Indlæg tagget med teater

Spiderman – nu som musical

21. april 2007

Alt skal åbenbart gøres til musical i disse tider. Et krisesymptom? I hvert fald mener branchebladet Variety at vide, at Spiderman-tegneserien skal omsættes til musical. Det er vist første gang en Marvel-helt bliver genstand for scenebearbejdning. Det forlyder også, at den halvadelige Bono og The Edge, guitarist i U2, skal stå for musikken.
Foreløbigt vil vi nøjes med at se frem til den tredje Spidermanfilm, som snart har premiere her i århus. Bono o no…

Nina Hagen Band

27. februar 2007


Kalenderen skrev 1978/79. Blogbestyreren boede på Skjoldhøjkollegiet i endnu en ombæring i jagten på en bedre bolig. De markante musikalske strømninger var new wave og punk. Og pludselig lød der nye toner. Bandet sang på tysk. En original, teatralsk, operaskolet kvindestemme, der var “ubeskriveligt kvindelig” drejede ørerne i den retning: “Ich war schwanger, mir ging’s zum Kotzen. Ich wollt’s nicht haben, mußte gar nicht erst nach fragen. Ick freß’ Tabletten und überhaupt, Mann, Ich schaff’ mir keine kleinen Kinder an. Nein, nein, nein, warum soll ich meine Pflicht als Frau erfüll’n? Für wen?Für dich? Für mich? Ich hab’ keine Lust, meine Pflicht zu erfüll’n. Für dich nicht. Für mich nicht. Ich hab’ keine Pflicht…
Nina Hagen, Wolf Biermans papdatter, havde grebet scenen med sit patchwork af iørefaldende new wave rock, feminisme, teater og entertainment, og flere af de kvindelige studiekammerater faldt pladask for denne tyske diva…og blogbestyreren ligeså…

Tak til Lars for at have vækket/vakt erindringen til live!

Brimstone and Treacle – Dennis Potter

2. februar 2007

Brimstone and Treacle

Måske som et apropos til foregående indlæg dumpede dvd’en Brimstone and Treacle, som blogbestyreren havde købt for 0.99£ på Amazon, ind ad døren. Da jeg er en stor beundrer af den afdøde engelske forfatter Dennis Potter (der – en passant – også kan sin elementære psykoanalyse; se bare Den Syngende Detektiv!), så kunne jeg ikke lade være at investere i den. Og mindre interessant er det da heller ikke, når rollerne er besat af Sting (der faktisk er en udmærket filmskuespiller), Denholm Elliott (som altid kan løfte den mindste birolle), Joan Plowright og Suzanne Hamilton.

Min hukommelse spiller mig denne gang et puds. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har set den før, men har samtidig en svag erindring om filmens tema. Hm. Filmen handler, meget kort fortalt, om et ægtepar, hvis datter har været udsat for en trafikulykke og derfor ligger i en komalignende tilstand. Ved noget, der ligner en tilfældighed eller det modsatte, dukker en ung mand op i deres liv – og en masse mærkværdige hændelser forekommer.

En udførlig plotbeskrivelse levere her. Dennis Potter citeres for følgende appetitvækkende kommentar til stykket:

I had written Brimstone and Treacle in difficult personal circumstances. Years of acute psoriatic arthropathy—unpleasantly affecting skin and joints—had not only taken their toll in physical damage but had also, and perhaps inevitably, mediated my view of the world and the people in it. I recall writing (and the words now make me shudder) that the only meaningful sacrament left to human beings was for them to gather in the streets in order to be sick together, splashing vomit on the paving stones as the final and most eloquent plea to an apparently deaf, dumb and blind God. […] I was engaged in an extremely severe struggle not so much against the dull grind of a painful and debilitating illness but with unresolved, almost unacknowledged, ‘spiritual’ questions.

