Indlæg tagget med ytringsfrihed

John Lennon – og det alt for menneskelige

23. februar 2007

Ifølge DR Nyhederne har Yoko Ono nedlagt forbud mod forevisningen af filmen Working Class Hero, som BBC ville vise. Ã…rsagen skulle være, at filmen ville afsløre sider af personen John Lennon, som offentligheden skulle se i følge Yoko. Blandt andet skulle John Lennons første kone Cynthia fortælle om Johns massive stofproblemer og deres betydning for ægteskabets kuldsejling. Og en psykiater, der havde Lennon i behandling for stofmisbrug, skulle give en beskrivelse af John Lennons “besidderiske” kærlighed til Yoko Ono.
Nu ved jeg ikke, hvor overraskende disse eksempler er. Lennons stof(mis)brug har været kendt siden tresserne, og hans “store” kærlighed til Yoko har ogsÃ¥ været almindelig kendt. Fx kender man godt historien om hans personlige deroute med druk og hor, da Yoko forlod ham i en periode i halvfjerdserne.
Det er altid betænkeligt, når nogen forsøger at forskønne et billede af en kendt person. John Lennon var et menneske som alle andre; ikke nogen helgen. At han søgte tilflugt i stoffer og var slave af sit kærlighedsliv ændrer ikke en tøddel ved hans format som musiker og kunstner. Tværtimod. Lad os så se den film!

 

Birthe Rønn Hornbech – Fra krigsbarn til folkevalgt

27. januar 2007

Når jeg triller rundt i det århusianske i min oldtimer, der lige er sluppet gennem synet efter nogle reparationer, så hører jeg P1 på Danmarks Radio. Blaupunkten starter automatisk, når jeg drejer på startnøglen. Og i går kom jeg direkte ind i et foredrag af Venstre-politikeren Birthe Rønn Hornbech. Politisk set står jeg langt fra hende i adskillelige punkter; men det ændrer ikke ved, at jeg opfatter hende som en af de alt for få politikere på tinge, som sjældent går på kompromis med sine retspolitiske eller liberale politiske grundholdninger. Og som med jævne mellemrum svinger krabasken over partimedlemmer og andre politiske aktører, som i farten kompromitterer det ideologiske grundlag eller andre indiskutable værdier (som fx grundlovens bestemmelser) i deres iver for at drive politik eller fremme egne interesser.
DR har fÃ¥et Birthe Rønn Hornbech til i serien “Mands minde” at fortælle sine erindringer. Og det gør hun manerer eller falbelader. Lige ud af vejen, med humor og kritiske pointer. Det er bÃ¥de underholdende og tankevækkende at høre hende fortælle. Hermed anbefalet radio-maner… Kan høres pÃ¥ nettet og som podcast.

Politisk korrekte børnebøger

24. januar 2007


I mediestormen kan det let ske, at man overser en interessant nyhed. I sidste uge kunne DR Nyhederne sÃ¥ledes fortælle, at danske forlæggere ikke ønsker at ændre pÃ¥ ældre kontroversielle danske børnebøger for at gøre dem “politisk korrekte”. Det gælder fx bogen Lille Sorte Sambo om den lille negerdreng, der oplever en masse herlige ting med tigersmør osv. Det gælder ogsÃ¥ Tintin i Congo, en af de mest udskældte tegneserie i den forbindelse. De nye oversættelser er foretaget i respekt for værkernes oprindelige form, ikke af hensyn til aktuelle politiske strømninger. I modsætning til Norge, hvor man fx ikke vil have, at Pippis far er negerhøvding…

