The Blues Overdrive spiller blues, der ikke er fra bluesens overdrev
25. maj 2012
Det gælder for musikken som for litteraturen og enhver anden kunstart, at du kun kan tilføre den personlighed eller endda fornyelse, hvis du kender traditionen. Og kender den godt.
Der er ingen tvivl om, at den danske bluesband Blues Overdrive kan deres bluestradition. Fra de gamle, bomuldplukkende, sorte mestre og frem til vor tids ypperste traditionsforvaltere. Den dybe respekt, ja, kærlighed til genren i hele dens bredde afsløres i historien om, hvordan gruppen brugte lang tid på at få lov til at indspille et originalt, typisk tilbagelænet, vuggende J. J. Cale-nummer – “Got myself a woman” – og lykkedes med det til sidst. Blues Overdrives udgave af sangen er hengiven pastiche til mester Cale, ja, det er lige før, den kunne glide ind på mandens egne plader, uden at man ville opdage det.
Det siger ikke så lidt om bandets veneration for traditionen, at dette nummer er med. For faktum er, at pladen ikke ville være ringere uden J. J. Cales bidrag, selv om det er et godt nummer. For Martin Olsens selvskrevne numre på pladen er helt på omgangshøjde med Cale-nummeret. Mindst.
Med deres helt egen drejning, deres egen sound, fortolker Martin Olsen (sang, guitar), Andreas Andersen (guitarer) og Lars Heiberg (trommer og perkussion) en bluesform, der især henter sin inspiration i den elektriske blues, der blev frembragt i løbet af tresserne og halvfjerdserne, selv om der også er diskrete afstikkere til pionererne.
Martin synger for med en stemme og en stemmeføring, der både bringer Eric Clapton og omtale Cale helt frem i associationskæden, men samtidig med en personlig indlevelse og feeling. Blues Overdrives særlige vare- og vandmærke kommer af, at deres traditionsærefrygt ikke er større, end at der er god plads til at sætte et eget præg på udlægningen af, hvad the blues kan tænkes at være i Danmark anno 2012. Det bliver blandt andet tydeligt i guitaristen Andeas Andersen spil, der – heldigvis – får god plads til at male med hele paletten, der er rig på allusioner til de store moderne mestre som fx Eric Clapton. Men lyt selv. Der er nok af inspirationskilder at associere til.
Vi har også en lille, men fornem og stolt tradition for bluesfortolkning og -forvaltning i Danmark. Og med deres tætte, personlige udformning af den moderne blues lægger The Blues Overdrive sig med deres selvfinancierede, eponyme album sporet på såvel Beefeaters (med og uden Peter Thorup) og Delta-Cross-Band. Er man til dansk blues, så kommer man ikke uden om Blues Overdrive. Og det er ikke nogen overdrivelse… Hermed varmt anbefalet.
25. maj 2012 kl. 17:58
Jamen, så fik man da lige svitset kortet i iTunes på en god anbefaling. Sol i hjertet, blues i ørerne, og en kølig cocktail i hånden. Life is good:)
25. maj 2012 kl. 18:00
@Sifka: Herligt!
27. maj 2012 kl. 11:16
Super !
27. maj 2012 kl. 12:25
@Claus1: Martin fra bandet har lovet mig et par fribilletter, så jeg vender nok tilbage med en koncertanmeldelse på et tidspunkt! Fin plade.