Indlæg tagget med Poesi

Bob Dylan laver musik til Hank Williams

17. november 2007

Konstellationen Bob Dylan og Hank Williams er ikke ny. Williams er en af Dylans erklærede forudsætninger udi sangskriverkunsten, og i 2001 var Dylan med på hyldestpladen “Timeless”, hvor han fortolkede “I Can’t Get You Off Of My Mind”.
I følge musikbladet Paste er Dylan kommet i besiddelse af de sange, som Hank Williams efterlod sig i en kuffert ved sin alt for tidlige død. Og Dylan skulle være i færd med at omsætte sangene til musik i Nashville sammen med en række musikere, blandt andre Jack White. Rygterne vil også vide, at blandt andet Willie Nelson har lagt vejen forbi studiet. Mere sladder her.

Poesigeneralen Рen film om og med Lasse Șderberg

23. oktober 2007

Det er snart længe siden, jeg omtalte den lille tv-kanal Skandinavia og roste den for dens seriøse tv-programmer. Programmer for voksne, tænksomme mennesker. I en periode har vi her i casa capac haft lidt svært ved at se kanalen, der var både grumset og grim. Men åbenbart er der sket et eller andet i forbindelse med den seneste kanalopdatering. I hvert fald lykkedes det mig i går aftes at se en udsendelse med titlen” Poesigeneralen”. Filmens hovedperson er den svenske forfatter, digter, oversætter med mere Lasse Söderberg, der har udgivet en lang række bøger siden starten af halvtredserne og er blevet tildelt flere udmærkelser. Ud over et portræt af Söderberg var filmen også en rapportage fra et af de internationale poesidage, som samme Söderberg har været initivtager til og drivkraft bag siden starten i 1984. Man så digtere i gemytligt samkvem på forskellige lokaliteter og – ikke mindst – så og hørte en lang række digte læst op af kendte såvel som ukendte digtere. Blandt førstnævnte var fx Octavio Paz og vores egen Inger Christensen, der med Söderbergs formulering “fik tilhørerne i trance”. Bandt de mindre kendte digtere fra Irak og Nederlandene.
Det er en kendt sag, at digtere elsker at læse deres digte op. Digte skal ikke kun læses, men også høres. Og allerbedst er det, når det er digteren selv, der læser op.
Hvornår har vi sidst hørt digtoplæsning på de store nationale tv-stadioner? Ja, hvornår har man sidst haft programmer, der har beskæftiget sig med poesi? Nej, vel!
Poesigeneralen kan vist nok lånes på svenske biblioteker. Om den er til salg vides ikke. Men for poesielskere er den værd at gå efter.
I øvrigt blev Poesigeneralen fulgt op af filmen om den danske digter Peter Laugesen Nattegn, som kan lånes på ethvert velassorteret folkebibliotek.

Blommer

20. september 2007

Træerne har bugnet af frugt. Æbler, pærer og blommer. Træernes grene pegede længe mod jorden, hvor de fleste frugter nu ligger i forskellige stadier af forrådnelse. På et enkelt træ hænger endnu nogle smukke blommer i lyset, meden hunden og jeg går stille forbi…

I have eaten
the plums
that were in
the icebox

and which
you were probably
saving
for breakfast.

Forgive me
they were delicious
so sweet
and so cold.

(William Carlos Williams)

Lediggang a go go – dagens kommentar, dagens sang

13. april 2007

Byen uden midler

Kundskabens træ gik ud
på skolen hvor jeg gik
uden at lære andet
end at svabre gulvet efter gymnastik
& mit ambitionsniveau
var ikke påfaldende højt
da jeg kreerede en amagerhylde
til dem derhjemme i sløjd

Fra barnsben af
& tidligere endnu fik jeg fortalt
at det at ha’ noget
at falde tilbage på var lig med et & alt
jeg var hele den pukkelryggedes
bud på en karriere
men med ØK i udsigt lærte jeg
mig selv at ta’ ved lære

Jeg kom færdigekviperet
som semi-seriøs student
ad bagvejen til byen
uden midler fra mit rette element
men mine sorgløse studenterdage
endte som de sku’
med lidt vaklen i geledderne udenfor
på pladsen ved Vor Frue
Brændt blev både blazer
& hatten jeg havde fået
som bevis på hvortil
jeg ved egen kraft omsider var nået
ja klarsynet tog mig
for en gangs skyld med storm
& jeg ku’ se at individet var bedre
stillet uden uniform

For en ordens skyld så: Teksten er selvfølgelig af C. V. Jørgensen fra albummet Lediggang a go go (nummeret: Byen uden midler).

