Indlæg tagget med nekrolog

Merl Saunders 14.2.1934 – 24.10.2008

28. oktober 2008

Merl Saunders navn kom ind i min bevidsthed, da han i halvfjerdserne blev en del af miljøet omkring The Grateful Dead og Jerry Garcias mange musikalske sammenhænge, hvor Merl bidrog med sit tangentarbejde og gerne den foretrukne Hammond B-3. Han fik også sit eget band med titlen Merl Saunders and Friends og spillede sammen med mange andre store navne som Mike Bloomfield, David Grisman og Vassar Clements. Han blev 74 år og døde af komplikationer efter et hjertetilfælde.

Jerry Garcia and Merl Saunders – The harder they come

Alton Ellis, “Godfather of Rocksteady” – 1938-2008

13. oktober 2008

Den KIngston-Trench Town-fødte Anton Ellis startede sin karriere i 1959 som danser og bevægede sig derefter over i musikkens verden som sanger. Og fik langsomt succes, da ska-musikken slog igennem i tresserne. Da rytmens sagtnedes i skaen og blev til rock steady kastede Ellis sig med stor succes ud i den med sange som “Girl I’ve Got a Date”, “Cry Tough” og “Get Ready – Rock Steady”, der alle blev lokale hits. Albummet “Mr. Soul of Jamaica” anses for at være et hovedværk inden for rocksteady-genren. I starten af halvfjerdserne flyttede Ellis til England og fortsatte med at indspille plader og drive sin egen pladebutik “Alltone” i London. Frem til 2007, hvor han fik konstateret kræft, fortsatte han som en del af reggaescenen. Nu er han sÃ¥ død. Han efterlader sig mere end tyve børn. Tyve.

Rock Steady – Alton Ellis and the Flames

George “Rama Lama Ding Dong” Jones er død, 71

4. oktober 2008

Enhver, der har set kultfilmen American Grafitti, kender den medrivende sang “Rama Lama Ding Dong” med The Edsels. Sangen, der stammer fra 1956-57, blev skrevet og sunget af George Jones som medlem af omtalte sanggruppe. Nu er han død af kræft i en alder af 71. Hvil i fred.

The Edsels – Rama Lama Ding Dong

Nappy Brown – 1929-2008

25. september 2008

Napoleon Brown Culp med kunstnernavnet Nappy Brown er død, 78 Ã¥r gammel. Sammen med Chuck Berry, Little Richard og Fats Domino var han i halvtredserne med til at gøre den afro-amerikanske R&B-baserede pop populært i hele USA. Med sin meget specielle stemme fik han en del hits i halvtredserne, blandt andet Don’ Be Angry, Little by Little og The Right Time. Han opfattes som en vigtig inspirator for sÃ¥vel rocken som soulens sangere… Hvil i fred.

Earl Palmer, trommeslager – 1924-2008

20. september 2008

En af rockens bagmænd, trommeslageren Earl Palmer, er afgÃ¥et ved døden, 84 Ã¥r gammel. Hans solide, tunge beat kan man høre pÃ¥ klassikere som Little Richards “Trutti Frutti”, Fats Dominos “The Fat Man” og “I’m walking”, Righteous Brothers “You’ve lost that lovin’ Feelin'”, Ike & Tina Turners “River Deep Mountain High”, Sam Cookes “Twistin’ the Nigth Away” og mange andre. Palmer var manden, der gav mening til begrebet back beat (el.backbeat eller upbeat), hvor der lægges ekstra tryk pÃ¥ 2 og 4 (i en simpel 4/4-dels rytme). Af samme grund fik Tony Schermans og Wynton Marsalis’ biografi om manden ogsÃ¥ titlen Backbeat The Earl Palmer Story… Hvil i fred

Little Richard – Tutti Frutti (classic rock & roll video)

Charlie Walker – 1926-2008

19. september 2008


Forleden døde country-musikeren Charlie Walker af kræft, 81 Ã¥r gammel. Walker var sammen med vennen Ray Price skaberne af den populære, sÃ¥kaldte country shuffle eller honky tonk, der som navnet nærmest antyder er et musikalsk supplement til livet pÃ¥ the honky tonks. Han mest berømte sang blev “Pick Me Up On Your Way Down”, der hittede helt tilbage i 1958. Andre sigende titler er: Who Will Buy the Wine”, “Wild as a Wildcat”, “Don’t Squeeze My Charmin”, and “I Wouldn’t Take Her To A Dog Fight Even If I Thought That She Could Win”. Han indspillede ogsÃ¥ meget loyalt The Rolling Stones hyldest til “Honky Tonk Women“. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Hvil i fred.

Charlie Walker – Pick Me Up on Your Way Down

Norman Whitfield 1940-2008

18. september 2008

Norman Whitfield er død i en alder af 68 år. Dødsårsagen skulle være komplikationer som følge af sukkersyge.
Whitfield var en central figur i relanceringen af plademærket Tamla Motown sidst i tresserne og først i halvfjerdserne, hvor han tilførte musikken tresserlyd – blandt andet inspireret af psychedelia – og teksterne en markant politisk bevidsthed. Navne som The Temptations, Rare Earth, Edwin Starr og The Undisputed Thruth fik glæde af den bevidste afro-amerikanske producers og sangskrivers talenter. Hvil i fred.

I Heard It Through The Grapevine-Gladys Knight and the Pips

En mytes endeligt?

