Efterlønnen
15. januar 2010Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag fredet efterlønsordningen. Og det, tror jeg, er klogt. Efterlønsordningen er blevet et “velfærdsgode”, og den statsminister, der for alvor ændrer på den, må regne med at betale dyrt politisk set. Det var, hvad Poul Nyrup Rasmussen (og Socialdemokraterne), erfarede. Det vil svare til at pille ved folkepensionen.
Der er stadigvæk tabuer i dansk politik. Ikke desto mindre oplever man visse betrængte politikere (fx blandt konservative og radikale) gentage kravet om reform på området. Jeg tror, det er et desperat, uigennemtænkt forsøg på at gøre en forskel og blive synlige i den politiske offentlighed. Men ikke nogen klog politisk taktik.
Og koret af såkaldte økonomiske eksperter gentager det igen og igen – uanset om der er krise eller ej – som var det en forkromet kendsgerning, at efterlønnens forringelse og rigets velfærd var to sider af samme sag. Som amen i kirken. Og ganske omkostningsfrit for eksperterne.
Jeg er ikke selv på nogen efterlønsordning og må derfor regne med at arbejde til jeg fylder 65. Jeg fravalgte muligheden af to grunde. Dels skulle jeg bruge pengene nu, og dels var den politiske uro omkring ordningen så bastant, at det var tvivlsomt, om den ville bestå. I øvrigt har jeg kun i begrænset omfang haft et arbejde, der ville kunne slide mig ned fysisk set, inden jeg fyldte femogtres.
Hvis man husker tilbage – en svær disciplin i politik – så var to argumenter for efterlønnens indførelse, at man ville have flere unge ud på arbejdsmarkedet og have ældre, nedslidte lønmodtagere til at forlade arbejdsmarkedet, medens de endnu kunne få noget godt ud af deres otium. Men lynhurtigt blev idéen forvandlet til et et velfærdsgode for alle, uanset om om der var tale om akademikere, faglærte eller ufaglærte.
Vi ved, at antallet af ældre medborgere vil vokse i de kommende år, og derfor vil udgifterne til efterløn selvfølgelig stige. Men det er i sig selv ikke noget argument for ordningens afskaffelse eller forringelse. Hvis man holder fast i den målsætning, at den demografiske udvikling gør det ønskeligt, at flere ældre medarbejdere bliver på arbejdsmarkedet, så kunne man jo gå en anden vej. Man kunne gøre det attraktivt at blive i arbejde. Hvis man gjorde det obligatorisk for arbejdspladserne at indføre seniorpolitik med stor fleksibilitet (fx i forhold til arbejdstid) og i øvrigt sanktionerede den udbredte diskrimination af ældre, så ville man være kommet langt.
Uden sammenhæng i øvrigt (eller måske alligevel…): Shake your Money Maker
15. januar 2010 kl. 14:27
Personligt har jeg også fravalgt efterlønsordningen. For den eksistere nok ikke når jeg når den alder, så jeg kommer også til, at arbejde til jeg er 65 år eller mere. Til den tid vil behovet nok ikke være så stort, da fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og lignende er meget stor og mange er rigtig opmærksomme på det. I hvertfald i forhold til den store årgang af mennesker, som går på efterlønnen i de næste par år og dem under jeg det virkelig. For de har haft et hårdt arbejdsliv med nedslidning til følge. Det har vi naturligvis også i dag, men ikke på samme niveau som tidligere.
15. januar 2010 kl. 14:51
@Kenni: Nej, og det er vel det, det drejer sig om. De nedslidte skal have efterløn. Så må vi finde pengene på anden vis.
16. januar 2010 kl. 14:13
Kære C. jeg vil læse videre senere, men jeg snublede over “ikke pille ved folkepensionen”. SÃ¥ vidt jeg ved er der mange forskellige ordninger (varmetillæg, bolighjælp, sundhedshjælp, tandhjælp og hjemmehjælp m.v.) som tilsammen udgør “folkepension” og dem skal jeg jo til at sætte mig ind i, hvilket er et større arbejde (næsten fuldtids-!)
Og alle de ordninger, der tilsammen udgør folkepension, er der pillet ved. Somme tider er der forbedret på systemerne, mig bekendt, men man har jo været nødt til at indføre nogle skøn og noget vurdering. Har jeg misforstået noget?
Man kunne godt fortsætte med at forme efterlønsordningen, så den følger sit oprindelige formål, nemlig at hjælpe patienter udslidte og udbrændte. Det kunne gøres, så det fungerede på en bedre måde end det gør idag; man må kunne løse trangskriterium problematikken bedre end man løser den idag.
Man skulle tro, at jeg hører til efterlønshaderne, men tværtimod, jeg mener også at der er udført grov kriminalisering af efterlønsberettigede og *har* noteret mig både Jesper Tynells påvisning af dette samt det besynderlige samarbejde mellem Danmarks Statistik og Hjorten. Når LO/Metal så på de samme tal, kom der helt andre konklusioner ud af det.
Jeg har valgt efterlønnen af hensyn til mit helbred, og jeg tror at alt andet ville have krævet nogle undersøgelser, der minder om et mareridt. Ikke desto mindre kan jeg godt følge tankerne i dit indlæg og Kennis kommentar.
