Indlæg tagget med seksualliv

Klostersex med nonner – poesi

19. juni 2007

Den spanske modernist og Nobel-pristager Juan Ramòn Jiménez blev født i Andalusien i 1881 og døde i 1958. Han betragtes som en af grundlæggerne af den moderne spanske poesi, som en af de store, gamle mestre i poesien. Han blev uddannet jurist og forlod for stedse Spanien i 1936, hvorefter han levede i USA, Cuba og Puerto Rico.
Jiménez levede tilsyneladende et stille og roligt liv. Men nu har han post mortem vakt opsigt i Spanien, fordi et spansk forlag har besluttet at udgive nogle erotiske digte, der blandt andet involverer nonner. Og det gør man ikke bare sådan i et katolsk land som Spanien. I hvert fald kan The Guardian fortælle, at mange nonner har krævet udgivelsen stoppet.
I følge legenden skulle Juan have haft et erotisk forhold til mindst tre nonner fra Den hellige Rosenkransorden. Nonnerne arbejde pÃ¥ et plejehjem, hvor den unge digter tilbragte Ã¥rene 1901-03. Siden har digteren omtalt disse om som “sit livs lykkeligste”. Opholdet endte med, at Juan blev smidt ud, da han Ã¥benbart havde haft det for sjovt. Og en af nonnerne blev forflyttet til en orden i Barcelona…
Offentliggørlsen af de ialt 20 erotiske digte under titlen Kærlighedens Bøger har mødt modstand fra den omtalte orden, selv om det er usikkert, hvorvidt digtene blot er en ung mands erotiske drømmerier, eller om de henviser til faktiske handlinger. Noget kunne jo tyde pÃ¥, at det sidste var tilfældet. Og, som bekendt, ville det bestemt ikke være første gang den katolske kirke var involveret i seksuelle aktiviteter…
Modstanden mod udgivelsen, som Jiménez selv ønskede udført allerede i 1913, men skrinlagde på grund af sin kommende hustrus modstand, skyldes måske også, at udgivelsen vil rokke ved billedet af den stille, seriøse poet, der skrev omkring 3.600 digte ialt.

Men døm selv. Her er en smagsprøve i engelske oversættelse:

Three verses

Sister! We stripped off our ardent bodies

In endless and senseless profusion….

It was autumn and the sun – don’t you remember?

Added sweet sadness to the white splendour of our abode

Sister Pilar, are your eyes still so black?

And your mouth so fresh and red?

And your breasts…? How are they?

Oh, do you recall how you would come into my room late at night, calling to me like a mother, telling me off like a child?

“When she fled, in a flight of deranged wimples,

from the impetuous will of my desire

she would seek shelter in a corner, like a cat …

but her nails were sweeter than my kisses.

Dagens dom

18. juni 2007

SÃ¥ faldt den omsider. Dommen i sagen om “Pikken Fra Herning” (med digteren Peter Laugesens malende betegnelse). Læs her, hvad jeg tidligere har skrevet.

PS. PÃ¥ foranledning af et spørgsmÃ¥l fra Linda Solskin (se kommentarerne) vedrørende min hyppige henvisning til Peter Laugesens titulering af Rudy Frederiksen som “Pikken fra Herning” (à la Ørnen…) vil jeg lige præcisere, at det stammer fra en tv-klumme, som Peter skrev i Information den 8. september 2006 som en reaktion pÃ¥ TV2s afsløringer af chatkonsulenten. Et citat fra Laugesens muntre omtale: “Hæsblæsende afsløredes nu, hvordan denne ekspert i chat havde fÃ¥et chattet sig helt ind til ekspertstolen i TV-Avisen pÃ¥ DR 1, og hvordan han ellers, gennem en lang række sider pÃ¥ internettet, tilbød de unge piger en adgang til modelverdenen.
Rudy lagde egentlig ikke skjul pÃ¥ noget. Han meddelte allerede pÃ¥ hjemmesiden, at adgangsbilletten var et samleje med fotografen. Til gengæld ville der sÃ¥ foreligge en reklame-dvd, de kunne bruge som murbrækker til verden uden for chatrummets smÃ¥pigedrømme. !…”

