Indlæg tagget med nekrolog

Et par dødsfald: Albert Maysles og Lew Soloff

10. marts 2015

Manden med leen har høstet igen i musiklivet og tilstødende områder.

Filmanden Albert Maysles, der sammen med broderen David skabte den fine dokumentarfilm om Rolling Stones og deres famøse Altamont-optræden, Gimme Shelter, er død i en fremskreden alder af 88 Ã¥r. Maysles-brødrene var dokumentarister (Albert fotografen og David lydmanden) i den franske cinema verité-tradition, hvor nærværet, intensiteten og det umiddelbare var i højsædet, nÃ¥r det hÃ¥ndholdte kamera var i brug. Albert og David kom vidt omkring i deres temaer – fra bibelsælgere tll musikfilm.

Og sÃ¥ er trompetisten Lew Soloff død i en alder af 71 Ã¥r. Han vil blive husket ikke mindst for sin solo pÃ¥ Blood, Sweat and Tears’ store hit fra 1969 “Spinning Wheel”. Lew var en af den slags musikere, der ikke lod sig sætte i bÃ¥s, men med sit improvisatoriske spil bredte sig over alle musikkens genrer – fra klassisk til pop. Han kom med i Blood, Sweat and Tears som afløser for Randy Brecker og var med til at sikre bandet den succes, det fik, med sit markante spil – fx pÃ¥ gruppens singlehits “You’ve made me so very happy”, “And when i die” og altsÃ¥ “Spinning Wheel”. Blood, Sweat / Tears var pionerer (i en hippietid…) inden for fusionen af jazz og rock – og Lew Soloff havde en stor del af æren for, at fusionen lykkedes.

Dødsfald: Sam Andrew

14. februar 2015

Musikeren, sangeren, sangskriveren m.m. Sam Andrew er død af et hjertetilfælde, 73 år gammel. Han var grundlægger af bandet Big Brother and the Holding Company, der blev berømte, fordi de agerede backingband for Janis Joplin.

Andrew voksede op i en familie, hvor faderens job i den amerikanske hær  førte familien rundt i verden. I tresserne, hvor Andrew forlod high school flyttede familien til Californien. Og den unge Andrew blev en del af San Franciscos blomstrende musikscene i de tidlige tressere. Som mange af sine jævnaldrende var Andrew inspireret af halvtredsernes rock’n roll og bluesen. Og efter et ophold i Paris dannede Andrew Big Brother and the Holding Company sammen med guitaristen Peter Albin. Efterfølgende kom guitaristen James Gurley og trommeslageren Chuck Jones med. Og de debuterede i januar 1966 ved The Trips Festival. Derefter blev bandet husorkester i Avalon Ballroom,og det var medens de optrÃ¥dte her, at Janis Joplin blev kontaktet, fordi bandet mente, at man savnede en markant forsanger.

I 1968 forlod Andrew og Joplin Big Brother og dannede Kozmic Blues Band, der holdt i ni måneder. Derefter vendte Andrew tilbage til Big Brother, der fortsatte frem til 1972. I 1987 blev gruppen gendannet.

 

 

 

Endnu et dødsfald: Don Covay

7. februar 2015

78 Ã¥r blev sangeren og sangskrivern Don Covay. Hans fortjeneste var at være en af dem – sammen med fx Otis Reddingo Wilson Pickett – der var med til at skabe tressernes soullyd. Sammen med andre sangskrivere kreerede han “Pony Time” (et hit for Chubby Checker), “Mercy, Mercy” (som Stones indspillede pÃ¥ Out of our Heads i  1965) og “See Saw”. Mange – ogsÃ¥ uden for soulens rækker – indspillede Don Covays sange. Fx Steppenwolf (“Sookie, Sookie”) og the Small Faces (“Take This Hurt Off Me”).

Som mange andre sorte i musiklivet dengang kom Don Covay fra en familie, hvor kirken – Baptistkirken – var det sted, hvor man fik musikken ind med bibelvers, prædikener og korsang. Det førte til dooo-wop-sang i ungdommen og videre til  et liv som solokunstner.

Trommeslageren Dallas Taylor er død, 66 år

24. januar 2015

Han sad bag trommerne i det fine tresserband Clear Light, der nåede at lave et album i 1967. Siden var an ankermand bag trommesættet hos Crosby, Stills, Nash & Young. Han fulgte med Stephen Stills på dennes første soloalbum og ind i bandet Manassas. Senere var han med i Paul Butterfields band, lige som han spillede sammen med Van Morrison.

Dallas Taylor (længst til højre på coverbilledet ovenfor) var en af de mange tressermusikere, der fik et problem med alkohol og stoffer. Han kom dog ud af misbruget og blev rådgiver og vejleder for misbrugere senere hen i livet.

Dødsårsagen var lungebetændelse og nyreproblemer.

