Indlæg tagget med Poesi

Noget om digtoplæsning

30. juli 2010

Hvad kendetegner digte? Poesi? Et væsentligt træk ved alle (gode) digte er, at de – uanset om de er traditionelle eller moderne – har rytme. Metrik, som det hedder med et fagord. Det gode digt vil, læst op, afsløre sin rytme. Sagt på en anden måde, så er digte musik.

Man kan sige, at digtene rendyrker en musikalitet, der allrede forefindes i sproget, selv om det ikke hele tiden mærkes.

Derfor er sammenblandingen af digtoplæsning og akkompagnement problematisk. Forstået på den måde, at musikken bør underlægges digtets metriske arbejde. Ellers bliver musikken let udvendig og forstyrrende for digtoplevelsen.

Disse æstetiske overvejelser blev sat i gang af denne lille video om en ny digtoplæsningsplade med Johs. Møllehave. Jeg er med andre ord ikke enig med Maiken Ingvordsen, der opfatter musikken – den udvortes musik – som en slags mental dåseåbner for digtopfattelsen. Hvis det var sådan, ville digtene ikke være værd at læse…

Johannes Møllehave og Maiken Ingvordsen Digte til livet – trailer from maiken ingvordsen on Vimeo.

Hvedekorn er reddet!

13. november 2009

Jeg iler med dagens glædelige nyhed. Hvedekorn er reddet. Her er Lars Bukdahls nyhedsbrev: “HVEDEKORN REDDET!
For fem minutter siden blev en pressemeddelelse sendt ud fra Rosinante&Co, som meddeler at de overtager udgivelsen af Hvedekorn fra 2010 – en kampesten er faldet fra poesiens hjerte! – og jeg vil gerne takke alle medlemmerne af Bevar Hvedekorn for deres støtte og solida…ritet, jeg ved, at det har gjort en forskel, og til de mange nye støtteabonnenter: jeg håber I holder ved, Hvedekorn har brug for jer, og I har brug for Hvedekorn. Kærlig hilsen red. Lars” Mere her.

Hvedekorn

10. november 2009

For rigtig mange år siden debuterede jeg som digter i tidsskriftet Hvedekorn. Mine digte stod side om side med digte af Peter Nielsen, Klavs Bondebjerg, Jens Fink-Jensen, F.P. Jac, Flemming Røgilds, Pia Tafdrup m.fl. Poul Borum kunne godt lide mine digte og udbad sig flere af slagsen. Og det fik han også. Og jeg fik en invitation til at komme og læse mine digte op på kunstforeningen Gammel Strand og til at lægge vejen forbi Borums privatbolig på vejen. Jeg har stadig et par maskinskrevne breve fra Borum.

Mere blev det ikke til mere dengang. Jeg kom aldrig til oplæsningen, mødte aldrig Borum i levende live, for mit liv slog nogle volter, og jeg måtte foretage nogle andre prioriteringer. Siden er skriverierne forblevet i skrivebordsskuffen. Billedligt talt. Selv om tanken om en digtsamling med jævne mellemrum dukkede op og dukker op.

Når jeg fortæller denne lille personlige anekdote, så er det, fordi jeg for nyligt oprettede en gruppe på Facebook med titlen Bevar Hvedekorn! Sagen er nemlig, at forlaget Borgen har besluttet at nedlægge det 45 år gamle tidsskrift. Forlaget har nemlig ondt i økonomien. Som så mange andre firmaer i disse krisetider. Og vi ved jo alle godt, at poesi ikke er nogen guldgrube. Så beslutningen er forståelig nok, økonomisk set. Og så alligevel. Poesien er nyttesløs. Sådan i merkantil og pekuniær forstand. Men jeg tror, sproget behøver poesien. Den særlige omgang med det danske sprog. Interventionen i den kendte sprog. Hvedekorn må bestå.

