Indlæg tagget med universitet

Pastor Langballe om universitetet

22. april 2009

Det er ikke med min gode vilje, at jeg indrømmer det. Men det usandsynlige er faktisk sket, at jeg er blevet enig med Dansk Folkepartis nestor, Jesper Langballe, om noget. I dagens udgave af Berl. Tidende har han forfattet en kronik, hvor han leverer et frontalangreb på den borgerlige regerings universitetspolitik.
Han langer også kraftigt, demagogisk og ideologisk ud mod den vejrmølle, der går under navnet “68-bølgen”. Men lad det nu ligge. Det interessante er, at Langballe rejser spørgsmålet om, hvad en “borgerlig universitetspolitik” mon kunne tænkes at være? Underforstået: Hvis den ikke er som den, der aktuelt føres.
I Langballes optik tager regeringen – akkurat som det skete i halvfjerdserne – “samfundet” som gidsel for sin politik. Der skal forskes for “samfundets skyld”. Men, hvor samfundet i det vist nok venstresnoede halvfjerdsere var mere eller mindre synonymt med “arbejderklassen”, så er “samfundet” under Fogh-Løkke lig med “erhvervslivet”. Hvad der er godt for erhvervslivet – det private forstås – antages at være godt for alle andre. Tankegangen – i universitetssammenhæng – udmøntes af en af universitetslovens åndelige fædre, Helge Sander, der har skabt sloganet: Fra tanke til faktura. Og politiken er indrettet derefter. Hvis ikke der er en lige vej fra tanke til faktura, så skal man ikke forvente at pengene strømmer ind…
Langballe skriver: “Hvad der tæller for regeringen, er ikke grundforskningen, men den anvendte forskning. Og naturligvis skal forskningens resultater anvendes, når de foreligger, men hvis anvendelsesformålet på forhånd dikterer forskningen,vinder forskningen intet nyt land. Den bliver blot produktudvikling og ikke en fri og selvstændig kamp for at udvide menneskets erkendelse”
Og senere hedder det: “For videnskab søger sandhed, og retfærdiggør man sandheden med et nyttigt formål ophæver man den som sandhed”. Og Langballe kalder det aktuelle universitetsideal med dets nytteorientering og taxametertænkning for “slet og ret organiseret åndløshed”.
Jeg kan ikke andet end at være enig med Langballe i hans vurdering så langt – og i almindelighed.
Det interessante er imidlertid, at Langballe ikke er i stand til at sige noget om, hvordan fremtidens universitet kommer til at se ud. Med andre ord: Hvordan en anden form for borgerlig universitetspolitik kunne se ud. Måske, fordi den moderne borgerlighed ikke er i stand til at se op fra bundlinjen og ikke har andre “værdier” end dem, der kan gøres op i kroner og ører?! Dumhed kalder Langballe det. Og i den aktuelle politiske konjunktur er der åbenbart ingen ende på dumheden og dens konsekvenser….

“Kreativ bogføring” og uddannelsespolitik

3. marts 2008

I dette land har vi en statsminister, der engang blev gået som skatteminister på grund af “kreativ bogføring”. Siden har “kreativ bogføring” været værktøj i den førte borgerlige politik. Et godt eksempel er uddannelsespolitikken. Men henvisning til økonomiske eksperters advarsler om økonomisk recession (økonomiske eksperter, som man lytter til, når det ellers lige passer ind i de politiske dagsordner – ellers ikke) har regeringen og dens tro allierede påført de videregående uddannelser en besparelse på hele 6%. Det beskrives som en slags bunden opsparing, idet uddannelserne angiveligt får pengene igen næste år (hvis ellers de politiske og økonomiske omstændigheder tillader det). Men en besparelse er en besparelse. Du kan ikke bruge penge, du ikke har. Og besparelsen vil få konsekvenser for uddannelsernes kvalitet i kraft af forringelser (fyringer, beskæring af undervisningstimer osv.). Dertil kommer, at de nye justeringer af reglerne for supplerende dagpenge vil ramme ikke mindst universiteterne hårdt. De har i årevis lukreret på håbefulde undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der har overlevet på supplerende dagpenge. Men nu er det hul delvist lukket.
Seneste kreative tiltag rammer gymnasierne, der i den seneste tid har kæmpet en hård kamp for at få uigennemtænkte studieordninger implementeret. Dernæst fik de en besparelse i nakken 53 millioner. Regeringen opfatter ikke besparelse som en besparelse men som en administrativ omlægning. Hvordan man kan finansiere et fængselsforlig med noget, der kun er en administrativ omlægning, skal man vist være finansminister for at få mening i.
Regeringen har lovet vælgerne, at danskerne skulle have verdens bedste uddannelsessystem. Men virkeligheden er en ganske anden. Enten er regeringen fuld af løgn eller også må den diske op med nogle reformer, der gør denne kritik til skamme.

