Indlæg tagget med Nostalgi

George Harrison – i familiens skød

10. april 2009

Mail bringer en række ukendte fotos af den afdøde Beatle, George Harrison. Fotos, som hans elskede søster Louise har haft i sine gemmer og nu deler med offentligheden. George som hvalp med far og storebroder, George som helt ung guitarist med kort hår, George med langt hår, George der kysser søster på kinden osv. Billeder af et uglamourøst familie- og hverdagsliv, som George vist nok savnede, da Beatlemania ændrede hans liv…

George med sin elskede ukulele:

Obskurt genhør: “Foreningen til livets bevarelse”

9. april 2009

Foreningen til Livets Beskyttelse - Foreningen til Livets Beskyttelse

Som læserne af denne blog vil have bemærket, så har jeg haft megen fornøjelse af at læse i Jens Jørgen Gjedsteds bog om dansk rock fra 1956-1985. Men ikke alt er med – selvfølgelig. Blandt andet kom jeg i tanke om et kuriøst foretagende fra de tidlige halvfjerdsere, “Foreningen til livets bevarelse”, som jeg også har hørt i en af DRs beat-programmer. Måske hos Hans Otto Bisgård.
Gruppen – eller måske bedre projektet – bestod af Susanne Hammilton (sang, guitar og jødeharpe), Gorm Larsen (guitar, saksofon, fløjte og “sandaler”), Christian Riisgård Thomsen (klaver, violin og mundharpe), Malthe Enevold Iversen (sang og guitar), Erik Andersen (bas), Thomas Johansen (slagtøj) og “alle vennerne”. I efteråret 1971 indspillede projektet sin (vist nok) eneste plade på det legendariske pladeselskab Spectator Records. Produceren var Søren Bornefelt.
Teksterne og musikken blev for størstedelen til i indspilningsstudiet. De fleste tekster er lavet af Hammilton.
Det er også Susanne Hammiltons pigede stemme, der præger pladen. Musikken er folkemusik-inspireret, luftig og drømmerisk hippie-musik. Teksterne er lidt banale, flippede, småfilosofiske skitser, der ikke altid falder i hak med musikken. Man gjorde en dyd ud af at være utjekket.
Pladen er en sjov og fin dokumentation af en bestemt type improvisatorisk, eksperimenterende musik, der opstod i de mere hippie-flippede miljøer i tresserne og de tidlige halvfjerdsere. Der er sådan en em af Thy-lejr omkring musikken!

En sådan plade kunne sikkert slet ikke laves nu i dag. Den ville jo ikke sælge en meter…
PS. Jeg har lige set den på en internetside til den nette pris af 3000 kroner…

The Beatles – genudgivet

9. april 2009

Egentlig er det lidt mærkeligt, at der først nu udkommer en gennemgribende digitaliseret udgave af The Beatles’ album. Men bedre sent end aldrig, som man siger. Medens den meget omtalte download-udgave af Beatles-sangene endnu lader vente på sig, så kommer gruppens tolv album og EP’en “Magical Mystery Tour” den 9. September.
Hver cd vil indeholde nye noter og sjældne fotos m.m. Lige som det første oplag vil indeholde film om pladeoptagelserne. Endvidere kommer der to bokssæt med samlinger af cd’erne. Også de to Past Masters-udgivelser med sjældne optagelser – fx gruppens tyske indspilninger – udkommer digitalt remasteret på en cd. Hele moletjavsen udsendes også i en mono-udgave… Så der er nok for en gammel Beatle-fan at bruge de surt sammenskrabede småpenge på til efteråret.

Apropos 45 RPM-jubilæet

9. april 2009

via

I øvrigt er det Record Store Day den 18. april.

Erindringsstump – Oh, what a beautiful morning

8. april 2009

Det var i engelsklærerinde Helligsøes timer vi sang den. Oh What A Beatiful Morning. Og teksten ligger stadigvæk og roder derinde og dukker nu og da op. The Corn is high as an Elephants Eye. Everything is going my Way. Og selv om denne morgen er grå, og jeg er mere træt, end godt er – og arbejdet kalder – så er det også en smuk morgen.

