Indlæg tagget med seksualliv

En hyldest til onanien – Fleetwood Mac “Rattlesnake shake”

10. juni 2009

Sex, Drugs and Rock’n Roll hedder den gamle trossætning. Og selv om det mÃ¥ske er trivielt at fremhæve det i dag – hvor Boogie-videoerne er et studie i soft-porn-iscenesat musik – sÃ¥ har populærmusikken eller rettere rocken fra sin skabelse i Ã¥rene efter Anden Verdenskrig været drevet af seksuel energi. Elvis the Pelvis’ æggende hoftebevægelser, der blev bortcensureret pÃ¥ tv, for at de unge (kvindelige) seere ikke skulle blive vÃ¥de i trusserne, Beatles’ lange, rystende hÃ¥r, der kunne sætte pigerne – men ogsÃ¥ drengene – i ekstase, Jimi Hendrix’ onanistiske omgang med guitaren osv. osv. Og selv om censuren vogtede over kunstnerne med stor nidkærhed – ofte med det resultat, at interessen blot blev øget ud fra princippet om, at det, der er forbudt, er mere interessant og dragende – sÃ¥ forstod kunstnerne at fÃ¥ budskabet igennem. OgsÃ¥ tekstligt. UmisforstÃ¥elige metaforer og snedige omskrivninger skulle nok sørge for, at de unge lyttere kunne afkode de frække hentydninger. Et eksempel er Fleetwood Macs Peter Green-komposition Rattlesnake Shake, der er en hyldest til den blandt drenge yndede sport at polere hÃ¥ndtaget, pudse ettallet, bruge hÃ¥nddræsinen, spille kødfløjte eller vandorgel (for nu at citere Kaj Bom efter hukommelsen) – kært barn, mange navne – kort sagt: at tilfredsstille sig selv ved onani. Bemærk at rammerne for den efterfølgende video er Playboy-Hugh Hefners selskab. Ved Hughs side ser man bl.a. den i tresserne kendte pin-up og sangerinde, Barbi Benton… Desværre klippes der lidt hÃ¥rdt til sidst i videoen, sÃ¥ her er nummeret i sin helhed.

Baby, if you got to rock

I got to be your rockin’ horse

Baby, think you’d like to roll

Maybe your diggin’ it more

They’re shakin’ the world

When it’s time to crash

But when I get home tonight

I guess I got to shake myself

You need some love

You must have the blues

Ain’t but the one thing

A good man can do

He do the shake

The rattlesnake shake

Man, do the shake

Yes, and jerk away the blues

Now, jerk it

Now, I know this guy

His name is Mick

Now, he don’t

care when he

ain’t got no

chick

He do the shake

The rattlesnake shake

Yes, he do the shake

And jerks away the blues

Now, jerk it

Lummerkultur – i anledning af SFs landsmøde

26. april 2009

Med den store rorgænger Villy i spidsen fejrer Socialistisk Folkeparti sig selv i denne weekend og lægger op til en fælles front med Socialdemokratiet (og de vaklende radikale?) mod den nedslidte borgerlige regering. SF har fÃ¥et succes med en hÃ¥rdere tone i indvandrerdebatten og en midtersøgende, kompromissøgende politik. Som sympatisør kan man godt være bekymret for, at den pludselige succes stiger partifolket til hovedet, sÃ¥ de glemmer folkeligheden og det socialistiske grundlag. Og man mÃ¥ spørge, om SF’erne er ved at blive grebet af den autoritære, bornerte tidsÃ¥nd, som blæser i den højreorienterede regerings tid?
I dagens avis kan man sÃ¥ledes læse, at Villy har tøvet over for et forslag fra Emilie Turunen, SF-kanditat til EU-parlamentet, om, at offentligt ansatte skal fyres, hvis de formaster sig til at købe sex i arbejdstiden. Fx hvis offentligt ansatte er pÃ¥ rejse i udlandet. Sammen med bl.a. Pernille Vigsø Bagge vil Emilie Turunen “lummerkulturen”, som hun kalder den, til livs. Nu kan man jo for det første undre sig over, at et sÃ¥dant forbud kun skal gælde offentligt ansatte. Hvorfor ikke privatansatte? Jeg tror, at det hænger sammen med, at Turunen og ligesindede forbudsdyrkere – mÃ¥ske ubevidst – identificerer sig med det store beskyttende velfærdsstat. Det er den store moder stat, der skal holde sine ansatte i ørerne.
Udtrykket “lummerkultur” taler ogsÃ¥ sit tydelige sprog om det moralistiske syn pÃ¥ seksuallivet, som Turunen og Co. repræsenterer. Vi mÃ¥ hÃ¥be, at Søvndal bliver ved med at tøve med sin opbakning – sÃ¥ længe, at debatten om prostitution og sex-køb fÃ¥r tilstrækkeligt med dokumentation og viden til at man kan formulere en politik, der ikke bygger pÃ¥ sen-feministisk puritanisme og forkrampet moralisme

