Indlæg tagget med Nostalgi

« Nyere Nostalgi indlæg

Dire Straits – 1978

6. oktober 2007

I kommentarfeltet har jeg diskuterer noget så obskurt som venstre- og højrehåndede guitarister. Det drejede sig om Mark Knopfler, der – som ældre, musikinteresserede  bloggere vil vide – engang spillede i Dire Straits. Det sendte mig ned ad Memory Lane. Jeg husker den dag, hvor jeg købte deres første eponyme album i 1978. Det var i Ryesgade i århus i en pladebutik, der yndede at reklamere for sine produkter som værende “kakao til trommehinderne” og i den dur. Butikken var ret ny – og den fik i øvrigt en kort levetid, hvorefter ejeren vist blev buschauffør – og i et af udstillingsvinduerne hang Dire Straits lp og var på tilbud. 49,75. Gruppen var på det tidspunkt endnu ikke rigtig slået igennem. Pladen var lidt af en “sleeper”. Og rygter ville vide, at selveste Bob Dylan muligvis var med på sang. Anonymt altså. The Masked Marauders om igen, bare år senere. Rygterne nåede helt ind i P3. Måske nåede rygterne også frem til Bob selv. I hvert fald var Mark Knopfler med på Dylans “Slow Train Coming” kort tid efter.
Jeg købte pladen, for Knopflers markante, personlige guitarspil havde gjort indtryk. Og om han spillede med venstre- eller højre hånd bekymrede mig overhovedet ikke…
Nogle måneder senere var jeg til en fest hos en kammerat og sad sammen med en begejstret guitarist, der omhyggeligt forklarede mig, hvordan Knopfler spillede, hvordan han lod fingrene glide over strengene, så den der særlige lyd opstod…

Sultans of Swing anno ’78:


Dire Straits – Sultans Of Swing
by Dire-Straits

Apropos: Så kan man høre et interview med Mark Knopfler her.

Skrevet i Musik Tagged , | 12 kommentarer »

Michael Caine og “Bullet to Beijing”

20. juni 2007

Gårsdagens sene filmindtagelse bestod af George Mihalkas Len Deighton-filmatisering Bullet to Beijing (opfindsom dansk titel: Den røde død) fra 1995.

I hovedrollen er – og det var den væsentligste årsag til at investere 25 kr i dvd’en – Michael Caine som den engelske agent Harry Palmer, der efter 30 års tro tjeneste blive kasseret af en skrankepave-overordnet, fordi Harry tilhører “fortiden”. Straks står der selvfølgelig en skurk til rådighed med et tilbud om ekstraordinær pensionsopsparing, så Palmer ikke kan sige nej, da han først har omregnet dollarsbeløbet til pund… Skurken spilles af den ligeledes fremragende Michael Gambon, der residerer i et gammelt zarpalads i Skt. Petersborg.

Palmer får til opgave at rejse til Bejing for at finde et kemikalie – filmens macguffin – der udgør en trussel mod menneskeheden. Selv om tingene (selvfølgelig) er mere indviklede, end de først ser ud til at være, så er handlingen lige ud ad landevejen, sådan som den ofte er hos den effektive Len Deighton. Rollerne er godt typecastede, men det store tandhjul i fortællingen er og bliver Caine, der med underdreven humor og tilbagelænet spil charmerer sig gennem løjerne.
Handlingen udspiller sig i halvfemserne, altså efter murens fald. Skurkene er gamle KGB-folk, fire mafiabander plus det løse. Skt. Petersborg lægger pittoreske rammer til den obligatoriske forfølgelsesscene, der meget underholdende foregår i udrangerede østbiler og et par speedbåde anno dazumal.

Vi befinder os langt fra Hollywood-action også med hensyn til tempoet. Men, det er netop en charme ved filmen, denne duft af gamle før-Mission-Very-Impossible-dage. Filmen er en en absolut værdig follow-up til den gamle Deighton-filmatisering Lynaction Ipcress fra 1965, og der er da diskrete allusioner til den gamle seværdige agentfilm. Hermed anbefales krimifans, der ikke gider se sommergenudsendelser og doping-Tour-de-France…

Skrevet i Musik Tagged , , | 2 kommentarer »