Curly:
There’s a bright, golden haze on the meadow
There’s a bright, golden haze on the meadow.
The corn is as high as an elephant’s eye
And it looks like it’s climbing clear up to the sky.

Oh, what a beautiful Mornin’
Oh, what a beautiful day.
I’ve got a beautiful feelin’
Everything’s goin’ my way.

All the cattle are standin’ like statues
All the cattle are standin’ like statues
They don’t turn their heads as they see me ride by
But a little brown mav’rick is winkin’ her eye

Oh, what a beautiful Mornin’
Oh, what a beautiful day.
I’ve got a beautiful feelin’
Everything’s goin’ my way.

All the sounds of the earth are like music
All the sounds of the earth are like music
The breeze is so busy it don’t miss a tree
An’ a ol’ weepin’ willer is laughin’ at me

Oh, what a beautiful Mornin’
Oh, what a beautiful day.
I’ve got a beautiful feelin’
Everything’s goin’ my way.
Oh, what a beautiful day!

Simon and Garfunkel – sammen igen…

7. april 2009

Det er mange år siden, de så sådan ud. Det er også mange år siden efterhånden, at de to herrer har optrådt sammen. Men nu skulle det være sikkert, at de to troubadurer drager på turné sammen til Australien og New Zealand. De nærmere omstændigheder kan man læse om i Billboard.

Genhør: Steely Dan – Can’t Buy A Thrill

7. april 2009

Halvvejs gennem arbejdsstunden har jeg haft en stille stund og – som det ofte sker – jeg har lyttet til noget musik, som jeg spontant har grebet ud af cd-bunkerne. Den ‘frontal-lap-bankende duo’ (med Mojos formulering) Steely Dans selvbevidste debutalbum fra 1972, Can’t Buy A Thrill. Pladen placerede straks Donald Fagan og Walter Becker balancerende på den skarpe æg mellem mainstream-FM-Radio-appel og sofistikeret, “elitær” feinschmecker-rock-musik. Ikke mindre end tre singlehits rummer pladen. “Do it again”, “Reelin’ int the Years” og “Dirty Work”. Men jeg er sikker på, at andre af pladens sange ville have gjort sig på Billboard, hvis ellers de var blevet udsendt. Med 37 år på bagen er det en plade, der har en friskhed, som var den blevet indspillet i nat.

Reelin in the Years – her præsenteret af en vis hr. Crosby med halvfjerdserlook:

Tom Lundén og Bifrost…

4. april 2009

For meget længe siden – faktisk i 2006 – omtalte jeg kort bandet Bifrosts imponerende gennembrud i 1976. Og her i dag har jeg genhørt deres ambitiøse opfølger, dobbeltalbummet “Til en sigøjner”. Og jeg undrede mig lidt over, hvad der mon blev af orkesterets talentfulde sangskriver Tom Lundén? Er han mon stadigvæk aktiv i musikken? Og det fik mig til at researche lidt på nettet.

Og så faldt jeg over Bifrosts vist nok ret nye, officielle hjemmeside, hvor der var dokumentation for, at Lundén – heldigvis – lever i bedste velgående og stadigvæk laver musik. Her er Toms Requiem til Hans Vinding (Hyldemor), der er lavet af Tom og hans “MGK elever” (MGK står, vist nok, for Musikalsk Grundkursus, der holder til på Bornholm)Â i 2008:

På hjemmesiden fandt jeg også et link til DRs Bonanza-side, hvor Bifrost giver en herlig, sprælsk udgave  af “Rippet og flået” i afdøde Sten Bramsens udsendelse “Spil op” (1982).

På sitet finder man også Tom Lundéns beretning om Bifrosts første år, hentet fra genudgivelsen af debutalbummet.

Marvin Gaye – 70 år, hvis…

4. april 2009

Den 2. april ville sangeren Marvin Gaye være fyldt halvfjerds, hvis ikke en kugle fra hans egen faders pistol havde stoppet hans livsbane allerede den 1. april 1984. Dermed sluktes en af de mest fascinerende stemmer i Motown-imperiets stald.