Benblege hjerneskaller… tekst i påskens anledning

7. april 2007

PAASKESALME

Paasken er inde, Naaden er nær,
Menneskets Søn staar op fra de Døde,
Liljerne pranger i morgenhvidt Skær, –
kast nu, du stridende Verden, dit Sværd!
gaa din Herre, din Frelser, i Møde!

Nu har den Ende, den evige Nød,
Hverdagens møjsomme Trækken med Kærre,
Kvinden tør atter velsigne sit Skød,
nu er der Hvile, nu er der Brød!
Pris være Himlenes Herre!

Du tvivlende Verden! du smiler saa smaat! –
skrig Hosianna! saa Stjærnerne falder
om Ørene paa dig og svider din Spot! –
ser du for skinnende Gravliljer blot
benblege Hjærneskaller?

– af Viggo Stuckenberg (1886)

My Mommy’s dead – John Lennon og moderen Julia

26. januar 2007

My mummy’s dead
I can’t get it through my head
Though it’s been so many years
My mummy’s dead
I can’t explain
So much pain
I could never show it
My mummy’s dead

– med disse ord og den lille sang slutter John Lennons debutsoloalbum Plastic Ono Band, der udkom i 1970. Pladen, hvis indhold står i skærende kontrast til omslagets idylliske billede af John og Yoko under træet, gjorde et uudsletteligt indtryk på blogbestyreren, dengang den udkom, og den er forblevet en af de plader, der stadigvæk får hårene på underarmene til at rejse sig.
Pladen var ikke blot en afsked med Beatles-perioden, men samtidig Lennons hudløse selvransagning og -analyse. En dybt personlig plade, hvor nøgne, hudløse, poetiske tekster er sat perfekt i scene i et lige så nøgent musikalsk udtryk. En fuldendt plade.
I en periode op til indspilningen af musikken havde Lennon og Ono deltaget i primalskrigsterapeuten Arthur Janovs seancer. Og det kan høres på pladen. Janov, der var elev af Wilhelm Reich og tilhørte en kropsterapeutisk tradition inden for de psykodynamiske teorier, mente, at man skulle skrige sine traumer og psykiske lidelser ud af kroppen. Og det er, hvad John Lennon gør, ikke mindst i sangen Mother:

Mother, you had me, but I never had you
I wanted you, you didn’t want me
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Father, you left me, but I never left you
I needed you, you didn’t need me
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Children, don’t do what I have done
I couldn’t walk and I tried to run
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Mama don’t go
Daddy come home

Det var allerede dengang en kendt sag, at John Lennon mistede sin mor, Julia, tidligt. Hun døde i en trafikulykke i 1958, da John var 17 år. Men han havde allerede mistet hende før, for John voksede op hos sin moster Mimi. I mytologien er Mimi blevet fremstillet som den rare person, der tog sig af John, fordi moderen ikke kunne. Journalisten Torben Bille refererer myten således i sin bog Lydspor: “Han havde haft en svær barndom med en mor, der overlod ham til hans tante, før han var fyldt tre, og så døde, da han endelig havde fået kontakt med hende igen”. Men nu har John Lennons halvsøster Julia Baird udgivet bogen Imagine This: Growing Up with My Brother John Lennon (2007), der fortæller en hel anden historie om en yderst dysfunktionel Liverpool-familie og et jalousidrama mellem to søstre.
Kort fortalt, er det historien om moster Mimi, der ikke kunne acceptere, at Lennons moder i en meget ung alder giftede sig med ung sømand i handelsflåden – Alf, Johns fader – der aldrig var hjemme og derfor kastede Julia i armene på en elsker. Mimi brugte affæren – og ikke mindst dens tidstypiske følger: en datter, der blev bortadopteret – til at anmelde Julia til de social myndigheder og få tvangsfjernet John på grund af moderens påståede letlevende liv. Bairds bog afslører, at Mimi ikke var drevet af høje moralske fordringer, men af regulær misundelse og jalousi. Storesøster Mimi, der aldrig fuldbyrdede sit eget ægteskab til manden George, kastede sig selv ud i en dybt hemmelig, lidenskabelig affære til en ung biokemiker, der boede til leje hos Mimi og George. Den unge mand var halvt så gammel som Mimi, men hun var villig til at opgive alt for at følge med ham til New Zealand. Inklusive John. Bogen fortæller også om en moder, der helt frem til sin død, savnede sin søn og gentagne gange forsøgte at opsøge ham hos søsteren, blot for at blive afvist.
Mimi ønskede ikke, at John skulle se sin moder, og det til trods for, at de boede tæt på hinanden. Det var først, da John blev 11 og selv kunne gå i skole, at han fik mulighed for nu og da at besøge moderen og se, hvordan hun levede med sin nye familie.
I hvert fald siden Freud har vi godt vist, at familien er roden til alt ondt (og godt…). Familien kan være helvede på jord. Og at John Lennon skulle lide under de dysfunktionelle familiære forhold er nok med til at forklare hans behov for at udtrykke sig selv kunstnerisk, selv om man skal passe på med at overbetone et sådant patologisk motiv…