Så kort og mærkeligt livet er

25. oktober 2009

De foregående indlægs kredsen omkring the Blues skyldes, at jeg for nylig har set Anders Østergaards film om Dan Turèll “Så kort og mærkeligt livet er” fra 2008. I filmen væves fiktion og dokument sammen – sådan som man så det i Østergaards film om Gasolin og Tin-Tin – på fascinerende vis. Det helt centrale i filmen, der er en skitse af Turèll liv fra barndom til død, er Dan Turèlls stemme, der med den kendte diktion fortæller og reciterer digte. Jeg har altid forbundet Turèlls poesi med jazzens improvisation. Dens kredsende pulseren. Men selv fremhæver Onkel Danny i denne film bluesen som modellen for subjektive digtekunst. Og på lydsporet understreges parallellen af Sister Rosetta Tharpe og Sonny Boy Williamson. Filmen kan lånes på biblioteket. Anbefales helhjertet.

Leonard Cohen – A Street

24. februar 2009

I used to be your favorite drunk

Good for one more laugh

Then we both ran out of luck

And luck was all we had

You put on a uniform

To fight the Civil War

I tried to join but no one liked

The side I’m fighting for

So let’s drink to when it’s over

And let’s drink to when we meet

I’ll be standing on this corner

Where there used to be a street

You left me with the dishes

And a baby in the bath

And you’re tight with the militias

You wear their camouflage

I guess that makes us equal

But I want to march with you

An extra in the sequel

To the old red-white-and-blue

So let’s drink to when it’s over

And let’s drink to when we meet

I’ll be standing on this corner

Where there used to be a street

I cried for you this morning

And I’ll cry for you again

But I’m not in charge of sorrow

So please don’t ask me when

I know the burden’s heavy

As you bear it through the night

Some people say it’s empty

But that doesn’t mean it’s light

So let’s drink to when it’s over

And let’s drink to when we meet

I’ll be standing on this corner

Where there used to be a street

It’s going to be September now

For many years to come

Every heart adjusting

To that strict September drum

I see the Ghost of Culture

With numbers on his wrist

Salute some new conclusion

Which all of us have missed

So let’s drink to when it’s over

And let’s drink to when we meet

I’ll be standing on this corner

Where there used to be a street

Digtet er blevet bragt i The New Yorker

Bob Dylan – digte fra tresserne

7. december 2008

Ikke alene kommer gode, gamle Bob igen til landet næste år, men han har også udsendt et par håndfulde digte – 23 helt præcist – som han skrev engang tidligt i tresserne. Hollywood Foto-Rhetoric: The Lost Manuscript er titlen på udgivelsen, der ud over Dylan-digtene består af fotografier taget af Barry Feinstein. I følge New York Times anmeldelse består fotografierne af uglamourøse billeder af Hollywood fra dengang. Herunder fotos – ikke altid flatterende – af Hollywood-stjerner som Bette Davies, Jane Mansfield og Judy Garland. Dylans tekster er små poetiske stykker i stil med Beat-generations-digternes værker.

off an runnin
runner up
bound t go
bust the top
just t find out
what i’m missin.

from the outside
lookin in
every finger wiggles
the doorway wears long pants
an slouches
no rejection
all’s fair
in love and selection.

Splitte mine bananer! – Banana Split – tidsskrift for multinational litteratur

23. maj 2008

I dag kom posten med det seneste nummer af det globalt orienterede poesi-tidsskrift Banana Split. Læsestof lige ind ad døren. Og jeg synes, jeg vil slå et slag for det lille organ. Sagen er, at jeg holder meget af poesi og har gjort det, siden min dansklærer i folkeskolen – Alice – fik lukket mine øjne og min hjerne op for modernismens poesi. Og når sandheden skal frem – og det skal den jo – så foretrækker jeg til enhver tid en lille obskur, uforståelig samling poesi frem for et centertung roman…
Banana har siden 1991 forsynet danske læsere med læsestof fra den store verden – i oversættelse – og vores egen andedam. Her kan man møde ukendte digtere sammen med meget kendte. Og man kan møde sære tekster fra nær og fjern. En overgang kunne man sågar læse pornogrammer. Tekster, hvor erotik og poesi tørner sammen så sprog og krop vånder sig. Det er dog – desværre – et stykke tid siden…
I det nye nummer har man fået den sjove idé at videreføre Max Frischs Spørgeskemaer, og har sendt en række spørgsmål til en række forfattere for at se, hvad der kunne komme ud af det. Hvor meget poesi, der er kommet ud af, kan vi altid slås om, men det er sjovt at læse, hvad Rifbjerg, Brøgger, Vagn Steen og andre har at melde ud med. Nye læsere kan begynde her.