Anfægtelser af ytringsfriheden

27. november 2006

Forleden fik det snart tidligere folketingsmedlem for Venstre og nuværende radiodirektør, Jens Rohde, ørerne i maskinen, fordi han til et dagblad havde luftet sin tvivl om den socialdemokratiske leder Helle Thorning Schmidts lederevner. Det medførte møder i TV2s bestyrelse og trusler om fyring af Rohde.
Men har en offentlig ansat da ikke ytringsfrihed? Og er det i øvrigt særligt overraskende, at venstremanden Rohde kan mene det? Blogbestyreren mener, at folk i bestyrelsen og det politiske liv burde have vendt skråen, inden de for ud af hullerne og råbte: Fyring! [Medens jeg skriver disse linjer læser jeg, at Enhedslisten har fremført samme kritik].
Dansk Folkepartis unge terrier Morten Messerschmidt er ogsÃ¥ ude efter ytringsfriheden. Han mener, at gymnasieelever, der bruger undervisningstiden til at protestere mod forringede studieforhold og blokerer gymnasier for at skabe opmærksomhed om problemerne, skal trækkes i SU. Messerschmidt mener, at gymnasieelevernes demonstrationer er “partipolitiske”. Noget kunne tyde pÃ¥, at Messerschmidt aldrig i sin skoletid har lært, at demonstrationer og blokader er en del af det demokratiske liv og dermed ogsÃ¥ et eksempel pÃ¥ anvendt ytringsfrihed. Han burde have nogle af sine skolepenge tilbage. Dansk Folkeparti har andre sortesmølfer end de storrygende præster…

Læs mere »

Mangfoldighed, tak!

19. november 2006

Skal Huset i Ã…rhus bevares? Skal Øst for Paradis i Ã…rhus bevares? Skal Christiania bevares? Skal Ungdomshuset i København bevares? Skal…? Ja, lad os bevare mangfoldigheden, sÃ¥ vidt det er muligt og under ordnede forhold. Skriv under pÃ¥ underskriftindsamlingen vedr. Ungdomshuset her! (via Anja)

Opdatering d. 26/11: Men de unge skal #¤%%&§! opføre sig demokratisk og undlade at udøve hærværk – ellers mÃ¥ de sejle deres egen sø!

Sagen: AllofMP3

25. oktober 2006

I denne blog følger vi nøje med i udviklingen vedr. deling af musik-filer pÃ¥ internettet. Som bloggens læsere vil vide gÃ¥r den nyeste tendens i retning af reklamefinansiering af gratis downloading af fx mp3-filer eller – som det seneste eksempel YouTubes alliance med Warner – videoer.
Derfor er det lidt beskæmmende at læse, at Fogedretten i dag har pÃ¥lagt Tele2 (og i princippet alle andre internetudbydere) at spærre for den meget omtalte russiske site AllofMP3, der distribuerer musik næsten gratis og i øvrigt lader hÃ¥nt om royalties osv. Musikindustrien, der ikke har udmærket sig ved den store fremsynethed og mest har brugt penge og kræfter pÃ¥ at kæmpe for det bestÃ¥ende, glæder sig forudsigeligt nok. Men Fogedrettens afgørelse afslører allermest samme juridiske myndigheds totale mangel pÃ¥ forstÃ¥else for det medium, vi har at gøre med: internettet. Det vil praktisk taget være umuligt for internetudbyderne at sætte en stopper for de tusindvis af sider, hvor der ulovligt distribueres filer. Og “banditterne” vil blot flytte sig, lige sÃ¥ hurtigt som en side lukkes. Det viser sagen om Pirate Bay i Sverige. Og hvordan skal internetudbyderne dog kunne skelne mellem de tusindvis af sider, der helt legalt distribuerer musik (fx mange pladeselskaber) og sÃ¥ de sider, der distribuerer ulovlig musik? Internetudbyderne vil skulle ansætte mange mennesker til at “stoppe huller” i internettet, uden at det for alvor vil virke. Distributørerne vil blot finde andre veje…
Selvfølgelig skal musikerne have royalties og pladeselskaberne penge for deres arbejde. Men der skal findes andre løsninger end forbud.

5 ting feminismen har betydet for mig…

17. oktober 2006

Ja, ja, da Uffe, jeg skal nok. Hvad har feminismen så betydet for mig? Jeg vil holde mig til de fem punkter, grebet ud af luften, måske kommer der flere hen ad vejen.

1. Feminismen har – efter et mÃ¥ske nødvendigt, men ikke desto mindre misforstÃ¥et forsøg pÃ¥ at udligne kønsforskellen i halvfjerserne med minushæl, kedeldragt og karsehÃ¥r – genopfundet kønsforskellen – uden at give slip pÃ¥ ligestillingen. Man kan sagtens køre kran, selv om man bruger BH, neglelak og netstrømper (men ikke nødvendigvis samtidig…).