Personlighed som kvalifikation

20. januar 2008

I mange herrens år har vi i det danske uddannelsessystem haft et udskillelsessystem, der byggede på: karakterer. Adgangen til gymnasieuddannelser og længerevarende uddannelser har været reguleret af karaktergennemsnit. Når man ser bort fra perioder, hvor der har været fri adgang. I dagens avis kan man så læse, at det ikke længere skal være tilstrækkeligt at have gode karakterer for at blive  – for eksempel – lægestuderende. Nu skal der skeles til ansøgerens personlighed, fx dennes evne til “empati” (altså en psykologisk vurdering) eller evne til at træffe beslutninger og lede.
Umiddelbart lyder det jo besnærende. For hvem vil ikke helst have en læge, der kan sætte sig ind i patientens situation? Eller for den sags skyld: En advokat, en dyrlæge eller en jordmoder?
Karaktersystemets fordel er, når vi ser bort fra de ofte påpegede svagheder et sådan system indebærer, at det i en eller anden forstand er en målestok for den enkeltes faglige kvalifikationer. Gennem uddannelsessystemet tilegner den enkelte sig en sum af faglige kvalifikationer, der bliver en nøgle til den videre færd i systemet. Spørgsmålet er, om man ikke  med det nye tiltag underminerer det gamle system ved at indføre et element af vilkårlighed og dermed uretfærdighed? For hvem kan med sikkerhed vurdere om det unge menneske, der sidder over for en med gode karakterer, men måske også med ungdommelig usikkerhed osv., engang vil kunne blive en fremragende læge? Og kan vi udelukke, at tilfældige personlige anti- og sympatier vil kunne komme på spil, når et sådant udvælgelsessystem iværksættes? Man kan frygte, at ideen vil bane vejen for den form for fordomsfuldhed, man også ser i rekrutteringen af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. I nyhedsbrevet kan man læse følgende: “Et skævt ansøgningsmønster har fået den veterinære uddannelse til atændre optagelsesproceduren, så det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov.I dag er 90 procent af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel på dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsområdet.” Vil det være rimeligt at afvise en veluddannet kvinde, blot fordi hun fx vil være dyrlæge på et dyrehospital? 

Nedlæggelsen af det danske litteraturstudium

15. januar 2008

Lektor Hans Hauge, som tidligere har været diskuteret i denne blog, skriver i dagens Kristelig Dagblad om litteraturens forsvinden på landets universitære danskstudier. I dag vil man ikke beskæftige sig med dansk skønlitteratur og da slet ikke, hvis den er skrevet før 1900. Exit Søren Kierkegaard. Exit Holberg. Exit H.C. Andersen. Exit…
Næ, i dag handler det om kommunikation (for det kan jo bruges til noget ude i det store erhvervsliv), om formidling (for det kan jo…) osv.
På nordiskstudiet i København kan man mønstre to skaldede kurser i nordisk litteratur. To. Og lederen af danskstudiet, Klaus Kjøller (der ikke er litteraturmand, men kommunikator), mener ikke, at det er et problem. Hans Hauge nedsabler Kjøllers holdning med vanlig skarphed. Kjøller er de facto med til at nedlægge litteraturstudiet.
Med hvad skal vi også med det gamle lort? Litteraturen kan vi jo ikke lære noget af, vel? I hvert fald ikke noget, vi kan bruge til noget her og nu (på bundlinjen), vel?
Hans Hauge kalder det en tendens. Og han har ret. Tendensen mod en stadig udvanding af beskæftigelsen med litteratur på landets uddannelser har været tydelig og klar i flere år. Andre “vigtige” fag har skubbet til tendensen: IT, medier, pædagogik osv. Kravet om mere erhvervsretning har banket på igen og igen. Dannelsen og almendannelsen er jo allerede gået down the drain. Æret være litteraturstudiets minde.

