Forskerbeskyttelse

31. januar 2008

I går kunne man læse i medierne af op mod 700.000 danskere har tilmeldt sig en forskerbeskyttelsesordning via folkeregisteret. Ved hjælp af skemaet til flytteanmeldelse kan man vinge forskerbeskyttelse af og bliver derfor fri for at blive ringet op af Danmarks Statistik. Fx. På samme måde kan man frabede sig telemarkedsføring. Antallet af tilmeldte er støt stigende og forventes at nå op på en million om få år. Og det har givet anledning til bekymring blandt statistiske forskere.
Oplyst af denne nyhed har jeg straks kontaktet den lokale afdeling af folkeregisteret i århus med henblik på en tilmelding. For jeg hader at blive ringet op midt i aftensmaden eller på et andet upassende tidspunkt og få stukket en række spørgsmål op i snotten. Dybest set er det en krænkelse af privatlivets fred.
Når jeg får sådan en opringning, så er jeg ikke en venlig mand. Og der kan godt falde knubbede ord. Fx måtte jeg fortælle sælgeren af en lokal avis, hvad jeg mente om det organ, da jeg for 117. gang var blevet ringet op.
Jeg har fuld forståelse for, at der kan være behov for statistiske undersøgelser. Men det behøver jo ikke at foregå telefonisk. Danmarks Statistik og andre forskningsinstitutioner kunne fx sende et pænt brev og spørge, om man er interesseret i at deltage. Det skal jo ske frivilligt.
PS. I århus – hvor man altid skal gøre ting anderledes – skal man (blot) sende en email til Folkeregisteret med sine ønsker om diverse beskyttelser. Andre kommuner – fx København – har en særlige skemaer på nettet.

4 kommentarer

  1. Anja kommentarer:

    Ja – fedt Capac. Fik ogsÃ¥ lige printet blanket ud til afsendelse. Tænkte pÃ¥ hvorfor mon jeg ikke har gjort det før – for jeg siger af princip nej til alt der kommer ad den kanal.
    MÃ¥ske er det det der med, at i Danmark fødes man ind i alt muligt som man ikke aner hvad er – og sÃ¥ er det jo sin sag at fÃ¥ meldt sig ud…

  2. capac kommentarer:

    @Anja: Privatlivets fred er under pres i disse år med terrorparanoide politiske tiltag og internettets usikkerheder. Derfor er det på sin plads at sætte sådan en grænse.

  3. Peter Linde kommentarer:

    Kære blogger på Capac
    Du foreslår, at Danmarks Statistik sender et brev på forhånd, hvor vi spørger, om man vil deltage i en undersøgelse.
    Det er præcis hvad vi gør. Vi skriver også, at det er frivilligt, og vi ringer naturligvis kun til dem, der siger ja.
    Det gør langt de fleste heldigvis.
    Samme fremgangsmåde bruger kommuner, hospitaler og forskningsinstitutioner.
    Den såkaldte forskerbeskyttelse er alene en fritagelse for at blive kontaktet til samfundsmæssige undersøgelser.
    Du vil fortsat kunne kontaktes af private markedsanalysefirmaer, telefonsælgere etc. – og de skriver ikke i forvejen!
    Du kan læse mere om problemet her:

    Med venlig hilsen
    Peter Linde
    Metodechef
    Danmarks Statistik

  4. capac kommentarer:

    @Per Linde: Tak for din kommentar. Jamen, så skulle der jo ikke være det store problem med forskerundersøgelserne. I øvrigt vil jeg retfærdigvis tilføje, at forskerbeskyttelsen ikke er det væsentligste i denne sammenhæng. Der går jo længe mellem disse undersøgelser. Men markedsanalyse og -føring er en pestilens. Heldigvis kan man også frabede sig dem hos kommunen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

934 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62