Indlæg tagget med pop

Crosby, Stills, Nash & Young Déjà vu – déjà vu…

4. januar 2008

Det gode engelske musikblad Uncut fortæller (via Gaffa), at Neil Young har lavet en dokumentarfilm om bandet Crosby, Stills, Nash & Young. titlen er “Crosby, Stills, Nash & Young – Déjà Vu”. Filmen, der har premiere pÃ¥ Sundance-filmfestivalen i denne mÃ¥ned er instrueret af Young selv under pseudonymet Bernard Shakey. Det er ikke første gang Bernard Shakey har instrueret film. Tidligere er kommet: Journey Through The Past, Human Highway og Greendale.

Allmost Cut My HairWooden ShipsHelpless.

Rock-musicals i tresserne

9. november 2007

I det foregÃ¥ende indlæg strejfede vi lige fænomenet rock-musicals med omtalen af sangen “Aquarius”. Sangen stammer, som anført, fra rock-musicalen “Hair” – eller som dens oprindelige, fulde titel er: Hair – The American Tribal Love-Rock Musical. Og det var netop “Hair”, der satte gang i den bølge af rock-musicals, som med stor succes indtog de vesterlandske teaterscener (og biograflærreder) i Ã¥rene frem.
Musikken til Hair blev skrevet af Gald MacDermot og sangteksterne og historien af James Rado og Gerome Ragni. Hair er et kommercielt mainstream-produkt, men også en loyal fortælling om hippie-subkulturen og den såkaldt seksuelle revolution, der brød igennem i det årti.
Musicalen førte i en vis forstand ogsÃ¥ det nye frisind ind i teaterverdenen med sin dyrkelse af nøgenhed, “sjov tobak”, bramfri sprogbrug, raceblanding og anti-autoritære holdninger. Og ved at bryde grænserne mellem publikum og optrædende – akkurat som det var sket i tressernes rock-musik.
Med udspring i en off-Broadway-premiere i oktober 1967 og et hav af opførelser bredte den sig til omverdenen. Fra selve Broadway tog den i 1968 springet til London , hvor den også blev et kæmpehit. Lige som det skete i resten af den vestlige verden. I 1979 blev den på fortræffelig vis filmatiseret af Milos Forman.
Plottet i stykket er ikke særlig dybsindigt: En flok hippier i en politisk aktiv gruppen ved navn “The Tribe” gør oprør mod det borgerlige samfunds stramme bÃ¥nd og dobbeltmoral – og krigen i Vietnam, som jo dengang var med til at politisere en hel generation af unge.
NÃ¥r musicalen blev sÃ¥ stor en succes, som tilfældet var, sÃ¥ hænger det i høj grad sammen med, at den – ud over sine nye teatralske ideer – havde et stort antal sange med hitpotentiale, hvilket var ret usædvanligt for teatershows pÃ¥ Broadway.
Ud over en kulturpolitisk betydning fik “Hair” ogsÃ¥ betydning i den forstand, at den blev springbræt for en lang række unge skuespillere og sangere. BÃ¥de i udlandet og her til lands, hvor folk som Eddie Skoller, Brødrene Olsen, Sanne Salomonsen, Allan Mortensen m.fl. blev hjulpet godt pÃ¥ vej af successen.
Hair blev i 1970 fulgt op af Tim Rice & Andrew Lloyd Webbers fortælling om “Jesus Christ Superstar” med fokus pÃ¥ forholdet mellem Jesus og Judas. Selv om musicalens tematik sÃ¥ledes var gammel, sÃ¥ var den et barn af sin tid. Ikke uden en vis inspiration fra Hair var Jesus Christ Superstar præget af moderne “politisk ukorrekt” talesprog med slangelementer og utvetydige hentydninger til det moderne liv – herunder det politiske – i slutningen af tresserne. OgsÃ¥ denne musical, der i øvrigt for alvor satte skub i Rices & Webbers karrierer som musicalproducenter, var præget af iørefaldende sange, der gjorde sig pÃ¥ hitlisterne. I det hele taget er der mange paralleller mellem det succesforløb, Hair gennemgik, og sÃ¥ Jesus Christ Superstar. Sidstnævnte blev ogsÃ¥ filmatiseret. Oven i købet allerede i 1973, af Norman Jewison.


Sangen Hair fra Formas film – video, Aquarius
Jesus Christ Superstar: Everything’s Allright I don’t know how to love him (Yvonne Ellimann) – Jesus Christ Superstar.

Led Zeppelin IV – Rock’n Roll

31. oktober 2007

Kom forbi et Ã¥bent vindue, hvor toner fra Led Zeppelins fjerde album (1971) lød ud i universet. Rock’n Roll… Nu snurrer den sÃ¥ pÃ¥ cd-afspilleren.

Its been a long time since I rock and rolled,
Its been a long time since I did the stroll.
Ooh, let me get it back, let me get it back,
Let me get it back, baby, where I come from.
Its been a long time, been a long time,
Been a long lonely, lonely, lonely, lonely, lonely time.
Yes it has.
Its been a long time since the book of love,
I cant count the tears of a life with no love.
Carry me back, carry me back,
Carry me back, baby, where I come from.
Its been a long time, been a long time,
Been a long lonely, lonely, lonely, lonely, lonely time.
Seems so long since we walked in the moonlight,
Making vows that just cant work right.
Open your arms, opens your arms,
Open your arms, baby, let my love come running in.
Its been a long time, been a long time,
Been a long lonely, lonely, lonely, lonely, lonely time.

