Indlæg tagget med Musik

Apropos Nobel-Bob

15. oktober 2016

Oh in the Tower of Song
I said to Hank Williams: how lonely does it get?
Hank Williams hasn’t answered yet
But I hear him coughing all night long
A hundred floors above me
In the Tower of Song

Macca på afveje

15. oktober 2016

I forbindelser med sin optræden ved de meget omtalte Desert Trip-koncerter, fik Paul McCartney med band lejlighed til at lave en afstikker til et lille spillested i Yucca Valley, hvor de lavede et såkaldt ‘intimt’ show for nogle få heldige.

Kære Jerry

14. oktober 2016

En af mine gamle, afdøde helte, Jerry Garcia – guitarist m.m. i Grateful Dead m.m. – blev hyldet ved en koncert i Colombia Maryland i maj måned 2015. Og nu godt et år senere udkommer koncerten på diverse medier, og man kan høre, hvordan gamle og nye venner fortolker Garcia: Phil Lesh & Communion, Bob Weir, Bill Kreutzmann’s Billy & the Kids, Mickey Hart, Eric Church, Jimmy Cliff, The Disco Biscuits, Peter Frampton, David Grisman, Jorma Kaukonen, Los Lobos, Buddy Miller, Moe., O.A.R., Grace Potter, Allen Toussaint, Trampled By Turtles, Widespread Panic og Yonder Mountain String Band.

Det minder mig så om dengang, jeg gik glip af en koncert med Jerry Garcia Band, fordi manden aflyste den.

Randy Newman besynger præsident Putin

14. oktober 2016

PUTIN

Putin puttin’ his pants on
One leg at a time
You mean he’s just like a regular fella, huh?
He ain’t nothing like a regular fella

Putin puttin’ his hat on
Hat size number nine
“You sayin’ Putin’s gettin’ big headed?”
Putin’s head’s just fine

He can drive his giant tractor
Across the Trans-Siberian plain
He can power a nuclear reactor
With the left side of his brain
And when he takes his shirt off
He drives the ladies crazy
When he takes his shirt off
Makes me wanna be a lady
It’s the Putin Girls!

(Putin Girls)
Putin if you put it when you
Put it where you put it
Putin if you put it
Will you put it next to me?
Putin if you put it when you
Put it where you put it
Putin if you put it
Will you put it next to me?

Now Putin hates the Putin girls
‘Cause he hates vulgarity
And he loves his mother country
And he loves his family

He and his ex-wife Lyudmila
Are riding along the shore
Of the beautiful new Russian Black Sea
Let’s listen in
A great man is speaking

We fought a war for this?
I’m almost ashamed
The Mediterranean
Now there’s a resort worth fighting for
If only the Greeks or the Turks
Would start to sniff around
I’d bring the hammer down
So quick their woolly heads would spin
Woolly head, woolly head, woolly head

Or, wait a minute
Even better
What if the Kurds got in the way?
Hey! Kurds and way, curds and whey!

Sometimes a people is greater than their leader
Germany, Kentucky, France
Sometimes a leader towers over his country
One shot at glory, they don’t get a second chance
I dragged these peasants kicking and screaming
Into the 21st century
I thought they’d make it
I must have been dreaming
These chicken farmers and file clerks gonna be the death of me

I can’t do it
PG – Sure, you can
I can’t do it
PG- Yeah, you can
What makes you say that girls?
PG – Tell you why. ‘Cause you’re the Putin man
Who whipped Napoleon?
PG- We did!
Who won World War II?
PG- The Americans!
That’s a good one ladies
It’s our turn to sit in the comfy chair
PG – And you’re the man gonna get us there!