Dicht op de muur (Digte på væggen)

12. december 2006

Digt af Marina Tsvetajeva på en mur i Leiden

Digtelskere vil vide, at digte ikke kun er ord, sætninger, tegn, men også grafik, billede, visuelle størrelser. Det er ikke lige meget, hvordan et digt er sat op. Derfor er der logisk konsekvens i projektet “Digte og vægge”, der startede i 1992 i den hollandske by Leiden. Det første digt, der blev sat op på en mur var den russiske digterinde Marina Tsvetajevas ovenfor stående poem. Siden har digtene bredt sig i byen. Bag ideen står fondet ‘TEGEN-BEELD’ med Ben Walenkamp og Jan-Willem Bruins som bagmænd. Andre har sponseret ideen, der arbejder med forholdet mellem sprog og billede.
Digtene er på originalsprogene, men med en lille plakette angives en oversættelse på engelsk og hollandsk, så alle i princippet kan læse og studere digtene. Når projektet har været muligt i Leiden hænger det nok sammen med, at byen – ud over at være en kendt universitetsby – har fostret mange forfattere (fx Piet Paaltjens, J.C. Bloem, Maarten Biesheuvel, Jan Wolkers og Maarten ‘t Hart, der alle boede eller studerede i staden).

De første 43 digte er også blevet udgivet som en bog, der allerede er kommet i flere oplag.

Projektet har ikke kun mødt velvilje i byen. Et digt har således været udsat for hærværk som følge af stridigheder om rettighederne til den ejendom, som digtet udsmykkede. Men i det store hele har projektet været en succes, der har vakt international genklang.

Kunne man forestille sig sådan et projekt i århus eller København?

Hvis man ikke har tid og råd til at besøge Leiden, kan man nøjes med at kigge ind på hjemmesiden The Wall Poems of Leiden, hvor man kan gå en virtuel guidet tur gennem alle digtene med en masse oplysninger om bygningerne osv. Noget enhver digtelsker må unde sig selv…
Digt af Rilke

PS. Apropos digtene og de danske byer, så skal det nævnes, at man i de økonomisk skrantende århusianske busser kan læse digte, der er ophængt på små papskilte med fotos af forfatterne… Lidt har også ret.

Exit Jørgen Gustava Brandt

2. december 2006

Som Brd. Gorzelak allerede har nævnt – her og her – så har danskerne mistet en af sine særegne digtere og litteraturformidlere (i radioen blandt andet), Jørgen Gustava Brandt. Når jeg nu også nævner det, så er det, fordi Gustava Brandt lagde navn til en af de første digtsamlinger, jeg købte som hvalp. Digtsamlinger kunne man være heldig at finde til spotpriser i Esbjerg dengang i årene omkring 1970. Og så vidt jeg husker var det titlen, der fik mig til at give slip på lommepengene: “I den høje evighed lød et bilhorn : gnomer og gnostiske digte og andre” (1970). Den kostede 10,- kr. Jeg har den endnu. Og i dag mindes kollegaen Klaus Rifbjerg så Gustava Brandt med et digt i Information, hvor der blandt andet står at læse:

En mand i stor frakke
med et slips af silke
er gået ind i mørket.

Digteren er væk,
men i den høje himmel
lyder et båthorn

– sådan sluttes en ring…

Længselsbogen – Book of Longing – Leonard Cohen på tryk

27. oktober 2006

Book of longing

I know she is coming
I know she will look
And that is the longing
And this is the book.

Leonard Cohens nye digtbog er udkommet d. 5. oktober i England på Viking Penguin. Gyldendal har rettighederne, så den kommer nok også på dansk. I Norge er den allerede på gaden på Tidens forlag. På¨Online Newshour kan man læse et interview med Cohen – og downloade – hvor han taler om berømmelse, poesi og det at blive ældre. På radio KCRW kan man også høre et interview med Cohen – og høre to af digtene fra Længselsbogen sat til musik! Sammesteds kan man også høre et interview, hvor Leonard taler om gamle dage, romanen Smukke Tabere m.m. Hvis man vil betale 2.95$ kan man også få et interview med ham på Radio XM. Alle disse oplysninger stammer fra siden www.leonardcohencroatia.com, hvor der er et par tips mere. Et lille tips for fans: Man kan optage interviewene med Windows “lydoptager” (Tilbehør –> Underholdning), og med fingerfærdighed kan man også konvertere optagelserne til mp3, fx.
Leonard signerer digtbogen

