken.

Her er han med en herlig liveoptagelse med saftig saxofon som et ekstra krydderi.

Bonnie ‘Prince’ Billy: via Merle Haggard til Iris Dement

27. maj 2017

large_BonniePrinceBilly_BestTroubador_Web

På sit seneste album Best Troubadour tager traditionalisten Will Oldham – under sit alias Bonnie ‘Prince’ Billy – skridtet fuldt ud og fortolker idolet og forbilledet Merle Haggard. Over to LP’er fortolkes Haggardsange. Men en enkelt sang af Iris Dement er også med – fordi Haggard engang fortolkede den. Og det er i denne sammenhæng en blåstempling.

Getting Better – gets better

26. maj 2017

Den sang på Sgt. Pepper’s, som jeg altid har haft en (til dels uforklarlig…) forkærlighed for, er “Getting Better”. Den er sågår blevet min ringetone på mobilen. Paradoksalt nok, så er det sangens karakter af renlivet rock med en guitar, hvis akkorder mejsles ud og suppleres af McCartneys elektriske klaver, der ligger til grund for min forkærlighed for nummeret. Paradoksalt, fordi pladen som helhed jo udmærker sig ved det avancerede og eksperimenterende i rocken.

Og derfor er det lidt sjovt at læse, at netop det nummer forekommer Niles Martin – Producer George Martins søn, der har stået for den nye bearbejdning af pladens lydbilleder – at være særligt vellykket. Til The Independent fortæller han:

Is there a track you’re even happier with the turnout of than you expected?

‘Getting Better,’ ironically. There’s one bit in ‘Getting Better’ where I thought, “Yeah, what we’re doing here is really good.” It’s the drop down section. [Our remix] is much clearer. If you listen to the same bit on the stereo, it’s like you’re missing half of it – it doesn’t have the same effect. You can sense what they were trying to do in that section of the song – I know what my father was trying to do. So [engineer] Sam Okell and I are just trying to get there. It’s a good example of us thinking, “This seems better.”

Om “Getting better” så lyder bedre i den nye udgave, vil jeg overlade til andre om at bedømme, men det er stadigvæk det nummer, der har min forkærlighed…

50 år: Sgt. Pepper’s lonely hearts club band udkom

26. maj 2017

sgp

Ja, så ramte vi 50-årsdagen for udgivelsen af Beatles’ hovedværk Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Og dagen fejres bl.a. med udgivelsen af nye, moderniserede udgaver. Og lur mig, om ikke den vil blive omtalt her og hisset i medielandskabet. Det manglede da også bare. Her i casa vil jeg nøjes med at genhøre musikken, der engang revolutionerede mit lydbillede af, hvordan pop og rock kunne og skulle lyde…

For ca. 10 år siden (januar 2007) skrev jeg følgende om mit møde med den plade:

“Jeg sad i den bagerste del af den orange bus mod Hjerting (nr. 21 var det vist). Det var først på eftermiddagen, og på skødet havde jeg en af de orange papirsposer fra Jaspers Radio. Det var sommer – juni måned – og The Beatles’ nyeste opus Sgt. Pepper’s lonely Hearts Club Band var samme dag kommet i butikkerne i Danmark. Danmarks Radio havde fortalt om det dagen før, hvor hele pladen var blevet præsenteret. Det kunne man gøre dengang. Og det var en begivenhed, at der kom en ny Beatles-plade. Større end Dronningens Nytårstale…*) Jeg var taget direkte fra skole hjem og hente lommepengene og så af sted mod byen for at få fat i et eksemplar.
Et par drenge i bussen spurgte nysgerrigt til, hvad jeg havde i den solide papirspose, og jeg oplyste dem præcist om indholdet. Længere blev den snak ikke. Jeg skulle hjem og lytte. Og studere pladecoveret.
Pladen var udkommet i England og USA nogen tid før, fjorten dage eller deromkring, og Radio Luxembourg havde slidt en pr-presning op ved at spille den i døgndrift. Selv havde jeg ligget i timevis på min gamle, grimme, grønne briks med hovedet inde i den lille Nordmende-radio og lyttet til skæringerne fra den nye udgivelse. Det var kuldegysningfremkaldende at høre de nye lyde og de nye toner, selv om radioen ikke var den bedste, og selv om signalforholdene heller ikke var det. Sådan havde Beatles ikke lydt før. Sådan havde ingen lydt før.”

*) Som Onkelvolde har påpeget, så havde vi ikke en dronning i 1967, men kong Frederik. Så det rigtige ord skulle være Kongens nytårstale.

Wire i radioen

25. maj 2017

Post-punk-bandet Wire er et band, der holder den kunstneriske fane meget højt endnu. Og de har måske vitterligt ikke været bedre end på deres seneste 3-4 albums. Senest på Silver/Lead. Her spiller de tre numre fra pladen – plus et ekstranummer, der ikke har været ude på plade, “The Art of Assistance”.

Susanna Hoff møder Prince – igen

25. maj 2017

Når Susanna Hoff ikke slår sine folder i the Bangles, så spiller hun gerne covernumre. Fx sammen med vennen Matthew Sweet (Under the Covers-pladerne). Men hun fører sig også frem alene. Her med en version af Princes “Take med with u” (fra Purple Rain). Det var jo Prince, der stod for et af Bangles allerstørste hits, “Manic Monday”.