Indlæg tagget med nekrolog

Davey Graham – guitarist – er død, 68

17. december 2008

David (Davy, Davey..) Graham døde den 15. december. Enhver med interesse for engelsk tresser- folk vil kende hans navn, for hans guitarspil inspirerede alle de store guitarister fra perioden: John Renbourn, Bert Jansch, Paul Simon, Jimmy Page osv.
Hans instrumentalnummer “Anji” har været en fortsat udfordring for guitarister i øverummet. Uden hans udvikling af guitarspillet ville bands som Pentangle og Fairport Convention have lydt anderledes. Hvil i fred.

Davy Graham – Cry Me A River

Buddy Harman – trommeslager – er død, 79

12. december 2008

Elvis Presley, Everly Brothers, Roy Orbison, Patsy Cline, Johnny Cash og mange flere kan takke Buddy Harman for, at trommerytmerne sad som de skulle på flere af deres store hits. I halvtredserne blev han en del af det berømte Nashville “A-Team”, en flok, håndplukkede drevne musikere, der kunne sikre Nashville-country-musikkens høje kvalitet. Og han var med til at udvikle trommespillet i country-musikken til det, det er i dag. Hvil i fred.

Patsy Cline – Crazy

Jims far er død – George S. Morrison, 89

11. december 2008

Som omtalt ville Jim Morrison fra The Doors være blevet pensionist for nogle dage siden, hvis han ellers havde levet længe nok. Derfor er det lidt underligt at læse, at hans far døde for en lille månedstid siden i den fremskredne alder af 89 år. Jims rolle i ungdomskulturen og -oprøret i tresserne var uden tvivl også et faderoprør. George var højt dekoreret soldat fra den amerikanske krigsflåde og gjorde tjeneste i Vietnam. Efter sigende var familie Morrison præget af meget traditionelle og dybt konservative værdier. Noget Jim altså forsøgte at lægge afstand til…

The Doors – Unknown Soldier

Dennis Yost – The Classic IV – er død, 65

11. december 2008


Dennis Jost var forsanger i bandet Classics IV, der blev dannet i 1965. I starten var de “bare” et cover-band, men senere – i 1967 – da de fik kontrakt med Imperial Records blev deres musik mere original. I 1968 fik det et større hit med “Spooky”, et instrumentalnummer, som de havde omsat til et sangnummer. “Spooky” strøg til tops i USA og er det nummer, de fleste vil huske bandet for. Hittet blev fulgt op af endnu to topscorere, “Stormy” (1968) og “Traces” (1969). og et mindre hit, “Everday With You Girl”, der “kun” kom på top 20. Selv om bandet ikke siden fik hits af betydning, fortsatte det med at være aktivt helt frem til vort årti. Og hele tiden med Dennis Yost som forsanger. I 2006 kom Yost alvorligt til skade ved et fald, og dermed var det praktisk talt slut med Classics IV, der var centreret om Yosts stemme. Nu er manden død. Hvil i fred.

Classics IV – Traces

Hal Kant – Grateful Deads advokat – er død, 77

8. december 2008

Los Angeles Times beretter, at Harold “Hal” Kant er død af kræft. Hal tog sig gennem mere end tredive år af Grateful Deads juridiske opgaver og var ledende rådgiver for “forretningen” Grateful Dead. Når det er værd at nævne, så er det, fordi rock- og pophistorien er brolagt med historier om svindelagtige managere, daglejeragtige pladekontrakter og anden økonomisk udnyttelse af kunstnerne. Ha Kant var en af dem, der bragte anstændigheden ind i musikindustrien i form af sober rådgivning og vejledning af Grateful Dead, der fremstod som inkarnationen af de flippede tresseres livsform og ideologi. Uden Kants styring af forretningen ville Grateful Dead have været knap så taknemmelige. I nekrologen fortælles en lille sjov anekdote, der siger en del om mandens kvaliteter. På et tidspunkt kreerede iskræmfirmaet Ben & Jerry en is kaldet Cherry Garcia. Uden så meget som at spørge Jerry Garcia. Derfor ville Kant tage sagen op, medens Garcia mente, at ‘det heldigvis ikke var en motorolie”, de havde navngivet efter ham. Hvortil Kant svarede: “They will name a motor oil after you if you don’t confront this, Jerry. You’ll have no control over your name at all”. Hvil i fred, Hal Kant.

