Harper Simon – i farmand Pauls fodspor

21. april 2010

For et stykke tid siden kunne man se en udmærket udsendelse på DR2 – den hemmelige kanal – om pop- og rockstjernernes børn og deres problemer med at gå forældrene i bedene. Et af de mange problemer – og måske det største – er, at de bærer selve navnet på forældrene. Fx Mccartney, Dylan, Zappa eller – Simon. Og så bliver man automatisk – i pressen i det mindste – målt og vejet i forhold til ophavet. Og det kan – forståeligt nok – være belastende. Spørg bare John Lennons sønner.
Og det kan da også være svært helt at lægge familiebyrden fra sig – også som lytter. Men man gør klogest i det, hvis man vil have noget ud af musikken.
Ovenstående tanker gled gennem mit hoved, medens jeg lyttede til sange fra Harper Simons nye plade. Harpers far er ingen ringere end Paul Simon, og i en fremskreden alder af 37 har sønnike udsendt sin debutplade. På Harpers Myspace-side kan man høre fire numre fra pladen. Og “Wishes and Stars” – det første nummer jeg kom til at lytte til – lyder grangiveligt  som Simon & Garfunkel anno 2010! Men ellers ligger Harper Simons sangskrivning og performance ikke i sporet efter den berømte far.

Harper breder sig genremæssigt fra country (Shooting Start) til indieinspireret singersongwriter (The Audit). De tre numre, man kan høre på siden, viser, at Harper sagtens kan stå på egne ben. Det er små finurlige, kønne sange, med en klar personlig tone. Fortsætter han i det spor, vil mindet om faderens snart glide i baggrunden af bevidstheden.
Den nye plade er i øvrigt produceret af Bob Johnston (Bob Dylan, Johnny Cash, Leonard Cohen). Og produktionen giver da også mindelser om tressernes lyd.

6 kommentarer

  1. klaus johansen kommentarer:

    jeg vil nu mene at man kan arve større problemer efter sine forældre …

  2. capac kommentarer:

    @klaus johansen: Ja, det kan man bestemt. OgsÃ¥ i den branche, selv om det med navnet altid dukker op i medierne…

  3. Torben Bille kommentarer:

    @CAPAC: Harper Simons debutalbum er i mine ører den bedste plade, Paul Simon ikke har lavet i tyve Ã¥r! Apropos Bob Johnston: I denne sammenhæng er det mÃ¥ske værd at erindre, at han producerede de to lp’er, ‘Sounds of silence’ og ‘Parsley, sage, rosemary and thyme’, som definerede Simon & Garfunkel-lyden.

  4. capac kommentarer:

    @Torben: Harper behøver ikke at sætte sit lys under en skæppe eller stå i farmands skygge, selv om han er fuld af beundring for den gamle. Han skal blive spændende at følge.

  5. Torben Bille kommentarer:

    @CAPAC: Helt enig!

  6. capac kommentarer:

    @Torben: Over for Guardian har Harper indrømmet, at han da var tynget af navnet og beundrede sin fars musikalske talent (Paul er jo også med på et enkelt nummer), men ellers var det personlige (udviklings)problemer, der gjorde, at ham debuterede så sent på plade. Vi holder øje (og øre) med ham, Torben!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

357 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62