 

Udo Jürgens – 30. september 1934 – 21. december 2014

23. december 2014

Vi mÃ¥tte ikke kun tage afsked med Joe Cocker i gÃ¥r. For et par dage siden døde sangeren og musikeren Udo Jürgens. For alle os, der voksede op med tysks Unterhaltungsfernsehen var østrigeren Jürgens en kendt og elsket skikkelse. En af de førende pÃ¥ den tyske scene med et pladesalg i omegnene af 100 millioner. Han rakte ogsÃ¥ ud over de tysksprogede landes grænser, da han i tresserne deltog i Melodi Grand Prix, som han vandt i 1966 for Østrig med sangen “Merci, Cherie”. Jeg kom aldrig til at elske de tyske Schlagerstjerner eller deres schlagere, men blev ført bort fra det spor af Elvis, Cliff, Beatles, Stones, pigtrÃ¥d osv. Og tak for det. Men Jürgens blev dog vævet ind i mit musikalske bagtæppe sammen med Giro 413 og andet folkelig pop. Blandt andet med denne sang…

Farvel Joe Cocker

23. december 2014

En ung kollega overbragte mig den triste nyhed om Joe Cockers død. 70 Ã¥r gammel, af lungekræft. Med sin rÃ¥, raspende stemme og sine spasmodiske kropsbevægelser inkarnerede han i starten af sin karriere selve billedet af rocksangeren – for mig i hvert fald. Billedet af en sanger, der ikke passede ind i de foregÃ¥ende Ã¥rtiers forestillinger om, hvordan en sanger kunne se ud og lyde. Jeg har aldrig været decideret fan af Joe Cocker og foretrækker de plader og den musik, han lavede i tresserne og starten af halvfjerdserne. Jeg synes hans stjerne dalede noget i firserne. – Men rocken har mistet en særpræget stemme. Hvil i fred.

 

Farvel til – Ian McLagan

4. december 2014

I have lost a dear friend and British rock has lost one of its greatest players and funniest racontuers. RIP Ian McLagan Billy Brag

Og inden bloggen lukker ned for denne omgang, sÃ¥ skal vi lige mindes en musiker, der netop har forladt os. Ian McLagan, tangentspiller hos sÃ¥vel The Small Faces og efterfølgerne Faces. Han blev 69 Ã¥r og døde af komplikationer i forbindelse med et hjertetilfælde. McLagan lagde ikke alene et markant keyboard til de to gruppers musik, men var ogsÃ¥ medskaber til nogle af de store sange, fx “Cindy Incidentally” og “You’re so rude”.

McLagans musikalske løbebane var næste klassisk. Han voksede op med halvtredserrock’ roll og holdt fast i interessen for rocken i tiden efter. Efter sigende var en koncert med Rolling Stones nærmest en Ã¥benbaring for en ung Ian McLagan. I 1965 kom han med i Small Faces . Og da Steve Marriott forlod dette band for at danne Humble Pie opstod Faces af asken – med McLagan som keyboardspiller. Senere holdt McLagan kontakt med Rod Stewart og indspillede med ham, nÃ¥r McLagan ikke lige havde travlt med at hjælpe fx Rolling Åštones og andre kændisser. I de senere Ã¥r havde McLagan sit eget band, Bump Band.

McLagan var selvfølgelig ogsÃ¥ med pÃ¥ denne perle…

Farvel Mr. Acker Bilk

3. november 2014

Mr. Acker Bilk var med sin klarinet med til at male min barndoms musikalske bagtæppe. Han blev spillet flittigt, som jeg husker det, på Danmarks radios program 3, hvor Giro 413 og andre populære programmer blev sendt. Nu er Bilk død i en alder af 85 år.

Det jeg forbinder med Bilk var lyden af klarinetten mere end Bilks jazzgrundlag. Sammen med Benny Goodman var han indbegrebet af klarinetlyden dengang. Et lidt overset instrument i populærmusikken – stadigvæk, hvis du spørger mig.

Lad os sÃ¥ bare tage hans store succes… Strangers on the Shore

Og lidt af den jazz, han var forankret i… Creole Jazz

Et dødsfald: Jack Bruce

25. oktober 2014

Åh nej, nåede jeg lige at tænke, da nyheden om bassisten, sangeren m.m. Jack Bruce tikkede ind. Kendt og skattet for sin indsats i det toneangivende tresserband Cream, hvor han spillede sammen med Eric Clapton og Ginger Baker. En af rockens helt store trioer med helt sin egen sound. Jack Bruce døde i sit hjem 71 år gammel. Dødsårsagen er ikke oplyst endnu.

Tilføjelse: Det oplyses nu, at dødsårsagen skyldes en leversygdom.

Tilbagespoling: Da Jack Bruce fyldte 70.

Og Bruce og de andre to, da de var med i en dansk spillefilm:

Tak til Gertrud for linket…

Og farvel til – Alvin Stardust

24. oktober 2014

Da glamrocken satte dagsordenen i rocken sprang den gamle rocker Shane Fenton ud som Alvin Stardust. Navnet fortalte alt om transformationen fra gammeldags rock til glam. Med “My Coo-Ca-Choo” bragede Alvin Stjernestøv ind pÃ¥ hitlisterne.

Bag Stardust og Fenton gemte sig en dreng ved navn Bernard Jewry fra Finchley, hvor han blev født i 1942. Som ganske ung blev han inficeret at rock’n roll- virussen. Og via et job som turmanager for Johnny Theakston and the Beat Boys kom han ind i den gruppe, der siden blev til Shane Fenton and the Fentones, der fik nogle mindre hits og figurerede pÃ¥ plakaterne til rock’n roll-shows rundt om i Storbritannien. Da Beatlemania blæste hen over de britiske øer, dalede interessen for musik som den, the Fentones stod for – og i nogle Ã¥r mÃ¥tte Bernard tage til tak med smÃ¥jobs pÃ¥ passagerbÃ¥de og i smÃ¥ folkklubber.

Det var Bernards held, at produceren Pete Shelley i 1973 ledte efter en sanger, der kunne synge “My Coo-Ca-Choo”. Den blev straks et hit og blev fulgt op af flere hits, der kombinerede glamrock med dansante disko- eller balladetoner.

Alvin Stardust var aktiv til det sidste og skulle efter planen have udgivet et album i næste måned. Det nåede han ikke at opleve, da han døde den 23. oktober af prostatakræft. 72 år gammel.