I don’t know, Lenin couldn’t do it
I don’t know, Stalin couldn’t do it
They couldn’t do it
Why you think I can?
PG – You’re gonna lead our people
To the Promised Land
You’re right, ‘cause, Goddamn,
I’m the Putin Man

Positive vibrationer en fredag morgen

14. oktober 2016

I går havde jeg en udpræget off-day, hvor energien var på et lavpunkt, hvor stress-niveauet og frustrationerne var blevet en tand for meget – og så videre. Så der er god grund til at starte dagen med en sang, der sætter de positive vibrationer i højsædet. Det er jo – trods alt – snart weekend, ikke?! HA’ EN GOD DAG DERUDE!

Bob Dylan – Nobels litteraturpris 2016

13. oktober 2016

Det skal nok blive debatteret, sådan som alle litteraturpriser fra Nobelkomitteen er blevet. At Bob Dylan som outsider er blevet tildelt litteraturprisen.

Men et eller andet sted bør det ikke kunne undre eller forarge nogen. Dylan har om nogen været den, der har fornyet den folkelige musiks tekster. Fra sine første plader var han med til at rette fokus ind på tekstsiden med tekster, der var poetiske. Og dengang i tresserne var det ikke almindeligt, at man overhovedet bemærkede teksterne i pop- og beatmusikken. Men med Dylan blev det påtrængende og ligefrem nødvendigt at tage teksterne alvorligt. Og det satte en bølge i gang, der stadigvæk ruller ind over populærmusikken. Og Dylan hævede niveauet til den skrevne poesis niveau – det er derfor, han i dag er blevet tildelt Nobelprisen, og for at ” for at have skabt nye poetiske udtryksformer inden for den store, amerikanske sangtradition”, som det lød fra Det svenske Akademi.

Bob Dylan – The Ballad of a Thin Man from Vasco Cavalcante on Vimeo.

Capac anbefaler: Misen & Backhausen

13. oktober 2016

Måske er det lige det, vi har brug for her på en råkold og lidt våd, dansk efterårsdag?! En dansk plade, hvor varme latinamerikanske toner – samba, bossa nova o. lignende – får lov til at varme vores kolde hjerter og fødder! Og i så fald er det lige det sangerinden Misen Groth og musiker Thor Backhausen giver os med deres helt nye album, der blot bærer duoens efternavne  på et superenkelt cover, der ikke afslører noget som helst om de varmende toner, der gemmer sig i lydsporet…

Selv om det latinamerikanske er slående på pladen og så at sige sætter stemningen på den, så er den langt mere varieret end det. Ud over de skæringer, hvor især Backhausens accordeon sender tankerne til de store accordeonister i Sydamerika, er der bløde ballader (fx “Stained glass window”), hvor referencerammen især er den moderne, voksne pop, som vi kender den fra den vestlige verden fra sidste halvdel af forrige århundrede. Men der er også passager på pladen, hvor en blå og bluset stemning får lov til at tager over – uden at tage overhånd.

Sammen med et hold musikere – hvoraf mange er gammelkendte navne -der spiller med den autoritet og inderlighed, som deres mange års erfaring giver dem – Michael Friis (bas), Klaus Menzer (trommer), Henrik Salinas (guitar), Jacob Andersen (slagtøj), Paul Banks (guitar), Kristian Jørgensen (violin), Niels Vangkilde (guitar) og en håndfuld backingsangere – har Backhausen og Misen fået skruet et album sammen, der byder på voksen pop af den slags, der viderefører og opgraderer den musikform, som Stan Getz, Antonio Carlos Jobim, Astrud Gilberto m.fl. gav en renæssance i tresserne og som siden har haft sin egen niche inden for de såkaldte easy listening. Misen synger bedårende og ikke så lidt forførende, som denne stilart nærmest foreskriver. Så hvis du er til moderne voksen easy listening af høj kvalitet, så er der ikke noget at betænke sig over, hvis du støder på pladen. Hermed anbefalet.

Misen & Backhausen. ST. Produceret af: Michael Friis. Eget forlag. Udkommer i morgen.

