Gadaffi og “revolutionen” – tankedrys
23. februar 2011
Da jeg gik på uni, snakkede man meget om “revolution”, når man snakkede politik. ‘Når revolutionen kommer..’, sagde nogle af de unge, der ‘solidariserede’ sig med ‘arbejderne’. Allerede dengang havde jeg det svært med ‘revolutionen’ og kunne slet ikke se de arbejdere, jeg kendte hjemme fra familien, lave nogen revolution. De havde mere end nok at gøre med at tjene til dagen og vejen og betale af på den velstand, som kom til i løbet af efterkrigstiden og tresserne.
Og så kan jeg huske, at et klogt hoved sagde, at ordet ‘revolution’ kom af latin ‘revoltare’, der betød ‘omvælte’ men også indebar noget gentagelse (re-). At revolution med andre ord nok var omvæltning af det bestående, men også en gentagelse af noget af det gamle. Således var den russiske revolution nok en omvæltning, men også en videreførelse af fx zardømmets statsapparat og hemmelige politi – og vi ved jo, hvad det førte med sig siden hen…
I disse dage tales der meget om revolutioner i Mellemøsten. Ægypten osv. Men måske er det slet ikke revolution, vi er vidne til. Men snarere noget i retning af det, der sket med Østblokken i 1989 og årene efter. Der er en parallel. I Østeuropa havde befolkningerne i årtier været underlagt et diktatur uden frihed og demokrati og så kom forandringens vinde. Som et vindpust, som Bruce Chatwin forudså, det ville ske. Befolkningerne – eller folket – ville ikke længere være med. Magthavernes legitimitet forsvandt, og Muren faldt – i direkte og overført forstand.
Det ligner. Også de mellemøstlige despoter har mistet deres legitimitet. Det var tydeligt i går, da man kunne se den måske brutaleste af dem alle, Libyens despot, Gadaffi, tale på tv. En beduindespot i mediernes favntag. En anakronisme, der prøvede at opretholde en for længst tabt magthaverværdighed, medens hans betroede mænd tog deres afsked eller deserterede – inden- og udenlands. Gadaffi fremstod en karikatur af en tyran, der endnu var mulighed i den før-digitale verden, men nu er reduceret til et symbol på det, der var. Et statist på Historiens store tog.
Selv om det kun er begyndelsen og vejen til et bedre liv for de mange millioner dernede vil være lang og fuld af sten og andre forhindringer, så er det alligevel historiske hændelser, der er svangre af håb for verdens fremtid og opmuntrende for alle andre folk. Vores eget inklusive…
