Retur til mørkemændene: The Cure – Pornography
9. maj 2009
The Cure kom for alvor ind i mit musikalske univers, da de udsendte deres fjerde album “Pornography”. Pladen fik vist de engelske anmeldere til at rynke panden, men herhjemme var der en del – bl.a. i musiktidsskriftet MM – der tog dette goth-rock-hovedværk til sig. Og de engelske lyttere købte også pladen med vanlig ringeagt over for kritikernes røster… I følge anekdoterne omkring pladens tilblivelse skulle gruppen på det tidspunkt være præget af til opløsning grænsende indre konflikter og stridigheder. Og dissens har jo før været drivkraften bag kunstneriske højdepunkter.
Motoren på denne mørke plade er bas- og trommespillet, der med voldsom tyngde og dybe lægger en sort afgrund under det mørke univers, som sangeren Robert Smith udpensler med sin plagede stemme. Pladen er både et fint dokument for den genre, der er blevet kaldet “gothic rock”, og for firserne i det hele taget. Og så er den et fint lydspor til enhvert spleen-ramt ungt menneskes liv…
The Cure Pornography
9. maj 2009 kl. 18:32
Det er ikke fordi, Pornography er nyskabende eller særlig grænsesøgende i forhold til hvad der eller blev spyttet ud fra denne helt særlige musikalske periode…
Det er nu alligevel en ganske fin udgivelse.
Der indledes med “It doesnt matter if we all die”, stilen er lagt, og herefter er der flotte højdepunkter som “A Strange Day” og “Siamese Twins”.
Synes dog, at Cure toppede deres karriere med singlen “Killing an Arab”.
9. maj 2009 kl. 19:11
@Peter: MÃ¥ske ikke nyskabende, men dog med til at definere den gotiske genre.
10. maj 2009 kl. 23:32
Aaah yes, med vanlig ringeagt for anmelderne! Det er godt at læse den sætning, selv om jeg ikke selv ville trives med “The Cure” i større mængder.
11. maj 2009 kl. 09:15
@Donald: Man skal selvfølgelig passe pÃ¥ med den slags statements, for det kan let komme til at stÃ¥ for plat populisme (1000000000 fluer kan ikke tage fejl, spis lort). Omvendt er det jo ikke hver gang publikum tager fejl. Det er heller ikke alt med The Cure, jeg gouterer, men lige netop dette mørke album synes jeg lykkes rigtig godt for d’herrer.