Dagens Penkowa-historie

12. september 2017

Der er åbenbart ingen ende på historien om den fhv. eliteforsker og højrepolitikerdarling Milena Penkowa. I dagens udgave af tante Berlinger kan man læse, at Københavns Universitet nu fratager hende hendes doktorgrad:

“Det skyldes, at Københavns Universitet aldrig ville have behandlet doktordisputatsen fra 2004, hvis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet dengang havde vidst, at Penkowa havde forfalsket dokumenter i sin første disputats fra 2003.

Hun trak senere afhandlingen tilbage.

Alle medlemmer af Akademisk Råd er enige om beslutningen, oplyser Københavns Universitet tirsdag.”

 

Penkowa indleverede senere en disputats uden data fra rotteforsøgene – og det er denne disputats, hun fik doktorgraden for – den som nu fratages hende.
Fratagelsen er en enestående begivenhed i universitetets historie, og den kan ikke appelleres. Men Penkowa kan lægge civilt søgsmål an mod universitetet – og det ville næsten være a forvente fra Penkowa, der aldrig har opgivet at kæmpe.
Opdatering: På sin Facebookside bekræfter Penkowa, at hun agter at gå rettens vej.

Noget andet er så, at denne blamage kaster et blakket lys tilbage på alle dem, der politisk og på anden måde bakkede op om eliteforskeren som model for forskere i vores ny-liberalistiske konjunktur. Sagen fortjener, at en grundig journalist skrev en tilbundsgående bog om Penkowa og hendes rolle i dansk universitetshistorie.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

75 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62