16. januar 2010 kl. 15:57
@Donald: Det, jeg tænkte pÃ¥, var, at tanken om helt at fjerne folkepensionen er en tabu. Jeg ved selvfølgelig godt, at der hen ad vejen er fiflet med de forskellige delelementer. Med hensyn til efterlønnen, sÃ¥ tror jeg, at det er vigtigt at se den i sammenhæng med andre problemer, ikke kun samfundsøkonomiske. Først og fremmest de ældre borgeres relation til arbejdsmarkedet. SÃ¥ længe man diskriminerer folk over 50 – hvilket er et ubestrideligt faktum – og ikke vil skabe gode seniorordninger (mange firmaer og offentlige arbejdspladser brillerer ved mangel pÃ¥ sÃ¥danne), sÃ¥ tror jeg, folk vil foretrække at trække sig tilbage. Lidt hÃ¥rdt sat op, sÃ¥ er efterlønnens popularitet et spejlbillede af forholdene pÃ¥ arbejdsmarkedet. Mange flygter væk fra dÃ¥rlig arbejdsmiljø, diskrimination osv.
16. januar 2010 kl. 16:04
Når Hjorten, tungetanketænkere og arbejdsgiverne har været ude med riven efter efterlønnen, har det som hovedregel altid været arbejdstagerne, der har fået læst teksten om manglende samfundssind og hvad har vi.
Jeg har aldrig hørt nogen omtale det faktum, at bønder, forretningsdrivende og virksomhedsejere jo via ASE oa også har adgang til efterløn. Det er kun et par dage siden, jeg læste om en forretningsindehaver, der gik på efterløn som led i et generationsskifte. På den måde kan sønneke vel også overtage butikken billigere, når nu fatter får pensionen fra det offentlige.
Det ville da være interessant at få lidt fokus på, hvor meget disse arbejdsgivere indgår og fylder i statistikken.
16. januar 2010 kl. 16:44
@AagePK: Ja, bestemt.
17. januar 2010 kl. 15:20
MÃ¥ske er det i fortbindelse med efterlønnen ogsÃ¥ værd at være opmærksom pÃ¥ den undersøgelse, baseret pÃ¥ tal fra Danmarks statistik og arbejdsdirektoratet, der siger at 50 000 af de 130 000 der er pÃ¥ efterløn kommer direkte fra arbejdsløshed, og den – arbejdsløsheden – bliver jo nok ikke mindre de kommende Ã¥r.
17. januar 2010 kl. 15:59
@Jens: Ja, og det understreger blot endnu engang problemet på arbejdsmarkedet. Virkeligheden er jo den, at det er uhyre svært for dem, der er 50+ at komme fra ledighed til job. Efterlønsordningen er en redningsplanke for mange, der mærker, at de er uønskede på arbejdsmarkedet.
21. januar 2011 kl. 13:12
Nu er det anden gang, jeg har mødt en ældre kvinde i s-toget. Og har diskuteret efterløn. Begge kvinder hævdede, at folk godt kunne arbejde noget mere – at danskerne ikke tar´ ordentligt fat, nÃ¥r de er pÃ¥ arbejde – og folk skal blive længere pÃ¥ arbejdsmarkedet.
Fælles for de to ældre kvinder: Ingen af dem har været på en arbejdsplads!
De har været hjemmegÃ¥ende (og al ære og respekt for det arbejde) – men hvorfor er det de mennesker, der aldrig har været pÃ¥ fabrikken, der hyler op om, at arbejderne laver for lidt?
OgsÃ¥ Social og sundhedshjælpere kan – med de mange tunge løft – være slidt ned, nÃ¥r de er 60 Ã¥r.
Efterlønnen er noget, man kan vælge fra. Hvorfor ikke beholde den til godtfolk, der er slidt ned?
Niels Villefrance Andersen
21. januar 2011 kl. 14:09
@niels: Jeg er helt enig. Folk kan vælge den fra. Men lad os beholde den til dem, der vitterlig er brugt op fysisk eller mentalt. Og lad os – dvs. politikere og erhvervsledere – sørge for at gøre det attraktivt for seniorerne at blive i arbejde. Det kræver for det første, at man gør op med den diskrimination, der foregÃ¥r. For det andet, at virksomhederne formulerer nogle gode seniorpolitiske tiltag. Jeg tror, at mange gerne vil fortsætte til de bliver bÃ¥de halvfjerds og mere, men det skal gøres attraktivt – og ikke kun pÃ¥ økonomisk vis.
26. januar 2011 kl. 11:53
De fleste mennesker vil godt være med…deltage i arbejdslivet. Det er en god følelse, nÃ¥r chefen siger “god morgen” og man fÃ¥r et klap pÃ¥ skulderen. Der skal ogsÃ¥ være tid til en kop kaffe!
Og der findes masser af ældre mennesker, der vil arbejde, f.eks. tre eller fire timer om dagen. Med deres erfaring og overblik er de MEGET værd i et firma.
De kan også tage imod unge, der skal sættes ind i arbejdsrutiner.
Med andre ord: Vi skal have mere elastik i vores opfattelse af den effektive medarbejder.
Hvis man er nede og slidt, er efterløn en god ting. Jeg kunne forestille mig, at førtidspension er en lang og ydmygende vej …den kan mÃ¥ske endda tage de sidste kræfter ud af en nedslidt person!
Niels Villefrance Andersen
26. januar 2011 kl. 13:09
@niels: Helt enig. Der skal mere elastik til. Og arbejdsgivernes holdning til seniorerne skal ændres, så seniorer ikke betragtes som et problem, men en værdifuld ressource af erfaring osv. Faktisk tror jeg, at efterlønnen ville blive et langt mindre problem, hvis man gjorde det attraktivt for seniorer at beholde et arbejde.