SPEkTR – Personetics – ny dansk instrumentalmusik
30. januar 2012
Jeg kom til at tænke på den afdøde franske sociolog og semiotiker Jean Baudrillards tanker om de tre symbolske ordner, da jeg lagde øre til den danske gruppe SPEkTRs nye album, Personetics, som udkommer i dag. Især hans teori om den tredje symbolske orden, hvor der hersker, hvad han kalder en ‘recyclage‘, en genanvendelse eller genbrug af tegn med alle de konnotationer, begrebet kan have i retning af affaldsforarbejdning, genanvendelse af gamle ting og sager osv. For her er der ikke bare tale om den eklekticisme, som man finder hos mange af dagens musikere, og som jeg så ofte har fremhævet i mine omtaler af ny musik, som i mere eller mindre udtalt grad lader sig inspirere af forgængere i musikken. Her er der tale om et ekstensivt og intensivt genbrug af musikalske og andre kulturelle inspirationskilder: film, reklame, electronica, rock, surf, opera og meget mere.
Det er musik, der i den grad appellerer til de visuelle, ja, cineastiske, og rockhistoriske associationer. Under lytningen dukker stemninger fra og billeder af gamle science fiction- og reklamefilm op sammen med billeder af halvtredserguitargrupper som The Ventures og Spotnicks. Og de afløses af andre billeder af Kraftwerk, Jacques Tatis modernitetskritiske film osv. I det hele taget bombarderes man at associationer til musik, film, video, litteratur osv. Recyclage.
Hovedmand og komponist i gruppen/projektet SPEkTR er Manoj Ramdas (Raveonettes, Sort Sol, Powersolo, The Good The Bad m.fl.). Derud over består SPEkTR af Henrik Madsen (Emma Acs), Julie Runa (Roxy Jules), Karsten Garner og Ida Rud. Og sammen har de formået at skabe et album, der ikke lyder som noget andet på dansk grund – samtidig med, at det altså lyder vældig bekendt i prøvede ører som mine. Den er både lettilgængelig i sin energiske, rockende tilgang til musikken og eksplicit eksperimenterende i sin uhæmmede leg med alle de fascinationspunkter, den bringer i anvendelse. At lytte til SPEkTR er som at blive lukket alene ind i en stor biografsal, hvor billederne vælter oven i hinanden på lærredet, rytmisk struktureret af musikkens citerende mønstre. SPEkTR er aparte musik – og det skal forstås som en anbefaling i en tid, hvor hovedstrømmen fylder mere og mere. Pladen udkommer i dag på CD, digitalt og som vinylboks.
En anden udgave af denne omtale kan læses i tidsskriftet Geiger – her.