Deklamation af Dylan Thomas poesi…

Vi skal jo ikke være alt for alvorlige, vel…

Beologiske poemer og andet godt

12. maj 2008

I denne blog vil capac gerne supportere, hvad der rør sig i undergrunden af musik, poesi osv. Altså alt det, der endnu ikke er blevet X-faktor eller på anden vis genstand for de store mediers bevågenhed. Musikere og kunstnere, der brænder for det de laver – uden at de store købmandsforretninger endnu har fået øjne og ører op for det. For eksempel bloglands eget svar på beostæren, Bent Otto Hansen, der trodser enhver krakilsk forlagskonsulent og på lørdag udsender sit opus Beologi. Tag godt imod Beos skrift. Capac håber, at anmelderne falder i svime… Pøj, pøj, Beo!

Verdens Poesidag

21. marts 2008

Sidste år indstiftede UNESCO Verdens Poesidag, der blev afholdt den 21. marts. Også i år afholdes poesidagen, i dag. Formålet er at promovere digtning, læsning, skrift, publicering og undervisning i poesi. Man kunne godt ønske, at alle i undervisningsministeriet – ja, alle beslutningstagere – var tvangsindlagt til at bruge dagen på poesien. Lad os markere dagen med et greb i poesiposen – her Olaf Bull:

Af Haab og Liv er alle Knopper fulde

Af Haab og Liv er alle Knopper fulde, —
De tør ei briste, skjønt de gjerne vilde;
Thi Vaaren kæmper end med Vintrens Kulde.

De brudte Straaler over Marken spille,
Og Blomsten svulmer i sit snevre Kammer,
Og drikker Lyset længselfuld og stille.

Den aner Maiens underbare Flammer,
Naar alle mørke Vinterskyer vige,
Naar ingen Kulde Hjertebladet rammer.

April, min Ven, er Navnet paa din Pige:
Snart kolde Blik, snart hemmelige Pile;
Du ved ei endnu ret, hvad de vil sige.

Ak, hendes Hjerte har ei heller Hvile;
Af Frygt og Uro vexelvis det banker, —
Men Læben er dog villigst til at smile.

Snart Kysser Mai de længselfulde Ranker,
I Luften svæve Elskovsguder glade;
Da tør Du nævne dine skjulte Tanker, —

Da viser Blomsten sine Hjerteblade.

UNESCOs World Poetry Directory – hvor Danmark glimrer ved sit fravær…

Det er hvidt herude (eller: bare det var…)

11. marts 2008

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

St. St. Blichers “Det er hvidt herude” (1838) med Thomas Laubs musik (1914) var også en af de sange, vi ofte havde på tapet i folkeskolen. Tekster blev omhyggeligt forklaret og var med til at udvide ens sproglige horisont og bevidsthed.

Dagens poesi

4. marts 2008

“Er gulvet grim og skummel,
så ring til Hummel.”

En af disse hersens håndværkerbiler passerede mig og hunden. Og på dens side kunne jeg læse ovenstående stykke poesi, der fik mig til at ihukomme Vagn Steens digtbøger fra tresserne, hvor lignende hverdagsagtige tekster var en del af poesien. Ikke et ord om retskrivning…

Bob Dylan – den største sangskriver?

29. februar 2008

Hvem er den største sangskriver? Bob Dylan? Townes van Zandt? Eller måske Hank Williams? Eller Woody Guthrie? Eller? I The Guardian diskuterer Alan McGee om Townes van Zandt eller Dylan er det. Jeg skal ikke blande mig i diskussionen. For hvad er størst: Et kanonslag eller Rundetårn? Der er dog en forskel, jeg synes, gør sig gældende, når man måler Dylan med de benævnte sangskrivere: Dylan er også i udpræget grad poet. Han har skrevet mange sange, der ikke kun er sangtekster, men også renlivet poesi.