Bonus “The Battle of Evermore”, en af capac yndlings-zeppelinere, med Sandy Denny i vokal duet med Robert Plant:

Erik Kramhøjs Rockhistorie

29. oktober 2007

Her i musiknostalgibloggen kommer vi ikke uden om at omtale en ny bog af Erik Kramshøj: Kramshøjs Rockhistorie. Den stadigvæk aktive rock-medarbejder ved DR – afvikler pt. programmet “Radium” pÃ¥ P2 – hører med i den lille skare af DR-medarbejdere, der udgjorde capacs rock- og pop-musik-pushere fra de glade og gale halvfjerdsere. Han er en af den flok, der løftede arven efter Jørgen de Mylius’ solopræstation i de tidlige tressere. I følge oplysningerne pÃ¥ DRs hjemmeside, sÃ¥ er bogen mere end blot rock-historie. Det er en personlig bog, der fortæller rock-historie gennem Kramshøjs egen livshistorie og temperament. Lige noget for sÃ¥dan en som capac…

Og m̴ske ikke alligevel РLanggaber, Gaffa anmelder bogen!

The B-52’s flyver igen!

25. oktober 2007

Den seneste mÃ¥ned har capac gennemlyttet alt, hvad The B-52’s har udsendt officielt (bortset fra Mesopotamia). Derfor er det lidt sjovt at læse, at bandet efter en pause pÃ¥ 16 Ã¥r udsender en ny plade den 26. februar næste Ã¥r. Titlen er “Funplex”.

Amy, oh Amy…

19. oktober 2007

Det stÃ¥r i næsten alle aviser: Amy “Wino” Winehouse, bloggens lille kæledægge, er blevet taget med narkotika i Norge. Og har accepteret en bøde. Koncerten i København fik – diplomatisk sagt – blandet modtagelse. PÃ¥ positivsiden finder vi, at Amy – vist nok – indspiller med en anden rehab-kandidat, nemlig Babyshambles- og Libertines-ikonet Pete Doherty. Kan Amy slippe ud af Billy Holliday-syndromet eller indskriver hun sig i række af alt for tidligt abdicerede stjerner?! Vi følger udviklingen…


Opdatering: en af capacs favoritanmeldere, Klaus Lynggaard, giver Winohouses københavnerkoncert en positiv omtale; dog med et enkelt forbehold. Amy var enormt fraværende og havde et “fjernt stirrende tusindkilometerblik”…

Eric McCredie – “Middle of the Road” – sanger og bassist er død

18. oktober 2007

McCredie øverst til venstre

Eric McCredie var med i bandet Middle of the Road, der huserede i halvfjerdserne med – som navnet antyder – mainstreampop. Som The Independents nekrologskriver pointerer, sÃ¥ repræsenterede Middle of the Road med deres store hit Chirpy Chirpy Cheep Cheep den form for pop, der er “irriterende fængende”. Sange som Y Viva Espana, The Birdy Song, Sugar Sugar, Una Paloma Blanca, Macarena med flere. Sange, der i en periode spilles her, der og alle vegne, indtil mætnings- og kvalmepunktet er nÃ¥et og overskredet…
Bandet fik endnu et par hits med ligeledes irriterende slagere som Tweedle Dee, Tweedle Dum og Soley Soley. Middle of the Road opløstes i 1976. Eric McCredie blev 62. Hvil i fred.
Se og hør Chirpy Chirpy Cheep Cheep her (pÃ¥ eget ansvar…).

Mere fransk: Soko besøger Danmark igen

13. oktober 2007

Det var Uffe, der fik “I’ll kill her” pÃ¥ hjernen, og nu har han og alle andre mulighed for at opleve den lille charmerende franskkvinde pÃ¥ danske scener. Igen. For hun har faktisk været forbi blandt andet det Ã¥rhusianske spillested Voxhall, hvor hun gav en velanmeldt koncert. Denne gang er det 17., 18. og 20. oktober i hhv. Ã…lborg, København og Ã…rhus (igen Voxhall). Billetsalg via Billetlugen m.m.

Amy “Wino” Winehouse fÃ¥r Q-Award

9. oktober 2007

Til trods for mange i sidste øjeblik aflyste koncerter og anden upassende adfærd pÃ¥ grund af almindelig drikfældighed og forlystelsessyge, sÃ¥ har capac-bloggen lille kæledægge, den 24 Ã¥rige sangerinde, Amy Winehouse vundet den prestigefyldte Q Award for “bedste album” med skiven Black To Black. I skarp konkurrence med navne som Arcade Fire, Arctic Monkeys, Kaiser Chiefs og Manic Street Preachers. Vi gratulerer. Mere pÃ¥ Q’s hjemmeside.

Se denne video, hvor Amy Winehouse er mixet sammen med Linda Ronstadt – modsætninger mødes og sød musik… “You Know The I’m No Good”/ “You’re No Good”

Rock møder bluegrass: Alison Kraus & Robert Plant

3. oktober 2007

Som Anja allerede har gjort opmærksom på har Led Zeppelins Robert Plant overtalt sangfuglen og bluegrassikonet Alison Krauss til at lave en fælles plade Raising Sand. Her kan man høre lidt af og om pladen.