1968: Canned Heat “Going up the Country” m.m.

28. oktober 2007

1968: Det superbe bluesband Canned Heat røg op på en 11. plads med et af deres helt store hits “Going up the Country“. Et andet hit “On the Road again” fik samme år en 16. plads. Så man må sige, det var et godt år for bandet. Canned Heat gjorde også en god figur, blandt andet med førstnævnte sang, i Woodstock-filmen, hvilket sikrede det en slags udødelighed.
Canned Heat blev dannet i 1965 og gjorde sig blandt andet bemærket ved at reintroducere en række hæderkronede, men lidt glemte, gamle blueskunstnere – fx John Lee Hooker – og fik derved en stor del af æren for den blues-revival, som tresserne også bød på.
Den oprindelig gruppes markante forgrundsfigurer var Alan Wilson, der ud over en særpræget lys vokal var med på guitar og harmonica, og Bob “The Bear” Hite, den store bamse på sang og harmonica. Alan Wilson er i øvrigt en af de unge døde i tressermusikken. Han døde kun 27 år gammel af en overdosis i 1970. Andre medlemmer i Canned Heat var den tidligere Mothers of Invention-guitarist Henry Vestine og Larry Taylor, der havde en fortid som sessionmusiker for selveste The Monkees.
Gruppen tog i øvrigt navn efter blueskunstneren Tommy Johnsons sang “Canned heat Blues”, der handler om at drikke Sterno, “canned heat”, et alkoholrigt geléagtigt produkt, der bruges til bl.a. campingudstyr.
Med forskellige udskiftninger har Canned Heat været aktive frem til i dag.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

380 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62