Flaget over Iwo Jima

27. juni 2007

Vi kender Joe Rosenthals berømte mytologiske foto af flagrejsningen på den japanske ø Iwo Jima under Anden Verdenskrig. Det oprindelig foto (ovenfor) blev taget under kærlig behandling og blev til dette billede:

Fotoet er gået verden rundt mange gange, og fotografen fik Pulitzer Prisen for det. Det interessante ved billedet er, at det ikke først og fremmest viser et udsnit af virkeligheden, men – med den franske filosof og litterat Roland Barthes betegnelse – en mytologi. Billedet viser de heroiske amerikanske soldaters besejre det krigeriske japanske kejserdømme.
Billedet er en iscenesættelse. Og der er rejst tvivl om, hvorvidt det nu også var det første flag, der blev rejst på den ø. I dag kan man læse nekrologer om Charles W. Lindberg, der i årevis har hævdet at være en af dem, der plantede det første flag på Iwo Jima. I følge Lindberg skete det om morgenen den 23. februar 1945 efter at de amerikanske marinesoldater havde nedkæmpet modstanden ved Suribachi Bjerget. Den efterfølgende flagrejsning blev fotograferet af Sgt. Lou Lowery fra marinens magasin. Flere timer senere foretog seks andre marinere en rejsning af et større flag. Og det var den flagrejsning, Rosenthal fotograferede. Rosenthal selv har hele tiden benægtet, at flagrejsningen skulle være iscenesat, og at det skulle vise den første flagrejsning på øen. Men mediernes mytologisering gjorde billedet til et symbol, der siden blev forvandlet til et krigsmonument.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

2.005 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62