Sexual Healing….

Fra forsømmelsernes bog: The Who “Endless Wire”

4. april 2009

The Who var et af de bands, jeg holdt virkeligt meget af i tresserne. Bandets evne til forene stærkt iørefaldende, hitpotentielle popsange med intelligente tekster og hele energien fra den oprørske beatmusik, kommercialisme og oprørskhed hånd i hånd, var et vellykket projekt. Pete Townshends kunstneriske ambitioner, der udmøntede sig i rock-operaerne Tommy og Quadrophenia, var uden tvivl kunstneriske højdepunkter i bandets karriere, men for mig var det også ensbetydende med et tab af det, der oprindeligt gjorde The Who til noget særligt.
Efter Quadrophenia synes jeg, at det tabte gnisten lidt. Pladerne Who by Numbers, Who Are You, Face Dances og It’s Hard var ikke dårlige plader, men i mine ører var der lidt for langt mellem snapsene, og inspirationen var ofte erstattet af ydre, kommercielle hensyn.
Derfor har det været en fornøjelse at lytte til The Whos seneste udspil fra 2006 Endless Wire. Måske er det ikke tilfældigt, at pladen indleder med en utvetydig allusion til hovedværket Who’s Nexts glansnummer Baba O’Reilly. For Endless Wire tager tråden op fra dengang, hvor Townsend skrev inspirerede rocksange og ballader. En temmelig imponerede tour-de-force er det. Hele 21 numre består pladen af. Heraf udgøres halvdelen af minioperaen Wire &Glass. Musikken har klare reminiscenser af The Whos glansperiode, hvor de store sange blev skrevet, men samtidig er inspirationen fra nutidens sangskrivningen til stede. Fx kan et par sange lede tanken hen på selveste Tom Waits.
Det er en dejligt, positiv oplevelse at lytte til det hæderkronede band spille af indre nødvendighed. Anbefales varmt.

PS. Pladen kan fås meget billigt i de lokale pladebutikker…men er rigeligt penge værd, hvis den skulle anskaffes til fuld pris.

Obskurt genhør: Barbarella (1975)

3. april 2009

Når jeg stadigvæk husker bandet Barbarella, har det muligvis noget at gøre med, at navnet også var titlen på en film med Jane Fonda. I hvert fald var mine erindringer om bandets musik gledet helt i baggrunden, da jeg fik mulighed for at genhøre deres debutalbum fra 1975. I følge Jens Jørgen Gjedsted blev gruppen dannet af nogle amagerkanere tilbage i 1973. Kurt Ziegler på orgel, Kennet Carter el-guitar, Gerner Bresson fløjte, Henning Pold el-bas og Terje Barnholdt på trommer og slagstøj. De sang alle. Og Ziegler og Carter havde en fortid i Alrune Rod, og Terje i “Terje, Jesper og Joachim”.
Stilen er symfonisk, progressiv rock med klare popelementer. Der er flere fine melodier på pladen, men den er bedst der, hvor musikken får lov til at udfolde sig. Det er bestemt ikke en ueffen plade, selv om den stilistisk virker lidt løs og tilfældig.
I følge Asbjørnsen blev pladen så populær i Danmark, at gruppen fik lov til at indspille en engelsk-sproget udgave (First Love), der udkom samme år. Asbjørnsen har ikke meget til overs for den engelske udgave, der efter hans mening mangler “aggressivitet”. Han foretrækker den danske udgave, også fordi gruppens engelskkundskaber ikke er noget at råbe hurra for.

Skibet, der rockede…

3. april 2009


Når man lader sin radio skanne hen over alle de kommercielle musikradioer, der findes, danske såvel som udenlandske, kan det være svært at forstå, at der engang slet ikke eksisterede kommercielle musikradioer. Men frem til omkring 1960 eksisterede de ikke i Danmark. Begrebet “musikradio” eksisterede faktisk ikke. Men så kom – i 1958 – Radio Mercur, Danmarks første pirat-radio, der frem til 1960 sendte musik, som de unge gad høre. Reklamefinansieret musik. Kommerciel radio.

