Eric Carmen – og The Raspberries
7. december 2008Sangeren Eric Carmen er vel en af dem, der er gået lidt i glemmebogen. Men engang i halvfjerdserne var han et stort navn. Ikke mindst i kraft af det ( i mine ører ret ulidelige ) hit “All By Myself“. Inden Carmen gik solo og hittede med omtalte sang, der var med på debut-solopladen, var han med i det ikke uefne, Beatles-influerede power-pop-rock-band The Raspberries, der i årene 1972-74 udsendte fire absolut lytteværdige albums. Et af dem havde et cover med smell-o-gram. Når man kradsede på coveret lugtede det stærkt af syntetisk hindbær-aroma. Jørgen (de) Mylius nævnte de flere gange i sine udsendelser.
Ud over Carmen bestod bandnet af Wally Bryson (senere med i Fotomaker), Dave Smalley og Jim Bonfanti.Her er en lidt bedaget, men alligevel fin optagelse, hvor de giver All The Way.
7. december 2008 kl. 16:53
Den LP sendte min storebror i USA til mig kort efter dens udgivelse, og først nu erfarer jeg, at omslaget kan afgive dufte. Det må undersøges, når min vejrtrækning og øvrige helbred er bedredes ;-)
nb. Det er under et år siden, at jeg lod skiven snurre, og synes stadig at flere af numrene er rigtig gode!
7. december 2008 kl. 17:01
@Anjo: Jeg kan ikke huske om det netop var den Lp, der duftede. Men det kan du måske fortælle os!? ;-)