Trompetbukser – lidt nostalgia…

18. juni 2007

Ordet “trompetbukser” er nævnt og straks sættes en billed- og stemningsstrøm i gang i mit hovede. (Som min datter sagde til mig forleden: Far, hvordan kan du huske alt det der? Drengene i min klasse kan ikke engang huske, hvad der skete sidste Ã¥r!).
Jeg bilder mig ind, at trompetbukserne markerede modens indtog i min drengede bevidsthed. MÃ¥ske ikke uden en vis sammenhæng med den spirende interesse for piger i forbindelse med den for drenge sÃ¥ almindelige, langsommelige kønsmodning med alle dens konsekvenser for hjernens udvikling og det øvrige… I hvert fald husker jeg tydeligt en sommerdag, hvor en af naboskabets drenge kom hen til mig sammen med en blond pige, der viste sig at være hans nye og første kæreste. Drengen, der var tilflytter fra Djævleøen, og hvis navn jeg ikke ihukommer længere, sÃ¥ jeg op til, fordi hans værelse var tapetseret med plakater af The Beatles, The Rolling Stones, The Pretty Things osv. Og jævnligt hang han ud af værelsets vindue for at vise de nyeste plakater frem for de mÃ¥bende unger nede pÃ¥ fortovet. SÃ¥dan blev det ved, indtil han fik interesse for traditionel jazz, begyndte at gÃ¥ med islændere og ryge merskumspibe – sÃ¥ mistede vi interessen.
I det hele taget var det at have sit eget værelse næsten ukendt for os baggÃ¥rdsunger, der mÃ¥tte dele soveværelset med forældre og søskende. Bortset fra Tosse-Bents søster, der efter lang tids kamp med “de gamle” fik tilkæmpet sig et lille, støvet loftsværelse, sÃ¥ var der ingen, der nød den luksus.
Og så oven i købet af få lov til at beklæde væggene med idolbilleder, ja, det var det nærmeste, man kunne komme himlen. Dengang.
Men, som fortalt, så kom han gående med sin nye veninde. Hun stod der smilende i solskinnet, og solen dannede en glorie omkring hendes blonde, lange pagefrisure, medens hun kækt viste sine røde trompetbukser frem. Jeg tror, jeg begyndte at forstå lidt af det der med piger og modetøj dengang på Nygårdsvej. Det var rigtige trompetbukser, hvor benene var tragtformede som, ja, en trompets tragt. Derefter fulgte en periode, hvor buskeben med vidde var moderne. Trompetbukserne fik følgeskab af sømandsbukserne og andre modeller. Jeg havde selv flere par cowboybukser med svaj i buksebenene, som min far, sømanden, sagde. Svaj.

I can’t get no Satisfaction

9. juni 2007

Stones, Hyde Park 69 med gæster

Måske ikke uden en vis forbindelse til det foregående indlæg om seksuelt frisind på Cuba, så er dagens nostalgiske indslag fra de gode gamle dage The Rolling Stones med Satisfaction.

I can’t get no satisfaction,
I can’t get no girl reaction.
‘Cause I try and I try and I try and I try.
I can’t get no, I can’t get no.

When I’m ridin’ round the world
and I’m doin’ this and I’m signing that
and I’m tryin’ to make some girl
who tells me baby better come back later next week
’cause you see I’m on losing streak.
I can’t get no, oh no no no.
Hey hey hey, that’s what I say.

I can’t get no, I can’t get no,
I can’t get no satisfaction,
no satisfaction, no satisfaction, no satisfaction.

Læs mere »

