Arbejdsløshed, dagpenge og politisk agurketid
1. august 2009Feberen svinger stille op og ned og sørger for at holde kvalmen kørende. I got the flu. Og bedre bliver det ikke af at læse nyhederne på nettet. Hvorfor læser man dem egentlig? Fordi, det ikke er muligt at leve i glad uvidenhed.
Og netop i dag kan man så læse, at den såkaldte venstrefløj (Socialdemokraterne og SF) har gravet det såkaldte “dagpengeproblem” frem igen. Det var ellers blevet smidt ind under gulvtæppet i efteråret, hvor ingen – heldigvis – kunne blive enige om noget som helst. Socialdemokraterne vil hæve dagpengesatsen (til gengæld for en forkortelse af perioden, hvor man kan modtage penge), og SF vil forkorte den periode, der skal gå fra man indmelder sig i a-kassen til man modtager de første dagpenge. Fra et år til et halvt.
Imedens har den officielle ledighed rundet 100.000, og der er ikke taget beskæftigelsesfremmende initiativer til reformering af det administrative område (aktivering, jobcentre etc.). Den såkaldte beskæftigelsesminister Inger Støyberg er næsten larmende tavs og forholder sig kun til statistik og små konjekturelle skvulp, som kan fortolkes som en bedring i krisen – hvis man ellers ser bort fra alle de negative ting.
Dagbladet Information har netop indledt en artikelserie om de sidste 30 års politik, hvor det dominerende paradigme har været: økonomien. Nu, hvor enhver med rimelighed må forholde sig yderst skeptisk til enhver “økonomisk eksperts” udtalelser om krisen og dens perspektiver, kommer det to lønmodtagerpartier så på banen med den slags småjusteringer. Man ved ikke om man skal skraldgrine eller græde snot. Det er tragikomisk.
Det ville tjene de to partier til ære, hvis de stod sammen og indledte en rambuk-kritik mod den økonomisk diskurs, der stadigvæk kører som en anakronisme i det politiske niveau. Tiden er inde til nytænkning. Den liberalistiske økonomi ligger underdrejet, og ingen ved reelt, hvor krisen ender.
1. august 2009 kl. 17:56
Sjovt. Jeg gik faktisk lige og tænkte på noget af det samme (Jeg har dog sprunget netnyhederne over i dag, så det var mere rettet mod regering, men stadig). Hvad er det smarte ved at have sat perioden hvor man kan få supplerende dagpenge ned til et halvår? Hvis man kan få lov at arbejde nogle timer et sted som ikke har råd til at have en fuldtid, er det vel bedre at man selv tjener sine penge der, end at man er på dagpenge fuldtid? Hvorfor skal det være så vanskeligt at være freelancer? Hvis man kan få en aftale i hus i en uge eller fjorten dag engang imellem, er det vel bedre end at man er på dagpenge fuldtid?
I det hele taget synes jeg, at det fleksible arbejdsmarked er blevet lidt svært at se.
Hvis man kunne give en af de der tommelfingre her, som man kan på Facebook, så havde du fået en.
1. august 2009 kl. 18:15
@Troels: Ja, netop. Fleksibiliteten er truet. Og regeringen sidder på hænderne.
2. august 2009 kl. 13:12
Tidlige levede Madam Støyberg jo fint op til sit navn; men sygehus-liberalismen kan jo gøre enhver stum.
Lønmodtagerpartierne har det jo omvendt heller ikke bedre med de illoyale lønmodtagere: først melder de sig i hobetal ud af arbejdsløshedskasserne og omlægger til flexlån, nu, efter bankpakkerne, de liberale af slagsen, beholder de flexlånene, men melder sig ind i kasserne. Skal de også belønnes med 1/2 karenstid og rabatter?
(Her i huset er man fag-medlem, fuldtids-kasse-medlem, deltidsansat med fast-forrentede lån for at være solidarisk og non-spekulativ, med fare for at blive kaldt idiot.)
2. august 2009 kl. 13:19
@AagePK: Ja, SFs forslag vil falde mange for brystet. Lykkeriddere var vist det ord, der blev brugt om dem, der droppede akassemedlemskab. Nu brænder lokummet, og sÃ¥ skal hÃ¥nden holdes under dem? Nej vel. Vi ser hellere, de gÃ¥r pÃ¥ røven, ikke sandt? Jeg er som dig Aage med fagforening, a-kasse-fuldtid, fastforrentede lÃ¥n (min bolig er ej et spekulationsobjekt – jeg har aldrig belÃ¥nt friværdi) osv. MÃ¥ske skulle man gøre medlemskab af a-kasser obligatorisk for alle lønmodtagere og andre (fx selvstændige), der kan blive ledige. Og det kan vi (næsten) alle i kapitalismens tid.
3. august 2009 kl. 00:33
Det regerings-logiske ville jo være, at de usolidariske fedtspillende arbejdsløse lykkeriddere bliver støttet ligesom bankerne bliver det. Helt uden at der stilles krav.
Og jeg er imod begge dele.
Hvis man vil nyde liberalismens velsignelser, så lad dem.
Arbejdsformidlingerne burde leve op til deres navn og formidle de ledige jobs til dem der ufrivilligt har et deltidsjob med supplerende understøttelse. Ellers kan de ligeså godt sætte perioden op til 2 år.
Madam Støyberg er det ikke hende der hos Storm P kunne sige som alle mulige katte, for det holdt rotterne væk?
3. august 2009 kl. 08:39
@mb: Jeg er stort set enig. Nyd liberalismens velsignelser og betal prisen. Det eneste problem er, at lykkeriderne så skal på socialhjælp, når de engang har spist bil, hus og opsparing op, og det er også skatteborgerne, der skal betale.