Capac anbefaler: Karen Marie Bille – Byliv

13. oktober 2016

Byliv kalder sangerinden Karen Marie Bille sin nye EP. Og byen, der er tale om, er hjemstavnen København. Og de fem sange på pladen handler – ikke så meget om København – som det liv, der leves i byen. Den første sang “Københavns havn” er således en hyldest til  hovedstadens havn som porten til den store verden udenfor – men også som et billede på et liv, der netop åbner sig mod det ydre:

“Det er min havn – det er din havn – den ta’r verden i sin favn/ Købehavns havn – Købehavns havn/ Det’ en smuk havn – med et smukt navn – vækker kærlighed og savn/ Københavns havn – Københavns havn – Københavns havn”.

At der er andet på spil end en simpel kærlighedserklæring til storbyen og dens liv afsløres i de to næste sange, der er banale (forstået i ordets egentlige betydning) kærlighedssange, hvor forelskelsens og kærlighedens særlige forstyrrende rastløshed og opdrift beskrives i et direkte og genkendeligt sprog, sådan som den gode pop foretrækker det:

“Du har sat dig fast i min mave – bobler af lyst og fryd/ Jeg lever for kærtegn og tosomhed – synger for dig med liv og lyd/ Jeg vil give dig hele mit indre – dele min poesi/Høre dig tale om alle ting – vise dig alt det, du kan li'” (“Rod i det hele”).

Og:

“Med en sommerfugl i maven og krokus gemt i haven/ Danser jeg gennem vinden med dig/ Jeg kan høre fuglestemmerne dagen lang – en kærlig sang – til dig/ Et flyvende forår – en helt vidunderlig vår/ Med dig…” (“Med dig”).

Men det ville blive banalt i den pejorative betydning, hvis det blev hængende i de elementære lovesongs. Og det gør Karen Marie Bille da heller ikke. I de to sidste sange sniger slangens sig ind i paradis. “Kan vi sætte verden lidt i stå” er en klassisk sang om oplevelsen af livet, og måske ikke mindst bylivet, har sin pris og sine omkostninger: “Jeg prøver at gå baglæns og få andre med/ Men alle rykker fremad – de bliver bare ved/ Fuglene de flyver stadig samme vej/ Og mine tanker flyver flygtigt rund med mig/ Min krop er helt den samme – hjertet slår endnu/ Men inde i mig er noget gået itu./ Kan vi sætte verden lidt i står/ Lukke ned og lægge låget på/ Slukke solen, stoppe regnen blot et øjeblik/ Kan vi sætte verden lidt i stå”. Ja, stop verden, jeg vil af. Den tanke er lige så gammel som den moderne popmusik. Og måske er det det nulpunkt, vi skal nå for at komme videre? I hvert fald slutter Karen Marie Billes plade af med en opfordring til at slippe livet fri. Slippe kontrollen og befri sig fra det hidtil levede liv:

“Jeg slipper kontrollen – træder ud af rollen – løber væk fra folden og er fri/ dropper facaden – bryder barrikaden – lægger paraden indeni”.

På de fem sange formår sangerinden at tegne en følelsesmæssig rundtur, der passer godt til poppens erfaringsunivers. Og pop er det, Karen Marie Bille byder på. Moderne, voksen pop. Hun synger med sin gode, let pigede stemme og gelejdes smukt af  en lille håndfuld yders kompetente musikere – Troels Skovgaard (guitarer og sang), Jon Bruland (bas og tangenter), Rune Harder Olesen (slagtøj m.m.) og Mikala Bosett (kor) – igennem de svingende og iørefaldende sange, der undertiden leder associationerne hen i retning af noget sydamerikansk, men også noget centraleuropæisk voksenpop fra tresserne og frem. Alt i alt et fint minialbum, der fortjener at bliver spillet på radiokanalerne som modvægt til vor tids ungdommelige pop. Hermed anbefalet.

Karen Marie. Byliv. Produceret af Louise Nipper. Eget forlag. Er udkommet.