Cubansk seksuelt frisind

9. juni 2007

I udsalgskasserne rundt omkring kan man være heldig at finde ovenstÃ¥ende video for en ti-tyve kroner. Julian Schnabels latinamerikanske film Antes que anochezca (Before Night Falls) fra 2000 har gonzo-piraten Johnny Depp i en fin rolle som transvestit, men filmen handler især om den cubanske digter og romanforfatter Reinaldo Arenas liv. Arenas var ogsÃ¥ homoseksuel, og filmen beskriver blandt andet perioden frem til Castros magtovertagelse – og den efterfølgende undertrykkelse af seksuelle minoriteter. Filmen er en Ã¥benlys kritik af en bornert macho-seksualitets-moralismes tiltagende betydning i et samfund, der – i hvert fald pÃ¥ papiret – burde repræsentere et socialistisk frisind med plads til seksuel diversitet. Jeg kan ikke huske, om jeg har omtalt filmen før, men i hvert fald er den absolut seværdig. Og den giver et nuanceret billede af den cubanske samfundsudvikling i den nævnte periode – uden af ende i enøjet anti-kommunisme. Snarere er den en illustration af, at seksuel undertrykkelse (og frisind) ikke er er forbeholdt en bestemt samfundsform.
Anledningen til denne kommentar er ikke et gensyn med filmen, men en artikel i New York Times om det cubanske samfunds aktuelle forsøg pÃ¥ at hÃ¥ndtere seksuelle spørgsmÃ¥l og problemer. I artiklen referes et møde mellem lederen af det Nationale Center for Seksuel Opdragelse, Mariela Castro Espín, der er datter af Raúl Castro, Fidels broder – og repræsentanter for Cubas minoritet af transseksuelle. Blandt de emner, der blev bragt pÃ¥ bane var de transseksuelles seksuelle relationer til soldater fra Cubas hær. Et tabu, for homoseksualitet er ulovligt i militæret. Slet og ret. Faktisk er erklæret homoseksualitet grund nok til, at en mand fritages fra tjeneste.
Til forskel fra det officielle Cubas seksualmoral repræsenterer den psykologuddannede Mariela Castro Espín et mere frisindet syn pÃ¥ det seksuelle. Blandt andet giver hun udtryk for den holdning, at seksualiteten ikke er kun er en del af reproduktionen, og at “mennesker er langt mere forskellige end i er tilbøjelige til at tænke”. Dermed forholder hun sig ogsÃ¥ indirekte til sine egne fordomme.
Det cubanske samfund er, som hele det caribiske omrÃ¥de, kendt for at være et seksuelt frisindet omrÃ¥de, sÃ¥ længe man holder sig inden for de heteroseksuelle seksualpraksisser. Frisindet gælder ikke homoseksualitet, tranvestisme og transseksualitet. De seksuelle minoriteter er blevet forfulgt af styret, og mange er endt i arbejdslejre for at blive “genopdraget”. Og AIDS-syge bliver behandlet som spedalske – samtidig med, at de er en udfordring for det i øvrigt velfungerende cubanske sundhedsvæsen.
Fru Espín arbejder for, at der skal tales mere frit om seksuelle emner pÃ¥ Cuba, og hun henviser til, at homoseksualiteten Ã¥benlyst trives pÃ¥ Cuba og i vid udstrækning er accepteret eller i hvert fald tolereret af den almindelige borger. Som et led i sine bestræbelser har hun været med til at producere en – populær – tv-serie, hvor homoseksuelle temaer indgik. Hun arbejder pÃ¥ en Ph.D. afhandling om transvestitisme og pÃ¥ en reformering af de cubanske love omkring det seksuelle, sÃ¥ledes at lovgivningen ogsÃ¥ vil tage højde for fx operative indgreb pÃ¥ transseksuelle. Anstrengelserne har allerede bÃ¥ret frugt, idet der er nedsat et regeringspanel, der drøfter spørgsmÃ¥l om terapi og medicinsk hjælp til transseksuelle. Og der er allerede givet tilladelse til, at 26 personer kan modtage behandling af det offentlige sundhedssystem.
Mariela Castro Espín er glødende tilhænger af den cubanske, socialistiske samfundsmodel, men ogsÃ¥ tilhænger af et Ã¥bent, fordomsfrit syn pÃ¥ seksuelle spørgsmÃ¥l – ogsÃ¥ nÃ¥r det gælder de seksuelle minoriteter og eksisterende tabuiserede problemer. Hun understreger ogsÃ¥, at hendes placering i den berømte Castro-familie ikke har været hende til nogen hjælp i denne sammenhæng.
Nogle af de emner, hun har taget op i det nationale centers tidsskrift er fx: overfald pÃ¥ homoseksuelle, vold i parforhold og hormonterapi. Tidsskriftet forholder sig ogsÃ¥ til udenlandsk forskning pÃ¥ omrÃ¥det, og der citeres flittigt fra andre tidsskrifter. I det hele taget er Mariela Espíns projekt et klassisk oplysningsprojekt. Hun tror pÃ¥, at det seksuelle frisind gÃ¥r hÃ¥nd i hÃ¥nd med folkets oplysning pÃ¥ omrÃ¥det. Og hun sørger for at informere sine magtfulde familiemedlemmer – herunder faderen og Fidel – om, hvad hun gÃ¥r og laver.
Måske er hendes arbejde et eksempel på, at der blæser nye politiske vinde på Cube, og at den cubanske undertrykkelse af folk med en anderledes seksualitet, andre tanker osv. vil løsne sit greb. Det kan man håbe. Og måske kunne vi også her i landet lære lidt af denne kvindes bestræbelser på at sætte oplysning og fri debat på dagsordenen.