Ballad of A Thin Man

Allan Ginsberg – genopdaget

14. februar 2008

The Guardian fortæller, at man har fundet en optagelse af beat-poeten Allen Ginsbergs formodentlig første oplæsning af Beat-generationens ærke-poem “Howl”. Hidtil er den første
oplæsning blevet dateret til marts 1956, hvor Ginsberg læste digtet op i Berkley. Men den genopdagede og -fundne oplæsning er en måned ældre og foregik under private forhold i en studenterhybel i Portland. Oplæsningen blev optaget på bånd den 14. februar 56 og “forsvandt” derefter i arkiverne på Reed College, indtil John Suiter under research til en biografi om digteren Gary Snider (ven til Ginsberg) faldt over båndet. Båndet, der i mere end 50 år har ligget uberørt bærer indskriften “Snyder Ginsberg 1956” og rummer 35 minutter, hvor Ginsberg læser op at Howl og andre digte. I Amerika er beatomaner selvfølgelig gået i selvsving over opdagelsen. Og vi andre kan blot vente på en offentliggørelse, så vi kan høre de (dengang) provokerende poetiske linjer…

HOWL

For Carl Solomon

I

I saw the best minds of my generation destroyed by
madness, starving hysterical naked,
dragging themselves through the negro streets at dawn
looking for an angry fix,
angelheaded hipsters burning for the ancient heavenly
connection to the starry dynamo in the machin-
ery of night,
who poverty and tatters and hollow-eyed and high sat
up smoking in the supernatural darkness of
cold-water flats floating across the tops of cities
contemplating jazz,
who bared their brains to Heaven under the El and
saw Mohammedan angels staggering on tene-
ment roofs illuminated,
who passed through universities with radiant cool eyes
hallucinating Arkansas and Blake-light tragedy
among the scholars of war,
who were expelled from the academies for crazy &
publishing obscene odes on the windows of the
skull,
who cowered in unshaven rooms in underwear, burn-
ing their money in wastebaskets and listening
to the Terror through the wall,
who got busted in their pubic beards returning through
Laredo with a belt of marijuana for New York,
who ate fire in paint hotels or drank turpentine in
Paradise Alley, death, or purgatoried their
torsos night after night
with dreams, with drugs, with waking nightmares, al-
cohol and cock and endless balls,
incomparable blind; streets of shuddering cloud and
lightning in the mind leaping toward poles of
Canada & Paterson, illuminating all the mo-
tionless world of Time between,
Peyote solidities of halls, backyard green tree cemetery
dawns, wine drunkenness over the rooftops,
storefront boroughs of teahead joyride neon
blinking traffic light, sun and moon and tree
vibrations in the roaring winter dusks of Brook-
lyn, ashcan rantings and kind king light of mind,
who chained themselves to subways for the endless
ride from Battery to holy Bronx on benzedrine
until the noise of wheels and children brought
them down shuddering mouth-wracked and ….

Hele digtet kan læses her.

Lou Reed reciterer…

12. februar 2008

Det er ikke kun Patti Smith, der kaster sig ud i digtoplæsninger. Det gør gamle Lou Reed selvfølgelig også. Gaffa fortæller, at han medvirker på et nyt album – “Recitement” – hvor der læses op til musik af Stephen Emmer. Lou læser “Passengers” af Paul Theroux. Med på pladen er også Kazu Makino (Blonde Redhead), Allen Ginsberg og Richard Burton. Apropos digte og musik så kig lige forbi ovre hos Peter, der også leger med sådant.

First Love (Lou og frue læser catelansk poesi op for publikum)

America af Enric Casasses

Patti læser op…

7. februar 2008

Det kunne være sjovt at være her, hvis man nu var på de kanter.

Eleonor

Patti læser lidt Rimbaud