Når taxameterfælden klapper i… Om naturfag og folkeskole

22. januar 2009

Vores såkaldte undervisningsminister Bertel Haader er i følge Berl. Tidende bekymret over udviklingen i læreruddannelse. Efter indførelsen af en ny læreruddannelse i 2007 – en uddannelse, der angiveligt skulle styrke folkeskolelærernes uddannelse og dermed folkeskolens uddannelse af danske børn – er antallet af studerende med naturfag og teknik som linjefag faldet med 70%. Konsekvensen er, at skoleeleverne om få år vil blive undervist af lærere med utilstrækkelige kvalifikationer inden for naturvidenskabelige og tekniske fag. Noget lignende gælder for fag som tysk og billedkunst, der heller ikke er tilløbsstykker blandt de studerende.

For at det ikke skal være løgn, så betyder den svigtende interesse også, at seminarierne sandsynligvis må skille sig af med undervisere inden for de pågældende fagområder for at få økonomien til at hænge sammen. For det er den indirekte, logiske konsekvens af det såkaldte taxametersystem, der ikke muliggør fastholdelse af faglærere inden for områder, hvor der ikke er “kunder” nok. Markedets logik, kan man også kalde det.

Men ansvaret for udviklingen er hverken institutionerne eller de studerendes. Det er alene politikernes. Og det vil især sige undervisningsministerens. Når man dels holder fast i det tåbelige taxametersystem af ideologisk-økonomiske grunde, til trods for, at det ene eksempel efter det andet dokumenterer den destruktive effekt i forhold til uddannelsernes kvalitet, og dels indretter uddannelserne, så de bliver mere og mere specialiserede, så ligger man, som man selv har redt.

Forbedringer af uddannelsessystemet – som regeringen jo har lovet os – får vi ikke, før man holder op med at tænke uddannelse som simple varer på linje med pølser og sodavand og forstår, at uddannelse er en investering – i fremtiden.

5 kommentarer

  1. C Bagger kommentarer:

    Bertel Haader er bekymret over udviklingen i læreruddannelsen!
    Jamen det er jo sÃ¥ en skam at “næsten ingen” advarede Bærtel Hader om at
    konsekvensen af indførelsen af den ny læreruddannelse i 2007 muligvis ville medføre
    at antallet af studerende med naturfag og teknik som linjefag ville falde.
    Men pyt. der bliver sunget salme,bedt bønner og hvad skal man med naturfag når vi nu alle ved at det er den usynlige supermand oppe i himmelen der gjorde det.
    sådan rent kulturelt historisk egoss.
    Hvad FAN#%& i Hell#### laver et old gammelt overtroisk senilt fugleskræmsel som BÆrtel pÃ¥ en undervisningsministerpost…..

  2. C bagger kommentarer:

    Undskyld.
    Men er der ikke meget i denne verden der kan få mig op i det røde felt som MR Haarders idiologibaserede idioti.

    Undskyld..

  3. capac kommentarer:

    @C Bagger: Ingen grund til at undskylde. Det er Bertel, der burde undskylde…

  4. AagePK kommentarer:

    Lille Bertel fik aldrig lov til at gÃ¥ i en rigtig skole. Hans far, Hans Haarder, var sÃ¥ klog, at han selv kunne lære Bertel alt, hvad han havde brug for. “Jeg kiggede misundeligt ind i skolegÃ¥rden, hvor de andre drenge legede og havde det sjovt,” har Bertel the Harder selv berettet. SÃ¥ ligesom vi skal straffes for Anders Foghs mindreværdskompleks fra Viborg katedralskole, hvor der blev set ned pÃ¥ bondedrengen, ifølge himself, skal landets børn nu i tredje led lide under Bertel Bims’ had til dem, der evt. lærer mere, og pÃ¥ en sjovere mÃ¥de, end han og hans søn.

  5. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, og sÃ¥ gik de pÃ¥ universitetet i de slemme halvfjerdsere, hvor nogen mente noget andet en Bertel og Anders, og det skal de – og alle andre – sÃ¥ undgælde for i dag…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

252 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62