Homotubbies

29. maj 2007

Er det BBC-producerede børneprogram Teletubbies den rene homoseksuelle propaganda? Berlingske Tidende bringer nyheden om, at den polske Børneombudsmand Ewa Sowinska er af den mening. Dermed blusser en ti år gammel diskussion om børneprogrammets seksuelle karakter op igen. Den polske børneombudsmand har blandt andet bemærket, at en af tubbierne bar rundt på en dametaske, selv om den var en dreng. Nu vil Sowinska sammen med børnepsykologer og andre eksperter analysere programmerne og se, om ikke de skal fjernes fra sendefladen, så de ikke skader de barnlige seere.
Berlingske Tidendes nyhed minder mig om, at jeg for nylig hørte en interessant udsendelse på P1 om problemerne med at arbejde politisk i EU, hvor en stor del af politikerne er katolikker og under stærk indflydelse fra Pavestatens lobbyvirksomhed. Det handlede om, at mange politiske argumenter havde indbyggede katolsk-religiøse-moralske dimensioner, som man måtte imødegå ud fra kristent-lutheransk udgangspunkt. Derfor skulle der ansættes danske folkekirkepræster til at støtte de ikke-katolske politikere.
Det er en kendt sag, at homofobien trives i bedste velgående i den katolske kirke, men også langt ind i den protestantiske kirkes rækker. Vi kan blot tænke på pastor Krarups udtalelser om de homoseksuelle for nylig. Og de to eksempler ovenfor rejser peger med al ønskelig tydelighed på det aktuelle problem: Om det er en god idé at blande religion og politik. Eller omvendt: Om ikke det er bedst at skille de to ting ad?

Opdatering 2/6: en psykolog har nu overbevist ombudsmanden om, at der ikke er tale om homoseksualitet. Læs nyheden her.

Hergé som dameven

27. maj 2007


Det seksuelle interesserer. I enhver forstand af ordet. For nylig fyldte Tintins “far” Hergé 100 Ã¥r – hvis man da kan fylde Ã¥r efter sin død – og i dag læser capac en pudsig artikel om en kommende 700-siders fransk biografi om tegneren. Og blandt de artigheder, den kommende biografi vil “afsløre”, er, at Hergé slet ikke var en aseksuel person som sin tegneseriehelt Tintin. Næ, der er tegn pÃ¥, at han havde endog mange damebekendtskaber (som ung mand i hvert fald). Surprise! Hergé var en mand af kød og blod. Bogen afslører sikkert ogsÃ¥, at han gik pÃ¥ toilettet – i modsætning til Tintin. Han var ikke ren Ã¥nd, udtaler biografskriveren. Han havde ikke et “kønsliv som katolske præster”, stÃ¥r der. Og man er lige ved at tænke: Det var da godt – nÃ¥r man betænker de seneste Ã¥rs afsløringer af, hvad der foregÃ¥r i den katolske kirkes rækker.
Tilbage stÃ¥r sÃ¥ “gÃ¥den” om Tintins seksualliv. I følge artiklen. Og man tager sig til hovedet. Hvorfor skal tegneseriefiguren Tintin dog have et seksualliv? Hvorfor skulle der dog indblandes “damer” i tegneserien? Tintin er tegneseriedetektiv, og det er det, han skal være. Hverken mere eller mindre. Men det seksuelle interesserer. Og i undergrunden kan man læse versioner, hvor bÃ¥de Tintin, Anders And, Fred Flintstone osv. gÃ¥r til makronerne – sÃ¥dan rent kødeligt. For et seksualliv, det skal de have.

