Kvinder behøver mænd

6. december 2006

Med fare for at ødelægge den gryende julestemning bringer bloggen de seneste hårrejsende forskningsresultater inden for området “mænd og kvinder”. Over i Stenstropedia har det uopslidelige spørgsmål om intelligens igen været til debat (spørgsmålet er så, om nogen blev klogere, men lad det nu ligge…). Her skal det dreje sig om kvinders basale behov for at have en alfahan – eller noget, der ligner – i huset, selv om de klarer sig godt på karrierestigen, på arbejdsmarkedet osv. For det er der jo ingen tvivl om, at det gør de. Man har fx i den forgangne måned kunnet læse, at flere og flere kvinder kommer ind i lederstillinger i det private erhvervsliv. Det skulle da også bare mangle – i ligestillingens hellige navn! Men nu afslører Daily Mail – min foretrukne kilde til videnskabelig information om kønsforskellen og dens betydning, at kvinder – “desværre er afhængige af mænd”. Avisen refererer den 41-årige Dr NICK NEAVE, der er evolutionær psykolog fra Northumbria University for den tese, at kvinder – selv de mest uafhængige og selvstændige af slagsen – er “programmeret” til at være bekymret over mandens færden. De tjekker mobiltelefonen for at se, om han har husket at sende søde, små kærlighedstegn. De tjekker hans bankkonto for at se, om han eventuelt har betalt for en intim middag for to, de ligger vågne om natten og venter på, at han kommer hjem – i det hele taget frygter de, at han forlader dem en dag… Men, det er kun helt naturligt, i følge Neave. Det skyldes programmeringen. Derfor er kvinder også mere tilbøjelige til – apropos de aktuelle julefrokoster – at tilgive manden for et ægteskabeligt sidespring end omvendt. Fordi deres primitive behov for en mandlig forsørger er så stærk.
Feministernes drøm om uafhængighed, hvor kvinderne kan forsørge sig selv og endda ikke behøver en konkret mand til at besvangre sig, for det klarer teknologien, er – i følge – Neaves blot og bar en illusion. Man kan ikke løbe fra evolutionens programmering, og det vil tage 10.000 år at fjerne kvindernes grundliggende bekymring. Selv om damebladene er fulde af historier om succesfulde kvinder, så fortæller de ikke om den psykiske pris, som successen har: “dybt nede i psyken lurer frygten for, at de ikke kan overleve alene”.

2 kommentarer

  1. Uffe kommentarer:

    Du er en modig mand, capac!

  2. capac kommentarer:

    @Uffe: Ja, sådan er det, når man formidler videnskab!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

542 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62