Bob Weston – guitarist i Fleetwood Mac – er død, 64 år

9. januar 2012

Ofte angives ‘musikalske uoverensstemmeler’ at være årsagen til gruppers opløsning eller for udskiftninger af musikere. Knap så ofte angives grunden til at være ‘erotiske forviklinger’. Men i Robert Joseph Westons tilfælde var det lige netop det sidste, der gjorde sig gældende, da han måtte forlade en ellers lovende karriere i den tidlige udgave af Fleetwood Mac.

Som så mange andre unge i sin generation blev Weston grebet af tressernes R&B-renæssance i England. Tidligt lærte han at spille guitar og forsøgte at gøre Hubert Sumling og Muddy Waters kunsten efter. Det lykkedes ham også at komme med i et band – The Kinetic – efter at have løbet rundt til de obligatoriske auditions i musikkens mekka, London. The Kinetic havde især succes i Frankrig, hvor de opnåede at spille sammen med fx Jimi Hendrix og Chuck Berry.

Robert, der blev kaldt Bob, sådan som det er almindeligt, fik ry af at være en opfindsom bluesguitarist, og det førte ham sammen med en af tressernes markante skikkelser på bluesscenen: Graham Bond. Og sammen med Bond spillede Weston med i Long John Baldrys backinggruppe – og var også med til at indspille Baldrys album Everything Stops for Tea (1972), som blev produceret af Baldrys venner, Rod Stewart og Elton John.

Long John Baldrys band optrådte ofte med datidens førende R&B-band, Fleetwood Mac. Og da Peter Green forlod bandet i 1970 – og Jeremy Spencer og Danny Kirwan fulgte trop – fik Bob Weston tilbuddet om at blive den nye guitarist og takkede ja. På det tidspunkt var Fleetwood Mac inde i musikalsk omstillingperiode, hvor de bevægede sig i retning af mere mainstreamorienteret rock’n roll. Weston var med til at definere kursskiftet på de to album Penguin og Mystery to Me med sit guitarspil og sin sangskriving.

Men Fleetwood Mac var også et band med mange interne problemer og udskiftninger. Der var spændinger i ægteskabet mellem Christine Perfect og John McVie, og da Weston fik en amourøs affære med trommeslager Mick Fleetwoods kone, Jenny Boyd, var gruppen på randen af regulær opløsning. Og Weston blev fyret på gråt papir.

Fleetwood Mac genopstod snart efter som det nye og meget succesfulde Fleetwood Mac med Stevie Nicks og Lindsay Buckingham -og Weston vendte tilbage til den britiske bluesscene, hvor han spillede sammen med den navnkundige Alexis Corner. I tiden efter Fleetwood Mac blev Robert Weston mest kendt for sit samarbejde med musicalstjernen Murray Head. Men han fik også indspillet tre soloalbum og musik til tv og film.

Bob Weston blev fundet død d. 3. januar 2012. Han blev 64 år.

Fleetwood Mac anno 1973 – med Bob Weston på leadguitar

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

342 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62