2. Feminismen har banet vejen for mange kvinder i sÃ¥vel det offentlige som det private og har dermed synliggjort, at verden ikke nødvendigvis bliver bedre eller blot anderledes, fordi kvinderne kommer til magten…

3. Feminismen – i hvert fald dele af den – har understreget den gamle sandhed om, at “revolutioner” ofte slÃ¥r om (cf. ordets etymologi) i deres egen modsætning, nÃ¥r de ‘sejrer ad helved til’. Derfor har vi fx set gamle feminister føre an i et puritansk, bagstræberisk seksualitetsforskrækket korstog mod forfatteren Jørgen Leth og “sagen” om den unge negerpige…

4. Feminismen har gjort det klart for mig, at man hverken skal forsøge at blive “blød mand” (og dermed gøre vold pÃ¥ sig selv) eller en kopi af Carl Mar Møllers forvirrede reserve-Tarzan (ogsÃ¥ vold…), men blot forsøge at være sig selv (hvad det sÃ¥ end vil sige…).

5. Feminismen har overbevist mig om, at blondiner ikke er dumme, som legenden ellers ville …

Meme-time! Der er kaldt til meme: Bo og Lars – og alle andre, der vil være med, han- sÃ¥vel som hunkøn!

Vi er ej dukker!

Blog-frihed

13. oktober 2006

Med al den trættende diskussion om islamisme og ytringsfrihed, sÃ¥ er det rart at se, at der stadigvæk værnes om blog-friheden. Oven over alting stråååler Moder Sol….

Velfærd? II

17. september 2006

Endnu en bombe under Nicolai Wammens udsagn om den menneskelige og sociale afbalancering i det nye sparekatalog. DR Nyheder gør opmærksom på, at besparelserne rammer værestedet Fristedet. Politikerne med Wammen i spidsen vil halvere aktiviteterne i fristedet, der benyttes af mange af byens psykisk syge. Der skal spares 1 million kroner næste år og 3 millioner de følgende år. For brugerne betyder det, at de ikke har et sted at komme, når de får akut brug for menneskelig omsorg og kontakt. I stedet må de henvende sig enten på Psykiatrisk Hospital eller hos egen læge. Begge steder er der ventetid. Socialpædagogerne peger på, at konsekvensen kan bliver flere hjemløse, psykisk syge i det århusianske gadebillede. Som om der ikke var nok i forvejen! Menneskeligt og socialt afbalanceret!? Up yours, Wammen!

9/11 – et lille apropos

11. september 2006

Det var ikke min hensigt overhovedet at nævne mærkedagen for angrebet på WTC. Men så læser jeg i DR Nyhederne, at kunstneren Uwe Max Jensen har lavet en kunstnerisk kommentar til islamisk terrorisme og med direkte reference til 9/11. Han har konstrueret et papirfly af en kopieret side fra Koranen. Ikke hvilken-som-helst side, men en side, der handler om jihad, hellig krig.

Kunstnerens handling har straks givet anledning til protest fra Islamisk Trossamfund, der mener, det er er en uacceptabel generalisering og provokation sÃ¥ledes at sætte terrorisme og Koranen sammen. Og igen har sÃ¥ vi diskussionen om den kunstneriske ytringsfriheds grænser. Er det i orden i kunstnerisk øjemed at udføre en krænkende handling ved at bruge en hellig bog som Koranen? Og hvem har i det hele taget patent pÃ¥ udlægningen af de hellige skrifter, hvad enten det er Toraen, Biblen, Koranen osv.? Og kan nogen benægte, der er en sammenhæng mellem de store religioner – ja, mellem tro i det hele taget – og terror? Og sÃ¥ videre…Selv mener Jensen, at det provokerende ligger i, at nogle terrorister tillader sig at bruge Koranens vers i forbindelse med terrorhandlinger mod uskyldige mennesker.

Apropos: En anbefaling. I går aftes havde DR2s Dead-line en diskussion mellem filmlektor Peter Schepelern, sociologen Henrik Dahl og ordstyrer Jes Stein Pedersen om 9/11 og terrorens relation til filmen. Meget interessant og tankevækkende. Udsendelsen genudsendes d. 12.09 kl. 00.30 og d. 18.09. kl. 11.00 på DR1. Ja, DR1!