Fredagsrock – og -nekrolog
4. juli 2008
Sifka efterlyser lidt fredagsrock i bloggen. Og så kan jeg jo lige så godt slå to fluer med et smæk. For i dag meddeles det, at guitaristen Mel Galley er død af kræft i en alder af kun 60 år. Mel forsynede heavy-orkesteret Whitesnake (og Trapeze, Finders Keepers og Phenomena) med guitarlir . Inden Galley brækkede armen og mistede evnen til at håndtere sin guitar, nåede han at sætte sit aftryk – blandt andet som sangskriver – på Whitesnakes to hitalbums Saints & Sinners (1982) og Slide it in (1984). The Independents nekrologskriver omtaler ham som “en melodisk guitarisk der fandt på mange fængende riffs og kunne kaste en flot solo af sig, når der var brug for det”. Hvil i fred.
Whitesnake Don’t Break My Heart Again / Here I Go Again
Forsangeren i Whitesnake er jo David Coverdale, der havde en fortid i Deep Purple, så lad os også lige tage et nummer med dem: Smoke on the Water.
Og uden forklarlig sammenhæng – i øvrigt gav det mig en lyst til at høre Black Sabbaths Paranoid. De to sidste sange hænger sammen i mit univers af historiske årsager…
4. juli 2008 kl. 18:57
Ja se, det var straks bedre:) God weekend.
4. juli 2008 kl. 21:54
sikke noget. Mel ringer ingen klokker her – men de to White Snake albums gør sæføli.
og Smoke on the water og Paranoid er også brødre i mit univers. jeg forsømmer aldrig en anledning til at fortælle, at blandt de første tre singler jeg sparede sammen til som 12årig var Paranoid den ene.
5. juli 2008 kl. 08:48
@Regitze: Ja, de kom jo også nogenlunde på samme tid.