Genhør: The Red Crayola – The Parable of arable Land
9. marts 2012
The Red Krayola – eller The Red Crayola, som bandet stavede sig i starten – var et af de obskure bands, som digteren og lyrikanmelderen ved Ekstrabladet, Poul Borum, ofte spillede dengang han i et kort periode var dj på Danmarks Radios program 3 og fik lov til at dyrke musik, som ingen i dag vil spille sammesteds.
Red Crayola var et af de mest spændende psykedeliske bands, der dukkede op, da psychedeliaen kom frem midt i tresserne. En flok kunststudenter fra Houston, Texas, med Maoy Thompson (sang og guitar) i spidsen kastede sig uforfærdet ud i det nye lydbillede og skabte fascinerende blanding af garagerock, avantgarde-støjrock og psychedelia. Og helt i den tids ånd så gav de fanden i, om de beherskede instrumenterne på professionel vis.
I 1966 lykkedes det for bandet at få en pladekontrakt med International Artists, der også havde det legendariske 13th Floor Elevators i stalden. Og det resulterede i det syrede, unikke album Parable of Arable Land, hvor Red Crayola sammen med en bunke venner spille seks lange musiknumre, der meget sigende kaldes Free-Form-Freak-Outs. Elevatorfører Roky Erickson optræder også på pladen.
Bandet fortsatte deres free-form-eksperimenteren på albummet Coconut Hotel fra 1967. Pladeselskabet ville dog ikke udgive pladen, fordi den i sit rendyrkede minimalistiske eksperiment var endnu mindre kommerciel end debutpladen. Først i 1995 blev pladen udgivet officielt.
Af samme grund blev albummet God Bless The Red Krayola And All Who Sail With It fra 1968 kronologisk set bandets anden udgivelse. Selv om pladen ikke var så radikal som Cocunut Hotel og faktisk havde nogle melodiske kvaliteter, så var den alligevel for aparte til det pladekøbende publikum. Fiaskoen fik bandet i dets oprindelige opstilling med Mayo, trommeslager Frederick Barthelme og Steve Cunningham til at gå hver til sit.
Mayo Thompson fortsatte dog som solokunstner og har siden genskabt The Red Crayola/The Red Krayola, som stadigvæk eksisterer og har indspillet en lang række album, seneste Five American Portraits, der kom i 2010. Men de tre første plader udgør noget særligt. Hvis man holder af den syrede, psykedeliske musik med dens uhæmmede lyst til eksperimenter og evig jagt på spændende lydbilleder, så skal man opsøge dette enestående avantgarde-orkester. De to tidlige, officielle plader er genudgivet på fornemste vis af det engelske nostalgiforlag Charly Records – og kultpladen Coconut Hotel kan også fås derude et sted….