Langsommelige studerende

19. november 2007

Det er mere end 30 år siden, capac påbegyndte en universitetsuddannelse. Og siden dengang har han igen og igen hørt klagesange om de studerendes langsommelighed, deres springen fra studie til studie og irrationelle drop-outs. Dengang kunne man læse i mange år uden de store problemer. Jeg kan huske, at jeg som nystartet læste en oversigt over gennemførselstider på de forskellige studier, og på teologi lå den på 13 år. Altså gennemsnittet…
Siden er studietiderne blevet reduceret, der indført SU-stramninger, stop-prøver og Fanden og hans pumpestok for at holde de unge til ilden. Og alligevel kan man i dagens avis læse, at de unge mennesker fortsat fjumrer rundt og springer fra en ene studietue til den næste efter forgodtbefindende. Og i den nuværende regerings regeringsperiode – fra 2000 til 2005 – er gennemførselstiden blevet forlænget med syv måneder. Gennemsnitligt.
Det har – forventeligt – fået undervisningsminister Bertel Haarder til at skyde skylden på universiteterne. De er ikke gode nok til at overføre merit. Universiteterne udøver “institutionel protektionisme”, fordi de ikke vil anerkende anden uddannelse, end den de selv repræsenterer. Påstår Haarder. Endnu engang er man vidne til, at undervisningsministeren tørrer problemerne af på de institutioner, han burde tjene. Endnu engang hænger han en uddannelsesinstitution ud i medierne, i stedet for at give plads for eftertanke og selvkritik. Selvkritik er åbenlyst ikke en egenskab, den mand besidder.
Så er det jo godt, at ungdommen selv kan fremføre kritikken. Næstformand for DSF, danske studerende fællesråd, Rune Møller Stahl peger på, at den uddannelsespolitiske strategi – der kort fortalt går ud på at piske de unge til at makke ret – ikke virker. Måske man skulle tage denne strategi op til overvejelse i regeringen?! Måske flere ressourcer til universiteterne, bedre studieforhold, bedre vejledning osv. kunne afhjælpe problemet lidt!? Det ville selvfølgelig forudsætte, at undervisningsministeren og hans regering korrigerede sit menneskesyn. Opfattelsen af mennesket som et æsel.

Johanne vs. Bertel: Brugerbetaling

11. november 2007

Vi har hermed fornøjelsen af at bringe en video med bloggens politiske kæledægge, Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Hun skal nok blive til noget….

I den forgangne uge har der været opstandelse omkring brugerbetaling på visse videregående uddannelser i dette land. Hvad mon regeringens politik er – som hidden agenda ? Se den små Johanne fange Bertel på det forkerte ben (venstrebenet må det vel være). Her.

Læs også denne artikel om Haarders tvetungede tale…

Studier og arbejde: politisk dobbeltmoral

3. oktober 2007

Blandt statsministerens ideer til at skaffe mere arbejdskraft til det hungrende arbejdsmarked er et forslag om, at studerende skal have lov til at arbejde mere ved siden af studierne uden at blive trukket i SU. Som det er nu må en studerende tjene op til 74.064 kr. inden hammeren falder.
Forslaget modarbejder direkte regeringens egne uddannelsespolitiske ønsker om at få de unge igennem studierne på normeret tid. Dertil kommer at forlængede studietider også vil belaste uddannelsesinstitutionernes økonomi – med forringelser af uddannelserne som konsekvens. Det er kun forståeligt at Rektorforeningen og Danske Studerendes Fællesråd vender tommelfingeren nedad.

Folkeskolelærerne – igen

18. august 2007

Lærerseminarierne lider under, at de unge i stigende grad har fravalgt læreruddannelsen, når de skulle søge en levevej. Samtidig springer en tredjedel fra inden de er færdige. Enten for at læse på Danmarks Pædagogiske Universitet eller for at lave noget helt andet. Nu vil undervisningsminister Bertel Haarder gøre det endnu lettere for lærerstuderende at læse videre på universitetet. Og det skal gøres lettere for universitetsstuderende at læse til lærer. Forslaget lyder jo vældig smart. Det smager af synergi-effekt af samarbejdet mellem universiteter og de såkaldte professionshøjskoler. Men, spørgsmålet er, om ikke undervisningsministeren blot forstærker den negative udvikling, der har vist sig de seneste år inden for læreruddannelsen. Så længe seminarieuddannelserne udsættes for økonomisk udpining er der ikke grund til at tro, at unge vil opfatte den som særlig attraktiv – eller at universitetsuddannede skulle få lyst til at søge den vej…

