Obskurt: Pattern People – britisk psych-pop

8. juni 2022

Selv om tresserne (og halvfjerdserne for den sags skyld) er historie og fortærskede årtier sådan musikalsk set, så er det stadigvæk muligt at finde noget, man ikke tidligere har hørt eller er stødt på. Som for eksempel det for mig indtil for nylig ganske ubekendte psykedeliske pop-navn Pattern People. På tuben finder man to sange fra en single, bandet udgav i 1968 på plademærket MGM, ” Love Is A Lover Loving To Be Loved” og “Take a walk in the sun“. Rigtige flower-power-titler med hitpotentiale, der aldrig rigtig blev indløst.

Og i kommentarfelterne er der ikke megen oplysning at hente om gruppen. Men ihærdig søgen på nettet fik løst lidt op for gruppens histore. Der hersker lidt mystik om gruppens dannelse og hvornår det skete, men den gik allerede i opløsning i 1969, og to af medlemmerne Norman og Val Smeedles tog til Liverpool, hvor de indspillede en lille snes sange i et lille studie. Efterfølgende kørte de til London i en lille Fiat 500 og forsøgte at prakke forskellige pladeselskaber sangene på uden det store held. Så de vendte tilbage til Liverpool, hvor de lavede en engelsk udgave af Mamas & Papas og optrådte med egne sange og sange af Mamas & Papas og Joni Mitchell.

Og så begyndte pladeselskaberne at reagere. Val og Norman fik en kontrakt med Feldmans (dengang Bob Dylans udgiver) og den første single “Riding a Carousel” udkom på Philips plademærket. De lokale radioer spillede sangen flittigt, men ikke nok til at trække den op på hitlisten, og Petticoat & Val optrådte både på radio- og tv-programmer. Blandt andet på det populære Benny Hill Show., hvor de også deltog i Benny Hills sketches.

Deres optrædener satte dem i forbindelse med Paul McCartneys broder Mike og hans dengang populære gruppe Scaffold og sammen tog de to grupper rundt i landet og optrådte med Petticoat and Val som opvarmningnavn.

Via Scaffold kom de i kontakt med stykkeskriveren John McGrath og det førte til medvirken i to musicals “Soft or a girl” og “The fish in the sea”, der havde pæn succes i hjemlandet.

I 1974 var Petticoat and Val fortid og de to dannede et nyt band Champagne. I 2019 fejrede medlemmerne af Petticoat and Val 50-året for gruppens dannelse.

Petticoat and Val har også deres egen hjemmeside med biografi og lyd og billeder fra deres karriere.

Hvorfor Pattern People og Petticoat and Val ikke blev et større navn kan man jo godt undre sig lidt over. Måske er det igen tilfældighedernes spil, der har givet udslaget…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

44 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62