Sonnet to Liberty – Oscar Wilde

22. oktober 2006

Sonnet to Liberty

Not that I love thy children, whose dull eyes
See nothing save their own unlovely woe,
Whose minds know nothing, nothing care to know,—
But that the roar of thy Democracies,
Thy reigns of Terror, thy great Anarchies,
Mirror my wildest passions like the sea,—
And give my rage a brother——! Liberty!
For this sake only do thy dissonant cries
Delight my discreet soul, else might all kings
By bloody knout or treacherous cannonades
Rob nations of their rights inviolate
And I remain unmoved—and yet, and yet,
These Christs that die upon the barricades,
God knows it I am with them, in some things.

Kulturnat i århus

28. september 2006

Se programmet her!

Lucinda Williams

14. september 2006

Her til morgen (før en vis herre fik skoene på…) lyttede vi til litteraturprofessorens datter Lucinda Williams “Car wheels on a gravel road”:

Lucinda er er ferm sangskriver i genren “americana” (country, folk…), og ovenstående plade er min favorit i hendes produktion. Lucinda har turet med Bob Dylan og har arbejdet sammen med fx Elvis Costello. Og nu kan man læse, at Car Wheels… skal genudsendes i en luksusudgave med en masse ekstramateriale. Dem om det. Vi er lidt trætte af alle de forvoksede genudgivelser! Den gamle er god nok. Og så passer hendes musik fint til årstiden, hvor sommeren endnu holder ved, men efteråret viser sin frosne klo…

I øvrigt kan man høre en rigtig fin koncert af et par timers varighed med Lucinda på NPR. Enjoy!

Lille tilføjelse: På Lucindas hjemmeside kan man se, hvad hun selv lytter til pt. Forbavsende god smag!

Doc Pomus – så kom den endelig…

1. september 2006

Et bump på dørmåtten og så var den her, den længe ventede Tribute to Doc Pomus: Till the Night is Gone. Plastikkassen var i en ynkelig forfatning, men til gengæld var cd’en og den lille bog i bedste stand. Og så slap jeg både for at betale moms og told, selv om prisen oversteg grænsen for begge ;-). Det var dagens anden gode nyhed (den første var den med novellerne på DR).

I dag er det Store Bob-Dag!

28. august 2006

Så oprandt dagen, hvor Bobs nye plade skulle være ude i de lokale pladebutikker, og anmelderne har åbenbart kun ros til overs for his Bobness. Har nogen fundet en decideret dårlig anmeldelse, må de godt fortælle os andre om det.

Opdatering: Og hos nogen har den meget omtale af Gammelfar-Dylans nye musikcd givet anledning til selvransagelse af næste psykoanalytiske dimensioner. Her fra blokken skal man ikke høre ét ondt ord i anledning af, at man ikke er fan af B.D. Hva’ fan’, der er så meget andet i musikkens og poesiens verden…

The Doors in-a-box

26. august 2006

Nostalgiforlaget Rhino udsender om kort tid en boks med The Doors. Titlen er “Perception”, og sættet indeholder gruppens seks officielle pladeudgivelser i remasterede udgaver, plus en DVD med ny 5.1 DTS Sound Surround Mix. DVD’en indeholder sjælne lydoptagelser, videoer, lyrik og fotos. Blandt højdepunkterne på sættet er en hidtil ikke udgiven version af gruppens debutsang “Indian Summer” og alternative takes af flere klassikere, fx Love me two times. I forbindelse med bokssættets udgivelse udkommer også den første autoriserede selvbiografi “The Doors by The Doors” på forlaget Hyperion. Doors-fans glæder sig…

Coveret ovenfor er fra det dobbeltalbum, som The Doors udsendte med titlen Absolutely Live. På det tidspunkt, hvor pladen udkom, var jeg meget ung og havde ingen penge, så det var sin sag at få fat i den musik, man gerne ville have. Men en bekendt af mine forældre havde arbejdet på Thule Airbase og kom hjem med en masse musik, blandt andet denne Doors-lp. Da jeg havde gjort ham en tjeneste (slået græsplæne eller noget i den stil…) fik jeg lov til selv at vælge en plade. Enten Doors-pladen eller en med The Associations (mon nogen kan huske dem?!). Gæt, hvad valget faldt på… Associations, selvfølgelig. Siden fik jeg dog fat på Doors-pladen.