Om denne ulovlige sender, der banede vejen for popkulturens gennembrud til statsradiofonien – og til de mange senere pop-radioer, kan man læse på denne lille fine hjemmeside.


Englændernehavde også deres pirat-skib, den navnkundige Radio Caroline, der gjorde livet surt for BBC, der kun sendte få timer med moderne musik. Og i denne weekend er der premiere på en film – The Boat That Rocked – der i fiktionens form er en hyldest til den tids pionerer, der slog et slag for ungdommens lyst til fest og pop. Dengang temmelig uskyldigt al sammen. Drevet af lige dele entusiasme for popmusik og ungdomskultur – og penge. I dag er de kommercielle radioer regulær business, og uskylden er for længst borte…
I den nye film, der er lavet af folkene bag succesfulde komedier som Notting Hill, Love Actually og Fire Bryllupper og en begravelse, forsøger man at indfange noget af de uskyldige års entusiasme, oprørskhed osv. Og i hovedrollerne ser man folk som Philip Seymore Hoffman, Bill Nighy og Kenneth Brannagh i de centrale roller. Det borger for en vis kvalitet. Jeg glæder mig til at se den en af de kommende dage…. Se den appetitvækkende trailer på filmens hjemmeside. Her.

Genhør: Gert Thrue – “Sound-Painted Pictures of Cosmic Love”

2. april 2009

I min off-line-dag i går havde jeg også lejlighed til at genhøre en virkelig sjældenhed. Gert Thrues “Sound-Painted Pictures of Cosmic Love”. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gang hørte om denne obskure sag eller hørte den. Måske lånte jeg den af en bekendt eller på biblioteket.
Pladen kom i 1977 på Stuk Records og involverede ud over Thrue selv på Hammond-orgel, Moog-syntheziser,el-piano, fender piano, Roland-synthezisers og Logan-stringers – Jan Preus og Per Hoyer på trommer. Pladen er – som man sikkert allerede har gættet – en syntheziser-plade, der henter inspiration hos de tyske mestre på området, fx Tangerine Dream og Klaus Schulze. Der er også noget new-age-agtigt over musikken. Det sidste undertreges af cover-bagside-tekstens lille “bøn” til universets kraft.
Jeg har ledt med lys og lygte efter flere oplysninger om Thrue og pladen men indtil videre uden synderligt resultat.
Hvis man sætter pris på obskur syntheziser-musik vil pladen være noget at gå efter. Men den er svær at få fat i – og koster kassen.

April… et apropos

2. april 2009


April come she will
When streams are ripe and swelled with rain;
May, she will stay,
Resting in my arms again.
June, shell change her tune,
In restless walks shell prowl the night;
July, she will fly
And give no warning to her flight.

August, die she must,
The autumn winds blow chilly and cold;
September Ill remember
A love once new has now grown old.

Gensyn: Paul Mccartney in Red Square

2. april 2009

I går aftes – ja, nat var det faktisk – kunne jeg ikke lige falde til ro og satte mig derfor til at se noget af Paul Mccartneys live-dvd “In Red Square” fra 2004. Ud over at være en fremragende koncertfilm med Mccartney og bandet i topform, så er den et bevægende dokument over det russiske publikums oplevelser med The Beatles i tiden før “murens fald”. Som den franske filosof Michel Serres engang pointerede var The Beatles og deres musik symbol på kærligheden og på den personlige frihed. Og selv om gruppen på ingen måde var firkantet politiske, så dokumenterer de enkelte publikummers udsagn med al ønskelig tydelighed, at musikken – sådan som de progressive bands i tresserne og halvfjerdserne påstod – faktisk kan påvirke, inspirere og bevæge andre mennesker til at fastholde drømmen om et andet liv og et andet samfund – og give dem styrke til at arbejde for det…