 

Ingen smagsprøver at byde på – endnu…

Dylan – Cohen

13. oktober 2016

“When people talk about Leonard, they fail to mention his melodies, which to me, along with his lyrics, are his greatest genius,” (Bob Dylan)

Farvel til Dario Fo

13. oktober 2016

Den 13. oktober i år døde den kendte italienske skuespiller, komiker m.m. Dario Fo. Og dermed bliver det politiske teater meget fattigere. Fo byggede sit folkelige, politiske teater på den klassiske commedia dell’arte-tradition og blev en inspirationskilde for meget politisk teater i tresserne og halvfjerdserne. Fx ville det være svært at forestille sig Clausen & Petersens gadeteater og lignende uden en – i det mindste indirekte – indflydelse fra Fo. Fos død burde også få etablerede teatre til at overveje om tiden ikke er inde til mere politisk satire over for det bestående samfunds situationer. Der er nok at tage fat på…

Farvel til Dario Fo

13. oktober 2016

Den 13. oktober i år døde den kendte italienske skuespiller, komiker m.m. Dario Fo. Og dermed bliver det politiske teater meget fattigere. Fo byggede sit folkelige, politiske teater på den klassiske commedia dell’arte-tradition og blev en inspirationskilde for meget politisk teater i tresserne og halvfjerdserne. Fx ville det være svært at forestille sig Clausen & Petersens gadeteater og lignende uden en – i det mindste indirekte – indflydelse fra Fo. Fos død burde også få etablerede teatre til at overveje om tiden ikke er inde til mere politisk satire over for det bestående samfunds situationer. Der er nok at tage fat på…

Og dagens sang: moderløse børn

12. oktober 2016

Og denne sang har kørt rundt i baghovedet det sidste døgns tid af uvisse, uforklarlige årsager…

Sir Rod Stewart

12. oktober 2016

Congratulations Sir @RodStewart, honoured by The Duke of Cambridge at Buckingham Palace today for services to music and charity (Tweet fra The Royal Family)

Javel så. Og et eller andet sted er der noget, jeg slet ikke kan få til at passe. Sir Rod Stewart. Hvad med rødderne Rod din rod!?

Rullestenene siger det så fint

11. oktober 2016

 

The fields of Eden
Are full of trash
And if we beg and we borrow and steal
We’ll never get it back
People are hungry
They crowd around
And the city gets bigger as the country comes begging to town
We’re stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
This talk of freedom
And human rights
Means bullying and private wars and chucking all the dust into our eyes
And peasant people
Poorer than dirt
Who are caught in the crossfire with nothing to lose but their shirts
Stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
You’d better stop put on a kind face
Between a rock and a hard place
We’re in the same boat
On the same sea
And we’re sailing south
On the same breeze
Guiding dream churches
With silver spires
And our rogue children
Are playing loaded dice
Give me truth now
Don’t want no sham
I’d be hung drawn and quartered for a sheep just as well as a lamb
Stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
You’d better stop
Put on a kind face
Can’t you see what you’ve done to me
 

Rullestenene siger det så fint

11. oktober 2016

 

The fields of Eden
Are full of trash
And if we beg and we borrow and steal
We’ll never get it back
People are hungry
They crowd around
And the city gets bigger as the country comes begging to town
We’re stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
This talk of freedom
And human rights
Means bullying and private wars and chucking all the dust into our eyes
And peasant people
Poorer than dirt
Who are caught in the crossfire with nothing to lose but their shirts
Stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
You’d better stop put on a kind face
Between a rock and a hard place
We’re in the same boat
On the same sea
And we’re sailing south
On the same breeze
Guiding dream churches
With silver spires
And our rogue children
Are playing loaded dice
Give me truth now
Don’t want no sham
I’d be hung drawn and quartered for a sheep just as well as a lamb
Stuck between a rock
And a hard place
Between a rock and a hard place
You’d better stop
Put on a kind face
Can’t you see what you’ve done to me
Â