Charter-købe-sex – en problematik med modsat fortegn

12. april 2009

Som bekendt kører der en debat om forbud mod købesex herhjemme. Og en markant del af fortalerne for et forbud har mere end antydet, at det er mænds liderlighed, der er en væsentlig forklaring på prostitutionens eksistens. Der har kun været beskeden opmærksomhed på kvinders forbrug af købte seksuelle ydelser og homoseksuelles. Der kan være god grund til at trække kvinderne som sex-købere frem i lyset. Om ikke andet, så for at trække tæppet væk under den mandefjendske argumentation hos visse pro-forbuds-politikere.
PÃ¥ DRs Nyhederne kan man læse om højsæsonen for kvindelig sexturisme. Danske og andre europæiske kvinder drager mod de sydlige himmelstrøg for at nyde ferien – og det vis ogsÃ¥ sige: For at købe sig noget ungt, mandligt kød. Egypten, De kanariske øer, Gambia er leveringsdygtige med hensyn til unge mænd – gifte sÃ¥vel som ugifte – der for fÃ¥ penge vil være de liderlige europæiske kvinders støder i ferieperioden.
Vil et eventuelt dansk forbud mod købesex også omfatte disse kvinder? Og hvordan vil man i givet fald håndhæve forbuddet?
Vi lever i en verden, der i stort omfang er smurt ind i urealistiske romantiske forestillinger om seksuallivet, hvor man skulle tro, at et seksuelt forhold kun kunne udspringe af enten romantisk forførelse eller demokratisk aftale. Den forestilling,at seksuelle handlinger kunne være noget, man kunne handle sig til, er fortrængt i hovedet pÃ¥ mangen en puritansk forbudspolitiker. Ikke desto mindre har det altid foregÃ¥et. Som Leif Blædel har været inde pÃ¥, sÃ¥ var den gamle, økonomisk-fornuftsprægede ægteskabsindgÃ¥else med “medgift” osv. i bund og grund ogsÃ¥ en handel med seksuelle ydelser.
Lad mig for en ordens skyld skrive: Jeg fordømmer ikke de kvinder, der køber sig til lidt erotik i sydens sol. Den kvindelige sexturisme er blot en understregning af, at pro-forbuds-politikernes mandsfjendske holdninger er ude i hampen. Mennesker handler sig til sex, og det har de gjort i århundreder. Vi kan beklage, at det forholder sig sådan. Men vi bliver nødt til at acceptere dette banale forhold.

