Helen Sjöholm synger Billy Joel

19. november 2010

Svenskerne kan åbenbart det der med at fortolke gode sangskrivere. Bob Dylan og Joni Mitchell har jeg givet eksempler på her i bloggen. Og nu falder jeg så over Helen Sjöholms plade Euforia, der udelukkende er fortolkninger af Billy Joel-sange.
Helen Sjöholm (f. 1970) er nok mest kendt for sit samarbejde med ABBAs Benny Andersson og Björn Ulvaeus, der i 1995 gav hende hovedrollen i musicalen Kristina från Duvemåla. Men hun har også slået sine musicalfolder i Chess, Les Miserables og Fiddler on the Roof. Lige som hun har gjort sig som filmskuespillerinde i flere film, bl.a. Kay Pollaks Så som i himmelen fra 2004. Hendes kvaliteter som sangerinde understreges af den kendsgerning, at hun har været mere eller mindre fast forgrundsfigur i Benny Anderssons eget band, BAO. Det bliver man ikke sådan bare lige..
Sammen med BAO har hun udgivet tre album. Dertil skal lægges flere musicalalbum og to med viser, hvor hun har arbejdet sammen med kendte folk som Georg Wadenius og Martin Östergren.
Som tilfældet er med fx Ebba Forsgren, så synes jeg, at Helen Sjöholms fortolkninger af Billy Joel formår at få hans sange til at fremstå med de indlysende kvaliteter, de faktisk har. Billy Joel, der også hører til den gruppe af sangskrivere, hvis stjerne er dalet lidt med tiden, men som har skrevet så mange gode sange, at det halve kunne være nok.

Mere her

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

367 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62