Indlæg tagget med Samleri

Musik fra Store Lyserøde

25. august 2006

Musikken til at starte aftenen med, når Gravhunden er luftet: The Bands Music from Big Pink. Se også en femten minutter lang video med Levon Helm Band her.

Og her et billede af Store Lyserøde:

Cry Baby – Johnny Depp og John Waters

22. august 2006

Dagens filmindkøb passer som Hans i Grete til min smag og til min families smag. SÃ¥ kan det vel ikke være ret meget bedre. Filmen er “Cry Baby” fra 1990 med Johnny Depp (min datters og min fælles filmstjerne…) i en yngre udgave. Filmen er instrueret af outsideren, kitsch- og nostalgidyrkeren John Waters, der stÃ¥r bag filmoplevelser som “Hairspray” og “Polyester” (der blev vist i “Odorama”, idet publikum fik udleveret skrabe- og lugtkort, som man efter nærmere anvisning skulle bruge under forestillingen), “Serial Mom” m.fl. Cry Baby, der ogsÃ¥ har Iggy Pop og den tidligere pornostjerne Tracy Lords pÃ¥ listen, er en slags humoristisk udgave af John Travolta- og Olivia Newton John-hittet “Grease” (som er en af min datters og frues favoritfilm…).

Waters har i øvrigt en udmærket hjemmeside med overskriften: 10 Years of Filth. Her kan man læse hans biografi, se en oversigt over alle hans film, men fx ogsÃ¥ se, at hans inspiration kommer fra sÃ¥ forskellige instruktører (o.a.) som: Russ Meyer (babsomanen over dem alle…), Ed Wood (trash-filmens mester), Walt Disney, Reiner Werner Fassbinder, Ingmar Bergman, Andy Warhol m.fl. Og sÃ¥ er der en side helliget Divine…

I kommentarerne bliver en vis Rickie Lake ved med at dukke op. SÃ¥ jeg mÃ¥ hellere afsløre, at hun ogsÃ¥ er med i filmen. Hvis man – som Irene – ikke er bekendt med, hvem frk. Lake er, sÃ¥ kan man besøge hendes planet her: http://www.planetricki.com/ . Og man kan fÃ¥ besked om hendes vist nok populære talkshow her: http://www.nytix.com/TVShows/NewYork/RickiLake/rickilake.html

 

Jukebox-historier

22. august 2006

Min gamle blog lever endnu. Den har stadig en pæn hitrate, og der er også kommet en længere kommentar, som fortjener at komme helt frem i lyset. I den gamle capac skrev jeg i maj i år et indlæg om jukeboxen:

“Jeg havde for nogle år siden en nabo, hvis største ønske var at få en Wurlitzer Jukebox hjem til stuen. Så kunne han og fruen fylde den med gamle singleplader og tage en svingom, medens de drømte sig tilbage til ungdommens dage. Den eneste erindring jeg har om jukeboxe er fra noget, der hed Kruses Stue i Esbjerg. Her stod engang en jukeboks, hvor man for 25 øre kunne høre tidens toner. Fx Bobby Bare “5000 Miles from Home”? eller “Brænd mine breve”? med Bjørn Tidmand. For ikke at nævne Beatles, Stones osv. Denne erindring skyldes, at AP fortæller om en beer-and-wine-tavern i Boston – kaldet The Sevens – hvor ejeren har opstillet en internetopkoblet jukebox, som kan spille tusindvis af forskellige sange. For 25$ kan man så høre musik hele aftenen og natten med, og man, dvs. ejeren og kunderne, kan frit vælge, hvad de vil høre. Men nostalgikerne er allerede ude med kritikken. Kate Nies fra Cambridge på 26 somre siger, at det da er meget fint med det store udvalg, men den nye jukebox har ikke samme “personlighed”? som forgængere, CD-jukeboxen. En del af charmen ved de gamle jukeboxe fra 1950’erne og 1960’erne var, at man kunne se maskinen vælge pladen og lægge den på afspilleren – og høre mekanikken arbejde. På den nye er der et touch screen og en sprække til kreditkortet”

Opdatering: På nettet har jeg fundet følgende lille historie om ovennævnte Kruses Stue (som i parantes bemærket var ejet af Bos farfar og -mor!):