Tilbagespoling

Paveligt nonsens…

17. marts 2009

Medens den katolske kirke forsøger at rage kastanjerne ud af ilden – for sig selv – i sagen om den voldtagne ni-Ã¥rige pige fra Latinamerika, sÃ¥ fortsætter det kirkelige overhoved med at vise, hvor lidt hoved, der sidder pÃ¥ overhovedet. I følge den italienske avis har pave Benedikt d. 16. udtalt, at kondomer kun forværrer AIDS-katastrofen i Afrika. I følge paven hjælper kun “en Ã¥ndelig og menneskelig vækkelse”. Herre Jemini! Hvor meget Ã¥ndeligt bullshit skal den mand dog lukke ud? Jeg tror, at AIDS-katastrofen bliver forværret af pavens forestÃ¥ende besøg i Angola og Cameroun…

The Popes smokes Dope – eller gid, han gjorde…

Dagens citat ved S.U.T

12. marts 2009

“Hvad nu, hvis den frihed, der opstod i 60erne underminerede begæret, fordi alt pludselig var tilladt og dermed uinteressant? Og da man sÃ¥ i 70erne, ikke mindst via kvindebevægelsen, indstiftede nogle nye forbud og tabuer, sÃ¥ opstod der pÃ¥ ny en seksuel spænding? Og da man i 80erne reagerede mod det foregÃ¥ende Ã¥rtis udligning af kønsforskellen og ville være rigtige mænd og kvinder, ja, sÃ¥ modarbejdede selve selviscenesættelsen intentionen? Seksualiteten er frygtelig drillesyg og har det med at undslippe fællesmødets beslutninger”

Søren Ulrik Thomsen i Weekendavisen, uge 10

Det erotiske museeum lukker (nok)

11. marts 2009


Forleden kunne man i tv-avisen høre, at en ny erotik-messe gik forrygende godt. Danskerne sparer ikke på hjælpemidler til de seksuelle udfoldelser. Designerdildos osv. sælger, medens krisen kradser, og vi sparer på andre ting.
Men i dag kan man sÃ¥ læse, at Københavns erotiske museum – Museum Erotica – der er skabt af Ole Ege, nu er gÃ¥et konkurs. MÃ¥ske er tiden ikke inde til at studere erotikkens historie? Man skulle ellers tro, at fx tidens ny-puritanisme kunne have godt at at studere, hvordan seksuallivet har udfoldet sig gennem Ã¥rhundrederne…

Designerbaby

10. marts 2009

I gÃ¥r aftes – eller nat rettere sagt – hørte jeg en diskussion mellem videnskabsjounalist Lone Frank (Weekendavisen) og en repræsentant for Etisk RÃ¥d. Det drejede sig om en ny trend i de sÃ¥kaldte sædbanker. Nu kunne kunderne søge oplysninger om donors hÃ¥r- og øjenfarve, uddannelsesniveau og andre kulturelle faktorer. Det etiske problem var, hvor langt vi kan gÃ¥, nÃ¥r det gælder om at designe den perfekte baby. I debatten blev et par ledere af sædbanker interviewet og en af den sagde noget, der forklarede, hvorfor grænserne hele tiden flytter sig i denne sammenhæng. Han sagde noget i retning af: “Patienterne eller kunderne, for nu kalder vi dem kunderne…”. Jovist. Sæddonation er blevet en lukrativ del af det til stadighed ekspanderende Marked. Og her gælder loven om det profitable. Hvis kunderne vil vide, om barnet kan have midterskilning eller chokoladebrun hud, sÃ¥ skal kunden have det.

Er sex arbejde? – en svensk afhandling om svensk og tysk prostitutionspolitik

22. februar 2009

I denne blog har jeg tidligere undret mig over betegnelsen “sexarbejde”, fordi jeg mente, at det en selvmodsigelse. Og derfor fangede titlen pÃ¥ Susanne Sodillets ph.d-afhandling straks min interesse, da jeg tilfældigvis faldt over den i en svensk avis.

Bogen, der er fra i år (kan bestilles her) ved på et idéhistorisk grundlag at sammenligne politiken på prostitutionsområdet i to så forskellige lande som Sverige og Tyskland med særlig hensynstagen til feminismens / kvindefrigørelsens betydning for udmøntningen af en sådan politik. De to lande er jo som bekendt end med nærmest diametralt modsatte lovgivninger. I Sverige har man indført et forbud mod købesex. I Tyskland har man lovliggjort prostitution. Set fra den danske andedam må en sådan undersøgelse også vække interesse, fordi feminismen uden tvivl også spiller en rolle for debatten herhjemme.


