Folkeskolen på spanden

17. juli 2007

At uddanne børn og unge er en investering i fremtiden. Det koster penge, mange penge, at holde et uddannelsessystem i gang.

Med en kombination af besparelser, absurde administrationskrav og uigennemtænkt og usammenhængende skolepolitik har den siddende regering bragt folkeskolerne i en situation, hvor de er tvunget til at forringe undervisningen yderligere. Der skal spares yderligere, og da der i forvejen er skåret ind til benet, og man ikke kan fodre lærerne med mursten, må man skære ned på timetallet. Ned under den grænse, som undervisningsministeriet har sat som minimum for god undervisning. Eleverne får færre timer, end politikerne har lovet dem.

Som sædvanligt udøver undervisningsminister Bertel Haarder ansvarsforflygtigelse, idet han “tørrer” ansvaret af på henholdsvis kommunerne (“de har fået pengene”, “de prioriterer forkert” osv.) og lærer ( “de overdriver” – og så glemmer vi lige Bertels løfter om ikke at hakke på folkeskolelærerne på grund af deres ramponerede image!).

Den offentlige kage er ikke stor nok, og når politikerne – fx Haarder – stiller nye krav til den “service”, det offentlige skal give, så må det offentlige – ikke mindst kommunerne – skære ned andre steder. Den borgerlige tanke om, at vi “kan får mere for de samme penge” har for længst vist sig at være ideologisk bragesnak.
Problemet er også, at folkeskolens ringe vilkår vil få skolelærere til at forlade skolen og søge andre græsgange. Hvis man ikke fagligt og pædagogisk kan komme til at gøre en forskel, mister man motivationen. Og det på et tidspunkt, hvor undervisningsministeren vil gøre det mere attraktivt at blive skolelærer, og hvor ansøgningstallet til lærerseminarierne er faldet drastisk m.m. Her er det ikke nok med en ny læreruddannelse og en slant penge til kommunerne.
Bertel Haarders arrogante vasken-hænder afslører regeringens sande sindelag, når det kommer til diskussionen om “velfærdet”. Som Helle Thornings Schmidt udtrykte det, så har de ikke hjertet med. Nu er det op til oppositionen med Socialdemokratiet i spidsen at formulere en reform for skoleområdet, der kan rette op på den synkende skude. Nu.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

430 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62