“I 1933 åbnedes her [i Vognsbølparken, Esbjerg] Kruses Stue, som helt frem til 1970 rummede en lille forlystelsespark med beværtning, campingplads og forskellige forlystelser samt en lille zoologisk have, som vi, der var unge i 60’erne husker for mange udflugter først med far og mor og senere med skolekammeraterne. I 1980 købte kommunen området og hele anlægget blev fjernet. “Simon Fønsbo, der også er bosat i Århus, faldt over mit indlæg og skrev nedenstående historie, som fortjener flere læsere: “Blot en lille kommentar: Jeg stødte på blog’en i min søgen efter nogen som kunne skaffe reservedele til min Wurlitzer… Da jeg blev 30 år, holdt min daværende kæreste surprise-fest for mig lørdagen inden den tirsdag i februar, hvor jeg faktisk fyldte år. Det var en overraskelse! Men det var intet at regne imod det syn, der mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde om tirsdagen… Da jeg kom ind i stuen, hørte jeg Elvis synge ‘Love med tender’…. Det behøvede jo i sig selv ikke at være usædvanligt, men da jeg kom ind i stuen – og vi boede altså  på56 kvadratmeter i en 4 etagers ejendom i Århus C; på 4. sal naturligvis – så jeg til min overraskelse, at musikken kom fra en Wurlitzer. Hun havde simpelthen sparet sammen et år, havde købt det jeg altid havde ønsket mig allermest – oven i købet i København“ og fået 4 fyre til at transportere 165 kg jukebox op på 4. sal og sat den til.. Og der stod den og spillede – mægtig, frygtindgydende og ualmindelig smuk… Ja, i en 2-værelses virkede den virkelig stor. Så stor, at jeg blev grebet af ærefrygt i en grad så jeg måtte sætte mig ned…Nu står den så i vores hus på 8. år. Kvinder, der forærer folk jukeboxe skal man holde fast i, så jeg giftede mig naturligvis med hende. Nummervalget på jukeboxen driller lidt nogle gange. Man skal trykke lidt hårdt for at vælge, og derfor leder jeg efter et ‘værksted’. Typen er jo fra ’48, og selve modellen jeg har stået er produceret i 1981, og kan naturligvis kun bruge singler… men den trænger til at få renset printpladen!  Men da jeg alligevel kom forbi, tænkte jeg at du lige skulle have historien! Mvh. Simon, ejer af en vaskeægte model 48 Wurlitzer, Skåde v. Århus

PS. Jeg sidder og tænker på, hvilken model, der stod i Kruses stue. Den mindede en hel del om den afbildede. Man kunne bladre i siderne med små papirsedler, hvor de enkelte sangnumre var skrevet ind (på skrivemaskine?!) med titel, kunstner og nummer.

Tribute to… del 2

21. august 2006

Så er det listetid igen. På min gamle blog lavede jeg en liste over Tribute-plader, som jeg holder af. Nu er det på tide at få den opdateret. Så her er den, stadig i ikke-prioriteret orden:

1. I am Sam (2001). Og det er ikke engang en rigtig Tribute-plade, men et soundtrack bestående af Beatles-covers. Der er mange fine perler imellem: Aimee Mann & Michael Penns Two of us, Rufus Wainwrights Across the Univers, Eddie Vedders You’ve got to hide your love away, Nick Cave Let it be m.fl.

2. Tribute to Hank Williams (2003). En compilation af Hank Williams-sange med gamle country-and-western-stjerner som Patsy Cline, Roy Acouff, Leona Williams, The Plainsmen osv. Rigtig country and western. Anbefales varmt.

3. Timeless (2001). Også en Tribute to Hank Williams. Med kunstnere som: Johnny Cash, Lucinda Williams, Emmylou Harris, Keith Richards, Tom Petty, Bob Dylan m.fl. Alle numre holder, nogle mere end andre… Denne mands sange er uopslidelige.

4. I’m your fan. Cohen-covers af John Cale, REM, Nick Cave, Pixies m.fl. En hel del snapse, men også noget fortyndet..

5. Avalon Blues: A Tribute to the Music of Mississippi John Hurt. Jeg nærmest snublede over denne tribute-plade på biblioteket. Og lånte den med det samme, da jeg er til the blues. Den indholder en perlerække af fine versioneringer af: Lucinda Williams, Bruce Cockburn, Steve & Justin Earle, Geoff Muldaur, Ben Harper, John Hiatt, Taj Mahal, Victoria Williams og mange flere.

6. og (tak til Kim for at opfriske min erindring!): “Return of the grievous angel – a tribute to Gram Parsons“, fra 1999 skal med pÃ¥ listen. En fantastisk plade med bidrag fra blandt andet Beck, Elvis Costello, Whiskeytown, Pretenders, Cowboy Junkies og naturligvis Emmylou Harris. Pladen virker i den grad efter hensigten – man fÃ¥r lyst til at udforske Gram Parsons egne udgivelser …. bedre effekt kan man vel ikke ønske sig af en hyldest-udgivelse.” – med Kims ord…