En af de bærende teser i den mere end 600 sider store afhandling skulle være (jeg bygger på diverse bogomtaler, da jeg ikke har fået fat i bogen endnu) at den svenske feminismes meget positive forhold til statsmagten skulle være afgørende for, hvorfor den svenske prostitutionslov fik den udmøntning, den har fået.

Hvorimod de tyske feminister har lidt af en historisk betinget skræk for statsmagten. Og det har haft væsentlig betydning for legaliseringen og afkriminaliseringen af prostitution. Hvor de tyske feminister efter erfaringerne fra tiden efter nazi-tiden fandt det nødvendigt med en venstreradikal magtkritik af staten, dér har de svenske søstre betragtet staten i Folkshemmet som en slags neutral agent for demokratiet. Det springende punkt er, at de to forskellige forhold til staten og magtkritiken også indebærer to forskellige holdninger til det enkelte menneskes personlige frihed.


I Sverige (og man kan her drage visse paralleller til den danske diskussion) kommer denne problematik til udtryk i offergørelsen af den prostituerede. Den prostituerede kvinde tematiseres som et offer for den mandlige seksualitet. Det er en opfattelse af den prostituerede kvinde som pÃ¥ forhÃ¥nd udelukker, at man kan opfatte den prostituerede kvinde som et handlende og ansvarligt menneske. Som forudsætning ligger hypotesen om, at samfundet – det svenske – bygger pÃ¥ sociale relationer, der er domineret af en patriarkalsk rangorden.

En af afhandlingens pointer er, at dette tankesæt afsætter en tilsvarende løsning. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: den svenske prostitutionslovgivning fratager den prostituerede kvinde muligheden for at handle og være ansvarlig…


Afhandlingen munder ud i en slags Ã¥ben konklusion (hvis man kan sige det…). Nemlig, at undersøgelsen peger pÃ¥, at politiken pÃ¥ prostitutionsomrÃ¥det ikke bør være sort-hvid, enten-eller. Vi mÃ¥ bÃ¥de erkende, at de prostituerede er selvstændige, handlende og ansvarlige mennesker, og udøve magtkritik. Vi skal ogsÃ¥ forstÃ¥, at fænomener som trafficking i høj grad handler om migrationspolitik og fattigdomsbekæmpelse.


Selv i refereret form synes denne svenske afhandling at falde på et tørt sted i prostitutionsdebatten. Og ikke mindst den danske, hvor en forstokket feminisme  er på spil. Bogen bør hurtigst muligt oversættes til dansk. For er der noget debatten mangler, så er det et højt informationsniveau og viden.

Prostitutionens generalisering – og markedet

19. februar 2009

I Politiken i dag kan man læse en interessant artikel om et tilsyneladende nyt fænomen på internettet. Det drejer som om sitet Auktionsdating.dk. På sitet faldbyder unge og voksne mænd og kvinder sig på auktionsvis i håb om at nogle vil byde tilstrækkeligt højt på dem, så der kan komme en date i stand.

Dorit Otzen, leder af prostitutions-værestedet Reden, har rÃ¥bt vagt i gevær og betegnet sitet som “en glidebane” til prostitution. Men, som bloglands egen luder, Sus, tørt bemærker, sÃ¥ er der ikke blot tale om en glidebane: “Helt ærlig, hvis man sælger sex for penge, sÃ¥ er det sku´da ikke en glidebane, hvad enten man sælger det for højestbydende pÃ¥ en auktion eller selv sætter en fast pris. SÃ¥ er det prostitution. Regulær sexarbejde.”. Lad os kalde en spade for en spade, og en skov for en skovl.