“Pikken fra Herning” er tilbage

9. maj 2007

Her i bloggen vil vi gerne følge en sag til dørs. Og for ikke sÃ¥ længe siden rejste vi spørgsmÃ¥let: Hvad blev der af Rudy Frederiksen aka “Pikken fra Herning” (m. digteren Peter Laugesens malende betegnelse), der siden den famøse sexskandalesags opstÃ¥en har taget et nyt navn.
Nu kan DR Nyhederne fortælle, at anklagemyndigheden omsider tiltaler den tidligere amtschatkonsulent for “at udbrede utugtige billeder af unge piger”. Af hensyn til læsere, der ikke er bekendt med ordet “utugtig” skal capac uddybe det sÃ¥dan, at Rudy har gjort sig skyldig i at videofotografere unge piger under 18 Ã¥r uden tøj pÃ¥ og i seksuelle situationer med selv samme Rudy. Billedmaterialet skulle derefter været blevet distribueret via internettet. Rudy sigtes ogsÃ¥ for underslæb i forbindelse med salg af fotoudstyr.
Det har taget anklagemyndigheden otte måneder at nå frem til anklageskriftet. Otte måneder.

Den seksuelle provokation – i anledning af en udstilling

5. maj 2007

Paul Mccarthy Spaghetti Man

Omsider fik Fruen og capac taget sig sammen til at se den berømte kunstner Paul Mccarthys udstilling pÃ¥ det Ã¥rhusianske kunsttempel AROS (sidste dag er vist i morgen…). Jeg skal ikke i denne forbindelse komme ind pÃ¥ Mccarthys kvaliteter som installations-, video- og billedkunstner. Men det slog mig – ikke mindst pÃ¥ grund af en række smÃ¥ advarselsskilte, der var opsat, og som gjorde opmærksom pÃ¥ kunstværkernes “anstødelige” karakter – at man endnu engang stod over for en amerikansk kunstner, der eksponerede den menneskelige seksualitets forskelligeartede udtryk. Fx en installation, hvor to mandlige figurer henholdsvis kopulerede med et træ og jordbunden. Eller en række “penis paintings”, der – formoder jeg – var malet med Mccarthys penis. Det var ikke mit indtryk, at nogle af de mange besøgende – mødre med børn i klapvogn, ældre par, unge kærester osv. – overhovedet blev provokeret af objekterne.
Oplevelsen mindede mig om dengang Frank Zappa endnu levede og gav koncert i Danmark. I forbindelse med en koncert lod han en sort og en hvid dukke ligge oven på hinanden på scenen. Uha-uha. Men de danske anmeldere trak blot på skuldrene og forholdt sig til musikken.
Er Mccarthys “anstødelighed” blot endnu et eksempel pÃ¥ amerikanernes berygtede seksuelle (dobbelt)moral?

Seksuallivets regulering

16. april 2007

Capac kommer til at tænke pÃ¥ den gamle politiker, der sidestillede jernbane- og seksualdriften med hensyn til ustyrlighed – i ordets rette betydning. Det er jo – indrøm det bare – kendetegnende ved seksualdrifterne, at de er ret ustyrlige og ofte griber forstyrrende i menneskenes ellers regulerede liv. Man kan heller ikke helt se bort fra, at den seksuelle ophidselse stimuleres af grænseoverskridelsen. Det forbudte er frækt. Hvis man er i tvivl sÃ¥ find svar i den righoldige litteratur.

Capac er derfor lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god idé, nÃ¥r nu Danmarks Naturfredningsforening vil lave en guide til god sex i naturen. Kommunikationsmedarbejder Lene Midtgaard fra Naturfredningsforeningen synes, at det er en god idé med sÃ¥danne alternative anvendelsesmuligheder af fx de ca. 2000 fredede omrÃ¥der i Danmark. Og hun – og foreningen formodentlig – kan ikke helt se sig fri for en – lad os kalde det sÃ¥dan – regulerende hensigt: Man mÃ¥ ikke forstyrre andre – og man skal huske at rydde op efter sig (fx samle kondomer op). Man hvad nu, hvis en del af spændingen, ja, ophidselsen, bestÃ¥r i, at Hr. og Fru Andersen mÃ¥ske bliver opdaget, medens de udøver deres erotiske løjer? SÃ¥ er der vel ikke nogen idé i at ligge i en afsides afkrog af et fredet omrÃ¥de? Og – er det ikke endnu et eksempel pÃ¥, hvordan hverdagslivet – og privatlivet – gradvist forsøges reguleret af offentlige myndigheder og private organisationer, der opererer i det offentlige rum?