Der er kun en Dolly: Dolly Parton – No Better Day
5. juli 2011
Hun er en omvandrende selvmodsigelse. I hvert fald tilsyneladende. Hendes ydre, som langt fra er, som Vorherre havde tænkt sig, men snarere er et produkt af moderne kosmetisk kirurgi og amerikansk livsstil i overhalingsbanen, synes at modsige hendes sangskrivnings og sangs naturlighed og ægthed. Men måske er modsigelsen mest af alt udtryk for en fordomsfuldhed, der ikke vil indse, at man ikke kan – som talemåden ellers foreskriver – kan dømme folk på deres udseende, eller at man ikke behøver at optræde i en gammel sammenrimpet coat of many colors for at synge country med sjæl og hjerte…
Dolly Parton er aktuel med en ny plade – nummer 41 i rækken – hvor hun bl.a.får hjælp af Emmylou Harris og Alison Krauss. At dømme efter smagsprøverne her og omtalen, så har Dolly igen begået en plade af de bedre.
6. juli 2011 kl. 00:50
Familien sÃ¥ for noget tid siden en portrætudsendelse omhandlende Dolly Parton. Selvom jeg egentlig altid har været skabsfan af DP, sÃ¥ fik denne udsendelse mig selv, konen, frøkenen og Gowings junior til at springe ud som dedikerede fans. Man blev præsenteret for en afdæmpet, ikke-missionerende kristendomsopfattelse, en taknemmelighed overfor hvad livet har bragt og en klar opfattelse af at livet bestod af heldige sammentræf som ikke er alle beskÃ¥ret og sÃ¥ selvfølgelig hÃ¥rdt arbejde. En helt igennem uprætentiøs dame med en solid portion selvironi – ikke mindst omkring sin egen fysiske fremtoning, hvis kvaliteter, som du selv antyder, ikke er til at overse…
6. juli 2011 kl. 09:15
@Gowings: Ja, skinnet (og skindet) bedrager. Men man glemmer (næsten) alt om silikone, skalpeller og glimmer, når man først hører hende synge sine bedste sange.