Læreruddannelsen som springbræt

4. august 2007

I den fortsatte strøm af informationer om læreruddannelsen og problemet med at rekruttere nok lærere til den betrængte folkeskole, kommer det nu frem, at mange lærerstuderende – mere end 30% – bruger uddannelsen som springbræt til noget andet, fx en universitetsuddannelse. Hvad enten de færdiggør uddannelsen eller dropper den i utide, så ender de i hvert fald ikke bag katederet i folkeskolen. Tallene kommer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der optager mange af de tidligere lærerstuderende.
Problemet er, mener Martin Bayer, at frafaldet skyldes indførelsen af de såkaldte professionsbachelor-uddannelser på de mellemlange videregående uddannelser (lærer-, pædagoguddannelse m.v.), der giver de unge direkte adgang til universiteterne. Med Beyers formulering “uddanner de sig ud af faget lige med det samme”. De bruger altså læreruddannelsen som en genvej i et uddannelsessystem, der sorterer fra på grund af karakterer. Men det afspejler også et andet forhold, som Jens Rasmussen fra DPU berører i en kommentar, nemlig at læreruddannelsen ikke er attraktiv nok, ikke er god nok.

Helmuth Nyborg – renset

8. juli 2007

I den forgangne uge, medens capac var draget i eksil i det nordvestjyske, blev Helmuth Nyborg renset for anklagen om videnskabelig fusk. Det er glædeligt, at manden er rehabiliteret som videnskabsmand. At han så har mistet sit job ved Aarhus Universitet er en anden sag.
Men, som udvalget bag rensningen fastslår, så drejer frikendelsen sig udelukkende om videnskabeligheden (dens metodik og spilleregler), ikke om indholdet af mandens forskning. Nyborgs videnskab, dens præmisser, metoder og argumenter, står fortsat til troende og – ikke mindst – til diskussion.

Sexappeal og faglighed

22. maj 2007

I et af de forsvundne indlæg skrev jeg om universitetslektor Klaus Kjøller, der er lektor på Københavns Universitet og beskæftiger sig med kommunikation. Kjøller havde pådraget sig studenternes vrede ved at hævde, at “en god røv” var mindst lige så vigtig – ja, faktisk vigtigere – for eksaminandens præstation ved det grønne bord som fagligheden. Nu har universitet slået fast, at Kjøller, som capac skrev, er ude i et useriøst ærinde, der undergraver den akademiske professionalisme. På universitetet er det fagligheden – og kun den – det drejer sig om. Alt andet er udtryk for manglende professionalisme.
Opdatering: Klaus Kjøller erkender sin brøler og siger: “- Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er så godt at bruge billeder, der kan opfattes seksuelt. Jeg begik en fejl ved at undervurdere den provokation, der lå i at bruge de billeder. Det underminerer jo autoriteten ved at gå til eksamen og også min autoritet”. Det var vist det, vi sagde…

Mistilliden i det danske uddannelsessystem

5. april 2007


Hvis man ikke har andet at lave i de stille påskedage før indkøbslørdagen, så vil blogbestyreren gerne anbefale, at man læser Weekendavisens interview med professor Jørn Lund. Jørn Lund, der er sprogmenneske (og i parentes bemærket var censor på capacs konferensspeciale…), udsender efter Påske en bog om det danske uddannelsessystems elendighed. Af interviewet fremgår det, at det netop er kontrollen og mistilliden, der er problemet. Lund er ikke en hr. Hvemsomhelst. Han sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet og kender uddannelsessystemet indefra. Dertil kommer, at han er et diplomatisk menneske. Netop derfor er han værd at lægge øre til…

Helmuth Nyborg – encore

28. januar 2007

Forleden aften kunne man på dansk tv se et interview med psykologen Helmuth Nyborg i anledning af hans afsked med århus Universitet. I den forbindelse skulle han selvfølgelig udtale sig om sine kontroversielle forskningsresultater, fx den med, at mænd er mere intelligente end kvinder. Og han konstaterede tørt, at den slags forskningsresultater ikke stod til at diskutere. De viser, hvad de viser. Punktum. Finale. Og nu henviser Bo midt i sit og Anes flytterod til en artikel, hvori de seneste resultater fra Nyborgs forskning offentliggøres. Og de afslører, at ateister er mere intelligente end religiøse mennesker.
På en måde er jeg misundelig på Nyborg. Hvor ville det dog være dejligt, hvis man kunne komme med den slags indiskutable videnskabelige udsagn om verden. Hvis man havde den der urokkelige tro på den naturvidenskabelige ufejlbarlighed. Sådan ser verden slet ikke ud, når man er fra humanvidenskaberne.
Egentlig kan jeg umiddelbart godt lide manden. Jeg havde endda medlidenhed med ham, da han blev genstand for ballade på universitetet på grund af nogle publicerede, ufærdige forskningsresultater. Og jeg vil til enhver tid forsvare mandens ret til at have det videnskabssyn, han nu engang har. På den anden side bekymrer det mig et eller andet sted, at man endnu kan have højtplacerede forskere med et så simpelt syn på virkeligheden…
Nyborg har i øvrigt i sinde at fortsætte sin forskning, selv om han er fyldt 70. Han har 20-25 projekter, som han håber at nå at gennemføre. Så vi er nok ikke færdige med at høre fra ham…