Grateful Dead – Bertha

Odetta er død, 77 år

3. december 2008

Ovre hos Modstrøm ser jeg, at Odetta er død. Hjertet ville ikke mere, og hun når ikke – som hun havde håbet – at synge ved Barack Obamas indsættelse som præsident. Det kunne man eller godt have undt hende, der er blevet kald Borgerretsbevægelsens Stemme.
Med sin dybe, smukke stemme og markante fortolkninger af blues,spirituals og andre sange op gennem 40’erne og 50’erne fik hun stor indflydelse på det, der skete i tresserne. Ikke mindst for folkkunstnere som Bob Dylan og Joan Baez.
Odetta var et barn af den store Depression i trediverne, og det prægede hende politisk og musikalsk. Hun forblev et aktivt element i kampen for de farvedes borgerlige rettigheder til sin død. Hvil i fred, Odetta.

odetta – Water Boy

Luderin Darbone – cajun-fornyer – er død, 95

1. december 2008

Luderin Darbone voksede op i Texas, hvor han sugede til sig af de dominerende musikalske stilarter, blues, hillbilly og western swing. Han musikalske forældre havde givet ham en fiddle, da han blev tolv år, og et tilhørende brevkursus i, hvordan man spillede på et sådant instrument. I 1930 blev han venner med guitaristen Edsin Duhon, og sammen kom de til at udgøre rygraden i bandet Hackberry Ramblers. Bandet havde pæn succes, indtil rock’n roll’en slog igennem og gjorde det svært for bandet at holde fast i de unge. Men heldet var med dem, og i 1963 fik de mulighed for at indspille det banebrydende album Louisiana Cajun Music, der nød godt af den voksende interesse for folkemusik og stimulerede mange unge cajun-musikere til at genopdyrke deres forfædres musik. Det var længe, inden Chilli John kunne leve af at krydre danskernes gryder og cajun-musik i almindelighed var noget, man lagde ører til. Luderin Darbone holdt fast i cajun-musikken og så sendt som i 1993 udsendte han og Ramblers albummet Cajun Boogie, der fik fine anmeldelser over hele linjen. Hvil i fred – og laissez les bon temps rouler!

the hackberry ramblers/jole blon (1936)

Mae Mercer – bluessangerinde – 12.06.1932-29.10.2008

29. november 2008

Jeg opdagede lige, at bluessanger- og skuespillerinden Mae Mercer for nylig døde i en alder af 76 år. Mae havde en – for en bluessangerinden – usædvanlig karriere, fordi hun som ganske ung slog igennem i Europa. Det var hendes store held, at de blueselskende franskmænd lavede et tv-program – Singing The Blues: Mae Mercer Blues – der med et slag gjorde hende kendt i blueskredse. Inden hun vendte tilbage til staterne i slutningen af tresserne, nåede hun at indspille film i Italien og spille sammen med en række kendte engelske musikere, blandt andet The Artwoods, der talte Ron Woods storebroder, Art, Keef Hartley og Jon Lord (Deep Purple). Efter sin hjemkomst gjorde hun sig blandt andet bemærket som filmskuespillerinde i to Clint Eastwood-værker. Den ene Dirty Harry, hvor hun agerede moder til et myrdet barn.
Mae Mercer havde en unik, mørk og dyb bluesstemme, som vi heldigvis kan lytte til hinsides graven. Hvil i fred.

Richey Edwards – Manic Street Preachers – er erklæret død

28. november 2008

Guitaristen og sangskriveren Richey Edwards i Manic Street Preachers forsvandt sporløst den 1. februar 1995. Han skulle være fløjet til USA på en promotion-tur, men dukkede aldrig op. Sporene efter kunne følges til hans bil, der blev fundet med flat batteri, i nærheden af Severn Bridge, der ofte har været brugt af selvmordere. Derfor antog man, at den depressive Edwards havde endt sine dage dér. Edwards er aldrig blevet fundet, men den 23. november blev han officielt erklæret død.

Robert Lucas – Canned Heat – er død, 46

25. november 2008

Det fortælles, at forsangeren i den seneste udgave af Canned Heat, Robert Lucas, er død som følge af en overdosis etellerandet. Lucas, der kom fra Australien, kom med i bandet i 1994 og forlod det igen for ganske nylig for at hellige sig sin solokarriere. Hvil i fred.

Canned Heat Going up the Country live Rock Australia

Grim Reaper-sang-bølgens ophavsmand er død – Jody Reynolds, 75 år

20. november 2008


For snart længe siden omtalte vi disse hersens teenage-tragedie-sange, der blev vældig populære omkring starten af tresserne med hits som Ray Petersons “Tell Laura”, Jan & Deans “Dead Man’s Curve” m. fl. Ophavsmanden til denne bølge var rockabillysangeren og -sangskriveren Ralph Joseph Reynolds, der forleden døde i en alder af 75 år. Med sit hit “Endless Sleep” fra 1958 – Reynolds eneste og store hit – startede han den bølge af sange om for tidlig teenagerdød og knuste hjerter i popsovs, som årene derefter hærgede på især de amerikanske hitlister. Pladen solgte millioner af eksemplarer, men Reynolds kunne ikke levere flere uforglemmelige sange, selv om han fortsatte med at indspille musik og optræde mange år frem ved siden af jobbet som ejendomsmægler. Men den historie har man jo hørt før. Hvil i fred.