7. Till the Night is Gone : A Tribute to Doc Pomus.

————

Anledningen til opdateringen er, at jeg omsider har fÃ¥et fat i Doc Pomus-pladen. Nogen vil mÃ¥ske klø sig i hÃ¥ret og sige: Hvem er Doc Pomus? Folk, der kender sange som: “Sweets for my Sweet” (fx m. The Searchers), “Viva Las Vegas ” (Elvis..), “Save the last Dance for me” (fx m. John Lennon) m.fl. vil vide, at vi har at gøre med en af de store sangskrivere i amerikansk populærmusik. Den polioramte Doc Pomus startede som bluessanger allerede i 1940’erne, inden han kastede sig over sangskrivningen. Da Doc var i starten af 30’erne blev han sangskriver for fuld til og slog sig sammen med et andet, ungt sangskrivertalent: Mort Shuman. Sammen skrev de to en række sange, hvoraf Elvis Presley indspillede omkring tyve stykker. Da samarbejdet stoppede kastede Pomus sig ud i tiÃ¥rig en karriere som hasardspiller. Den fik – heldigvis – en brat ende, da Pomus blev udsat for et væbnet røveri… Han vendte derefter tilbage til den sikrere vej som sangskriver og leverede blandt andet sange til B.B. King, skrevet sammen med Dr. John. Men fx ogsÃ¥ Mink de Ville nød godt af hans talent. Pomus døde i 1991 af lungekræft, 64 Ã¥r gammel.

Doc Pomus er et eksempel på en kunstner, der i høj grad er andre kunstneres idol. Det kan man også se af hyldestpladen, hvor en perlerække af kendte kunstnere medvirker:

1. Lonely Avenue – Los Lobos
2. Boogie Woogie Country Girl – Bob Dylan
3. Viva Las Vegas – Shawn Colvin
4. A Mess Of Blues – John Hiatt
5. This Magic Moment – Lou Reed
6. Blinded By Love – B.B. King
7. Young Blood – The Band
8. There Must Be A Better World Somewhere – Irma
9. Turn Me Loose – Dion
10. I Count The Tears – Roseanne Cash
11. I’m On A Roll – Dr. John
12. Still In Love – Solomon Burke
13. Sweets For My Sweet – Brian Wilson
14. Save The Last Dance For Me – Aaron Neville

– Det kan dÃ¥rligt blive bedre. Og alene Dion (Dimuccis) udgave af Turn me Loose er hele pladen værd. Det svinger som ind i h…… :

“Turn me loose, turn me loose I say
This is the first time I have felt this way
Gonna get a thousand kicks or kiss a thousand chicks
So turn me loos
e
Turn me loose, turn me loose I say
Gonna rock’n’roll long as the band’s gonna play
Gonna holler, gonna shout, gonna knock myself right out
So turn me loose (turn me loose, ooh-ahh)
I’ve got some change in my pocket and I’m rarin’ to go
Takin’ some chick-a to the picture show
And when I see her home and we kiss goodnight
Well, turn me loose, turn me loose, turn me loose, turn me loose…”


 

Pomus-pladen er svær at opdrive i Europa, men kan fÃ¥s via amazon.com og pÃ¥ ebay. Men man skal ikke regne med at fÃ¥ den billigt. Sidst jeg bød pÃ¥ den stoppede buddet ved £ 12 + forsendelsesomkostninger. Jeg venter pÃ¥ regningen for told og moms for mit køb…

 

 

A Merry Little Christmas – Linda Ronstadt

17. august 2006

Her til formiddag lytter vi til ovenstÃ¥ende plade med Linda Ronstadt. Det var slet ikke meningen. Det skulle have været Heart like a Wheel, men jeg var Ã¥benbart kommet til at bytte om pÃ¥ skiverne i æskerne. SÃ¥: Have Yourself a Merry… ;-)

Opdatering: Pladen indeholder en umanerlig smuk udgave af Joni Mitchells klassiker “River”, den blÃ¥-este julesang jeg kender: I wish, I had a River I could skate away on…
http://www.ronstadt-linda.com/

Chelsea Hotel, 23rd St. West, New York

16. august 2006

Jeg vender lige tilbage til det berømte hotel, som fik Joni Mitchell til at skrive “Chelsea Morning”: Chelsea Hotel. I det foregÃ¥ende indlæg omtalte jeg en dokumentarfilm om stedet og dets beboere. Det ville være rart at se den igen. Men indtil videre kan man fornøje sig med en tre timer lang tema-udsendelse om dette mytologiske sted. Det er DR 2 – altsÃ¥ radioen – der d. 5. august i Ã¥r sendte programmet, hvor krimi-magister og Politiken-journalist Bo Tao Michäelis og Anette Brun Johansen guider igennem. Programmet er garneret med musikalske indslag (fx Patti Smith) og oplæsninger af litteratur, der knytter sig til stedet. Programmet kan høres on-line.