14. september 2008

Det er snart længe siden, bloggen har beskæftiget sig med sangerinden Amy Winehouse. Det betyder dog ikke, at hun er forsvundet ud af opmærksomhedens felt, for der gÃ¥r næppe en uge, hvor hun ikke bliver omtalt i medier for sit “skandaløse” liv med stoffer, druk og dÃ¥rlig opførsel. I dagens udgave af tante Berlinger skriver Line Holm Nielsen en slags nekrolog. Ikke over Amy, men over sex-drugs-booze-and-rock’n-roll-myten.
Amy Winehouse runder de 25 år i dag, og Nielsens pointe er, at den omtalte myte aldrig tidligere er blevet udstillet i medier med så stor grad af konsekvens og detalje. Myten blive udstillet i al dens gru og spektakulære gossip-skamløshed.
Det er da ogsÃ¥ sikkert, at frk. Winehouse reelt er i fare for at følge i fodsporene pÃ¥ Jim Morrison og alle de andre for tidligt afdøde rockstjerner. Hendes sidste koncerter har nærmest haft katastofal karakter og har udstillet den talentfulde kunstner som et ynkeligt offer for sin egen “livsstil”. Og man behøver ikke at være psykolog for at se, hvordan det nemt kan ende.
Holm griber til psykologiseringen. Hvad er Ã¥rsagen? Og finder den i hendes forhold til den nuværende ægtemand, der forlod hende til fordel for konen, men siden vendte tilbage for at holde hendes narko-sprøjte for hende… Et stykke journalistisk, individualiserende lommepsykologi, der hverken er særlig overbevisende eller særlig relevant. Man behøver vel ikke at have haft en dÃ¥rlig barndom eller uheldige kærlighedsoplevelser for at gÃ¥ i hundene i denne verden? Antallet af alkohol- og stofmisbrugere i den vestlige verden er eksorbitant stort, selvmordsraten ligesÃ¥, og noget tyder pÃ¥, at vi har svært ved at finde “meningen” i en sekulariseret verden, hvor de eneste konstante “værdier” synes at være forbrug, arbejde og penge…
En række notabiliteter med pirat-gonzoen Keith Richard har været fremme og udtrykke bekymring for Amy. Sikkert velment af Richard og de andre, der har været igennem myten og er kommet ud på den anden side.
Holm mener, at den romantiske rockmyte fÃ¥r et skud for boven, fordi Amys nedtur udstilles i al den ulækre og frastødende detaljerigdom. Men jeg tror, Holm tager helt fejl. Det er en alt for oplagt konklusion. Jeg tror snarere, at Amys historie vil puste liv i den slumrende myte. Engang var rocken et sted, hvor ungdommelig raseri, vrede, desperation, lidenskab og oprør blev kanaliseret ud. Et sted, hvor den altid følsomme ungdom fik udtryk for sit kulturelle ubehag – og myterne om Morrison, Joplin, Elvis og sÃ¥ videre handlede om dem, der levede en alternativ livsstil ud eller blev offer for det etablerede samfunds regler og normer. Siden blev rocken i den grad indfanget af en musik- og medieindustri, at den for en stor del blev reduceret til harmløs underholdning, hvor selv oprørsattituderne blev til sælgende iscenesættelser uden indhold. Men rocken har aldrig været til at holde ned i kommerciel harmløshed. Punken viste det. Og undertiden dukker der stjerner op, der med deres utilpassede “livsstil” minder om, hvad rocken er gjort af…

Eddie Cochran – Summertime Blues

Preben Møller Hansen – er død, 79

11. september 2008

Kommunisten, fagforeningsformanden, partistifteren, kroejeren m.m. Preben Møller Hansen har takket af i en alder af 79. I landets medier kan man læse om hans meriter. Her vil jeg nøjes med at fremhæve hans ligefremme lidenskabelige slagfærdighed. Han var en politikertype, man godt kan savne i dagens konfirmistiske Danmark. En mand, der ikke var bange for at tale establishment midt imod og slÃ¥ i bolledejen – ogsÃ¥ da det blev hans gamle parti, det kommunistiske. En mand, der kunne tale et sprog, som de fleste forstod. Og som havde næse for mediernes gennemslagskraft.
Jeg kan huske, at min far – sømanden – altid fremhævede sit lydefrie samarbejde med Hansen, dengang han var forbundsformand. Han var sømændenes advokat, med kvajede de sig, fik de det ogsÃ¥ at mærke…
Hvil i fred.

Country-legenden Jerry Reed er død, 71

3. september 2008

En alvorlig lungelidelse har sat en stopper for skuespilleren og countrymusikeren Jerry Reeds liv. Ud over dusinvis af countryhits op gennem tresserne, halvfjerdserne og firserne (numre som: When You’re Hot, You’re Hot,” “Lord, Mr. Ford” og “She Got the Goldmine (I Got the Shaft)” ) var Reed en populær skuespiller i den lette ende af spektret. Han fik fx succes som Burt Reynolds partner i Smokey and the Bandit og for sin rolle i The Waterboy (1988), der havde den – efter min mening – ulidelige Adam Sandler i hovedrollen. Sammen med en anden legende, guitaristen Chet Akkins, modtog Reed hele to Grammys i kategorien Bedste Instrumentale Country Performance med de to albums “Me and Jerry” (1971) og “Sneakin’ Around” (1993). Reed blev anerkendt for sin helt egen fingerpickingteknik, som han kaldte The Claw. Reed arbejde ogsÃ¥ sammen med Elvis Presley, som han skrev Guitar Man til og leverede guitarlyden til. Hvil i fred.