Hilmer Hassig er død, 47 år

16. november 2008

Via min veninde Gertrud og Gaffa erfarer jeg, at guitaristen Hilmer Hassig – NAIVE, Scatterbrain, Kliché, Lars HUG og Loveshop – natten til søndag omkom i en trafikulykke i København. Et stort tab for dansk rytmisk musik. Hassig blev kun 47 år. Hvil i fred.

Kliché

Love shop “For evigt for altid”

Néné har skrevet et personligt mindeord her.

Mitch Mitchell – Jimi Hendrix Experience – er død, 62

13. november 2008

åh nej, skriver min veninde Gertrud i en mail, nu er Jimi Hendrix Experience væk. Tilbage er kun rillerne, (musik)sporene. Mitchell døde i onsdags på et hotelværelse i Portland, Oregon, efter at have deltaget i Experience Hendrix Tribute Tour. Dødsårsagen er endnu ukendt.
Sammen med basisten Noel Redding udgjorde Mitchell den solide engelske backing bag Jimi Hendrix’ innovative og stilskabende guitarspil. Chas Chandler – den kendte basist fra The Animals og senere talentspejder, producer m.m. – havde opdaget Hendrix i en klub i New York og sørgede for at transportere ham til London, hvor The Experience blev etableret.
Selv om Mitchell var ganske ung, havde han allerede dengang fået et vist ry som en god, fleksibel jazz-inspireret trommeslager. Han havde blandt andet spillet med The Pretty Things og Georgie Fame.
Mitchell spillede med Hendrix til dennes alt for tidlige død og var med til at gøre de tre album Are You Experienced (67), Axis: Bold as Love (67) og Electric Ladyland (68) til de mesterværker, de er den dag i dag. Senere blev han en del af bandet Ramatam. Mitchell var også en af bagmændene bag de posthume Hendrix-udgivelser “The Cry of Love” og “Rainbow Bridge”. Hvil i fred du gamle.

Jimi Hendrix Purple Haze Vid

Miriam Makeba – 4.3.1932-10.11.2008

10. november 2008

Miriam Makebas The Click Song var nok en af mine første indgange til det, man i dag kalder world music. I hvert fald til afrikansk musik. I tresserne var det ret ualmindeligt at høre musik fra eksotiske steder som Afrika, men Miriam Makeba lykkedes at slå igennem i USA – takket være en anden outsider, Harry Belafonte, der hjalp hende på vej. Det lykkedes hende sågar at vinde en Grammy for den bedste folk-plade i 1966. Det var for duoprojektet An Evening With Belafonte/Makeba. Som Belafonte var Makeba også et politisk aktivt menneske, der gjorde, hvad hun kunne for at bekæmpe apartheit-styret i Sydafrika. Det betød blandt andet, at hun i en periode mistede sit sydafrikanske statsborgerskab. Senere blev hun nærmest bandlyst i USA, fordi hun formastede sig til at gifte sig med den kendte Black Panther-leder Stokely Carmichael. Men Makeba fortsatte sin karriere i Afrika og Europa. Efter apartheid-styrets fald i Sydafrika sørgede Nelson Mandela for, at hun kunne vende tilbage til sit fædreland.
Ud over The Click Song var hendes største hit nok Pata Pata, som jeg har hørt utallige gange i radioen.
Miriam Makeba var aktiv til det sidste, og døde forleden af et hjertetilfælde. Hvil i fred.

Miriam Makeba – The Click Song 1966

Jimmy Carl Black – Ex-Mothers of Invention – er død, 70

7. november 2008



Nr. 2 fra højre på billedet ovenfor er Jimmy Carl Black. Fotografiet pryder opslaget på Mothers of Inventions-albummet “We’re only in it for the Money”, Frank Zappas og mødrenes grumme kommentar til The Beatles og deres Sgt. Pepper. Jimmy var gruppens daværende trommeslager og eneste “indianer”, med hans egne indledende ord på pladen. Nu er han død i en alder af 70 efter en kræftsygdom. Black, der nedstammede fra Cheyenne-indianerne, var medlem af gruppen Soul Giants i tresserne. På et tidspunkt kom hr. Zappa ind i gruppen, overtog den “efter tre dage” (Black) og forvandlede den til sin Mothers of Invention. Her var Black trommeslager frem til 1969, hvor konstellationen gik i opløsning. Siden spillede Black sammen med Captain Beefheart, Arthur Brown m.fl. Hvil i fred.