Bag dette ordhuggeri omkring ordet “glidebane” ligger en interessant problematik. Det et efterhÃ¥nden veldokumenteret faktum, at de sÃ¥kaldte datingsider (og andre kontakttjenester som chatsider etc.) for længst har afsløret, at handel med sex foregÃ¥r. Personer lader sig overtale til dating (m. sex) til gengæld for penge eller “gaver”. Den nye side forsøger at slÃ¥ mønt pÃ¥ dette aspekt af kontakttrafikken pÃ¥ nettet. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: bagmanden er ikke interesseret i hverken dating eller sex – men penge. Og her er sÃ¥ en niche, hvor det sandsynligvis er muligt at score kassen. Se blot, hvordan det er gÃ¥et de andre datingsider. Pengemaskiner.


Det interessante ved et site som Auktionsdating.dk er mÃ¥ske, at det tydeliggør en banal kendsgerning. Hvor man tidligere – i “gamle dage” før internettet blev stort og mægtigt – kunne mødes pÃ¥ nattelivets “kødmarked” (som man nedsættende omtalte det), sÃ¥ er kontakten mellem kønnene i stort omfang flyttet over pÃ¥ internettet – og er blevet en lukrativ forretning. Hvor det tidligere var op til den enkelte selv at “handle” – sælge sig selv – pÃ¥ “kødmarkedet”, sÃ¥ er daterne i dag blevet “varer” pÃ¥ “markedet”. Der er nogle, der tjener stort pÃ¥ at markedsføre daterne. Og som pÃ¥ markedet i øvrigt er der i sidste instans kun en ting, der tæller: penge. Af samme grund har bagmanden bag den ny tjeneste ikke gjort sig de store moralske overvejelser omkring den prostitution, der foregÃ¥r, nÃ¥r nogen faldbyder sig selv pÃ¥ sitet.


Jeg tænker, at nÃ¥r vi i disse Ã¥r ser en klar ny-puritansk bølge, der blandt andet kommer til udtryk som et nærmest symbolsk korstog mod købesex, sÃ¥ hænger det nøje  sammen med, at markedet i disse neo-liberalistiske tider fÃ¥r uhæmmet lov til at brede sig til alle omrÃ¥der, der kan slÃ¥s mønt pÃ¥. Og en af de sidste bastioner er vores seksualliv. Ved at forbyde købesex, tror man, at man kan opretholde illusionen om, at markedet ikke allerede prostituerer os som mennesker – forbrugere, arbejdskraft osv.

Bettie Page – Pin-Uppernes dronning – er død, 85

12. december 2008

Den vel nok mest berømte (/berygtede) pin-up-pige fra 1950’er, Bettie Page, er død af lungebetændelse, 85 Ã¥r gammel. Hun blev et sex-ikon, da hun optrÃ¥dte som Miss Januar i Playboy i 1955. Siden har hun været at finde afbilledet utallige steder i letpÃ¥klædt og – uha! – endda nøgen tilstand. Hun har været flere mandlige generationers drenges og mænds vÃ¥de drøm. Allerede et par Ã¥r efter sit gennembrud fik hun nok af modelkarrieren og kastede sig over religionen i stedet og forlod offentlighedens søgelys. Men lige siden har hendes billeder været genstand for nærmest kult-agtig dyrkelse og samlermani. For at forstÃ¥ hendes succes skal man nok have en fornemmelse af halvtredsernes indeklemte forhold  til det seksuelle og den spirende frigørelse pÃ¥ omrÃ¥det. Bettie var en flot ung dame med funklende grÃ¥ øne, knaldsort, blankt hÃ¥r og timeglasfigur. Og hun kunne pÃ¥ ejendommelig vis forene halvtredsernes “pæne” pige og femme-fatalen i en figur. Og det er der jo mange mænd, der ikke kunne stÃ¥ for. Og stadigvæk ikke kan stÃ¥ for… Bettie blev et symbol pÃ¥ den seksuelle frigørelse, der var pÃ¥ vej. Hvil i fred, Bettie.