Ulf Lundell blogger…

16. december 2014

Fordi man er vissen i toppen, kan man godt have saft ved roden, siger en god talemåde. Alder har ingen betydning for livskraft. Og gamle Ulf Lundell er et udmærket eksempel på, at man ikke behøver at gå i stå, fordi man passerer de 50 og de 60. På sin hemsida er Lundell begyndt at blogge. Og ikke kun om en gammel Aston Martin, han gerne vil sælge til en passende person, der sætter pris på et godt køretøj. Næh, Lundell bruger også krudt på at kritisere Sveriges svar på Dansk Folkeparti, SD – Sverigesdemokraterne:

“Jeg skammer mig.

Jeg skammer mig over sådan en som Söder, en lille diktatortype i folkedragt, der skal sidde og hamre løs i Sveriges rigsdag. 

Det begynder at blive grimt. Det eneste gode ved, at SD [sverigesdemokraterne] får flere og flere procenter er, at når de begynder at føle sig sikrere og sikrere, så vil de vise deres rette ansigt. Som fx Björn Söder i søndagsudgaven af Dagens Nyheter, et lysende eksempel. Ingen djævel bør snakke med dem.

Om indvandring, flygtningen og integration skal der tales – men ikke med Sverigesdemokraterne. Blokpolitiken er en vederstyggelighed. Vi griner jo ad amerikanerne, der ikke kommer nogen vegne med demokrater og republikanere, men det er jo i alle tilfælde det samme, der gør sig gældende her. Her, hvor Söder med 13% magt over 87, får mig til at undre mig over hvor Sverige, foregangslandet, forbilledet bevæger sig hen.

Siger manden, der efter sidste Valsafari-koncert på Debaser i Stockholm sad på Hotel Malmen på den anden side af gaden og stirrede ind i tv-skærmen og sagde: Nu skifter jeg politik.

Men Björn Söder bør selvsagt på af som næstformand. Der må være lidt stil over Sveriges rigsdag. Nu skider jeg på politik for i dag i hvert fald.

UL”

årsagen til Lundells udmelding er et interview, som Söder gave til Dagens Nyheter under overskriften: Den leende nationalismen, hvor han bl.a. gav udtryk for, at samer og jøder ikke er rigtige svenskere…

Det står enhver frit for at drage sammenligninger mellem Sverigesdemokraterne og Dansk Folkeparti. Og jeg synes, det ville klæde danske pop- og rockmusikere, hvis de fulgte i Lundells fodspor og tog bladet fra munden, når Dansk Folkeparti og deres åndsfæller i de borgerlige partier kom for godt i gang med deres nationalistiske fremturen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

118 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62