Capac anbefaler: Ole Berthelsen – Hvalvær
24. september 2018
Vi skal endnu længere nordpå med Ole Berthelsen og hans nye plade Hvalvær. Ja, faktisk skal vi med fire af pladens sange helt op til polarcirklen, til den lille flække Svolvær, der nævnes i titelsangen.
Jeg lader hjertet hvile
i sit hjerteslag
og sindet smile
I sit sindelag
jeg har kastet anker
her hvor jeg bor
nær ved fjæld
og li og fjord
Det er her jeg lever
her jeg er
en morgen på jorden ved Svolvær
en morgen på fjorden med hvalvær
…
Jo hjertet banker i og for det nordjyske og nordlige i det hele taget. Og sangene tager da også deres udspring i det liv, der udfolder sig mod nord. Men det vil også på flere måder sige et liv, som hvilket som helst andet i dette land. Et liv, hvor den lokale forankring er vigtig og vægtig, men hvor livet også -som alle andre steder – udsættes for lidt af hvert. Fx den ustoppelige nyheds- og informationsstrøm, der præger vores såkaldt globale tid:
Tikker ind på mobilen
kalder vagt i gevær
der sad en terrorist i bilen.
der sprang i luften igår
Du som ved om det hele
I dit stålsatte udsigtstårn
frit udsyn og tele
breaking news radiobåren
(Alenemand)
I det hele taget kan man godt – i hvert fald med lidt god vilje – læse en diskret konflikt mellem den solide, gode jordbundethed i det lokale og den “store verden” derude, som hele tiden banker på og trænger sig på, fx gennem medierne eller – som i sangen “Selfieforlænger” i form af moderne teknologi:
Tror jeg trænger
til en selfieforlænger
for at brede perspektivet ud
går ikke længer`
at jeg går og fortrænger
jeg må lukke mig op og se at folde mig ud
Nej nej jeg gi`r op
overfor det close-up
der bare vil
stille mig ud
og hænge mig til tør`
og det der er vær
Og på denne vis kommer Ole Berthelsens plade til på fineste vis at udstille vores allesammens udsathed i den tid, vi lever i nu, hvor det lokale med dets historie, kultur, sprog og så videre er truet og presset af den såkaldte ‘globale udvikling’, der udgør en konstant trussel om udjævning og homogenisering af enhver lokal egenart.
Sangene fremføres af Ole Berthelsen selv med hans gode, klare mandsstemme , der bliver backet op af Flemming Ostermann (guitar, tangenter m.m.) og Henrik Askou (trommer og slagtøj). Stilen kan forsøgsvis karakteriseres som folk-rock.
Hvalvær består af tolv sange, der alle har noget på hjerte som kommentarer om en verden, hvor det trygge og kendte, det lokale og særegne, er udsat og sat i bevægelse i en verden i bevægelse:
Månen over Kabul
har meget mere at fortæl
månen over Svanfolk
går ind i sig selv
Tvivlrådige tider
se verden langsomt skrider
og vakler på sine tynde ben
hvem kaster den første sten
Er det pigen med trillebøren
er det langturschaufføren
eller en af de festklædte gæster
blandt de hippe dollarturister
Her er fortrøstningsfuld stille
kun en køters fjerne glammen
og nattergalens klare trille
over andedammen
Og hjerterne der slår
slår så rolige slag
tiden der går
mod den nye dag
Hvalvær skal anbefales af ovenstående grunde, men også fordi den musikalsk apellerer til enhver, der kan lide en god pop- og rocksang med noget på hjerte og melodier til øret. Hermed varmt anbefalet.
Ole Berthelsen. Hvalvær. Produceret af Flemming Ostermann. Gurre Records. Er udkommet.