Menopausen som musical

12. januar 2007

I blogworld har spørgsmålet cirkuleret: Feminismens betydning for dig. Og en af de ting, jeg glemte, var, at feminismen har gjort kvindeliv til en hot emne i litteratur, på teater osv. Tænk blot på fænomenet chick-lit om dybt interessante kvindelige skikkelser som Bridget Jones eller hendes danske pendant Nynne eller på Vagina-Monologerne! Nu meddeler mit sladder-hoforgan Daily Mail så, at menopausen skal gøres til genstand, ikke for en tragedie, men en musical. Blandt emnerne, der vil blive garneret af en række popsange, er: betydningen af hormonbehandling og chokolade… Shakespeare gå hjem og vug!

Fire af de kvindelige hovedrolleindehavere...

Beatles på mærkerne!

30. december 2006


Den 9. januar går det løs. Så kan englænderne sætte John, Paul, George & Ringo på deres breve og pakker. Så hvis man er samler – filatelist eller Beatleman – så er det med at få fat i førsteudgaver og få venner og bekendte til at sende en nogle breve….
Medens vi er ved resterne af den legendariske gruppe, så forlyder det, at Sir Paul Mccartney vil transformere sit selvbiografiske Liverpool-oratorium til et teaterstykke. Men mon ikke han springer skilmissen med sin enbenede ex over!? Læs om Maccas jul i Daily Mail, hvis du tør (A very unmerry Maccamas)!

Solvognen kører igen

18. december 2006

Nogle af bloggens læsere vil måske kunne huske teatergruppen Solvognens provokerende happenings i halvfjerserne. Indianerne i Rebild Bakker, Soldater på gågaden og – ikke mindst – julemændene i de københavnske stormagasiner. De var et led i den bevægelse, der gjorde en dyd ud af at sætte spørgsmålstegn ved vores materialistiske levevis – og gjorde det på kunstnerisk og ofte humoristisk vis. – Nu er Solvognens nissemænd dukket op igen! Og de er blevet arresteret i bogafdelingen af Magasin i København, sikkert fordi de har “forstyrret den offentlige ro og orden”.
Genkomsten skyldes performancekunstneren Henrik Vestergaard, der har fået den idé at ville genopføre Solvognens happenings over en periode på fem år. Så der er noget i vente. Formålet er at protestere mod det politiske og kulturelle miljø – eller mangel på samme – i dagens Danmark. Kunstneren begrunder sig genopfindelse af Solvognen med disse ord: – Smilet i København stivner, efterhånden som Julemandshæren viser sit sande ansigt: Aktivisme på grænsen mellem civil ulydighed og teater. Det aktivistiske teater er antitesen til det normale teater, idet gentagel-sen og indøvelsen er en del af teatrets kunstige virkelighed. Med andre ord er det konservative element uløseligt forbundet med teaterkunsten. Julemandshæren forsøgte at sprænge disse æstetiske rammer, og det er for dette snigangreb, vi her hylder dem. Vi trænger også til, at nogen sparker i løgsovsen!
Solvognens julemandshær anno 1974

Karl Marx “Das Kapital” – nu som teaterstykke!

9. november 2006

Karl Marx' grav

Når man som ung har nærlæst Das Kapital, ikke mindst første bind, der var nærmest obligatorisk læsning på visse universitetsfag i de tidligste halvfjersere, var den sidste tanke, man fik, nok den, at der her var tale om et oplagt materiale for teateret. Nu beretter The Guardian imidlertid, at Karls økonomikritiske værk skal opføres på scenen. Opførelsen skal foregå på Düsseldorfer Schauspielhaus, hvor scenen – ganske sympatisk! – er udstyret med talrige bogreoler og en buste af gamle Karl. Bag opførelsen står ensemblet Rimini Protokoll, der har specialiseret sig i såkaldt “dokumentarteater”. Ifølge oplysningerne vil der ikke være tale om en dramatisering af Das Kapital (forståeligt nok!), men værket fungerer som den røde (!) tråd i en række karakterers fortællinger. Som led i forestillingen udstyres hver eneste teatergænger med et eksemplar af Marx-Engels-Werke bind 23, der er lig med første bind af Das Kapital…
Man kan her tale om det fortrængtes genkomst – på en anden scene! ;-)