Opdatering: Paw har en fin kommentar til Nyborgs seneste videnskabelige “fund”. Når en mand som Nyborg og den andetsteds omtalte Nørmark får spalteplads og mediedækning af deres forsimplede videnskabsopfattelse og naive realisme, så er det måske også et symptom på, at de danske universiteter bør genindføre filosofikum eller i hvert fald forbedre den almene filosofiske, idéhistoriske, videnskabsteoretiske osv. skoling af kommende forskere. Så vidt jeg er informeret er der netop planer om noget sådant på Københavns Universitet.

Dansk eller engelsk?

26. januar 2007

Forleden skrev blogbestyreren et indlæg i anledning af dr.phil., universitetslektor Hans Hauges opsang til de danske universiteter på grund af deres ringe engelskkundskaber. Og i dagens udgave af Jyllands-Posten kan man så læse, at Dansk Sprognævn for første gang advarer politikerne og danskerne om, at det danske sprog er truet på grund af det engelske sprogs fremmarch. I følge formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen er det, fordi en stor del af uddannelserne i dag foregår på engelsk. I alt 130 ud af 329 videregående uddannelser tilbydes på engelsk… Er der grund til at tro, at niveauet for engelskundervisningen på disse videregående uddannelser generelt set skulle være bedre end den, man – ifølge Hauge – møder på universitetet? Og hvad stiller man op med et uddannelsessystem, hvor dagordenen på den ene side synes at være “mere internationalisering” og hvor mange læreres og ikke mindst studerendes engelskkundskaber – på den anden side – ikke svarer til de idealistiske aspirationer?

Engelsk som symptom

21. januar 2007

Blandt dagens nyheder kan man læse, at universitetslektor Hans Hauge mener, at engelskkundskaberne er for ringe på universitetet. Undervisere og administratorer behersker ikke et engelsk, der er på universitetsniveau. Det afsløres blandt andet i universitets fagbeskrivelser, der både er på et for lavt niveau og er behæftet med sproglige fejl… Nu vil man forsøge at udbedre problemet med professionelle oversættere og oprettelse af et sproginstitut til forbedring af engelskkundskaberne.
De ringe engelskkundskaber udgør et paradoks, fordi de længerevarende uddannelser på efter-gymnasialt niveau i dag forstår sig selv som internationaliserings- og globaliseringsorienterede. Man vil internationalisering og globalisering. Derfor fusioneres der rundt omkring. Universiteter lægges sammen med andre forskningsinstitutioner, så man bedre kan klare sig i den internationale konkurrence. Og også på de kortere videregående uddannelser lægges der sammen og fusioneres, så det knager i alle furer. Seneste skud på stammen er de pågående professionshøjskoler, hvor lærer-, pædagogseminarier og andre såkaldte MVU’er skal lægges sammen, blandt andet i internationaliseringens hellige navn.
Men man må spørge sig selv om, hvorvidt man overhovedet kan tale om internationalisering, hvis man end ikke behersker et mådeligt engelsk?
Problemet med engelskkundskaberne afspejler, hvad man kunne kalde en krise i det danske uddannelsessystem. Det formår ikke længere at give børn og unge de forudsætninger, der skal til for at leve op til de udfordringer, den internationale konkurrence stiller os over for. Og diverse forsøg på at lappe på problemet vil være som at tisse i bukserne. Det varmer som bekendt kun lidt i en kort periode.

Løsningen på problemet er komplekst. Det handler om bedre politisk styring af uddannelserne, flere ressourcer til alle niveauer i udddannelsessystemet, tilbundsgående, seriøse, forbedrende reformer af de enkelte uddannelser osv. Ingen af delene er der udsigt til lige nu. Den politiske styring er lemfældig og tilfældig, ressourcerne begrænses via mere eller mindre subtile nedskæringer (der ofte kaldes noget andet…) og de krævede kvalitative reformer lader vente på sig (seneste har såvel folkeskolelærer- og pædagoguddannelses været udsat for kritisable lappeløsningsreformer…). Spørgsmålet er om det er muligt, som tingene er? Men, hvad er perspektivet, hvis det ikke sker? Man kan frygte det værste…

Hans Hauge

PS. Vores filosof Carsten har leveret et læseværdigt, supplerende indlæg til ovenstående og efterfølgende indlæg. Læs det her!