Asterix fylder 50
27. oktober 2009
Den første gang jeg kom tæt på Asterix og hans gæve gallere var i gymnasiet, hvor vores franske fransklærerinde lod os læse noget af serien – på fransk. Og selv om jeg ikke blev decideret fan, så har jeg læst flere af hæfterne siden hen – på dansk – og moret mig ganske godt over alle påfundene. Lige som jeg har set nogle af de diskutable filmatiseringer af bøgerne. Som Tin Tin har Asterix-universet en meget europæisk humor og stemning, hvilket nok skyldes den kulturelle arvs tyngde. Dertil skal lægges en berømmet sans for historisk korrekthed i detaljen. Nu fylder den lille kæmpe 50 år. Tænk sig! Og han er vist nok still going strong.
27. oktober 2009 kl. 17:22
En tysker, Karl-Heintz Graf von Rothenburg, havde den indlysende idé fixe at oversætte Asterix hos gotherne til hvad der vel må betegnes originalsproget, latin: Asterix apud Gothos, in Latinum convertit Rubricastellanus.
Her fik nogle steder nye navne; bla.a romerlejrene Babaorum, Laudanum, Parvibonum og Aquarium. Kun den sidste kendes fra den danske oversættelse. Og Troubadurix bliver til Cantorix, og Miraculix til Panoramix.
På Duborgskolen brugte man den i latin-undervisningen; da jeg foreslog brugen på vor skole her, trak man blot på skulderen; næhhh, det var vist ikke noget, der kunne bruges.
Oh tempora, oh mores!
28. oktober 2009 kl. 00:51
@AagePK: Ja, oh tempora…
30. oktober 2009 kl. 13:14
Jeg tilhører vist en af de store album-generationer. Pæne serier som Tintin, Asterix og Lucky Luke som man fik foræret til jul og fødselsdag af bedste og andre forældre – og de mere gustne som f.eks. Underground som man sneg sig til at læse pÃ¥ folkebibliotekets voksenafdeling. :-) Anyway, jeg er vokset op med Asterix – pÃ¥ dansk. (Er desværre ikke i stand til at sammenligne selv, men den danske oversættelse hævdes at være de fleste øvrige overlegen.) Serien var totalt fed hyggelæsning og den klassiske række frem til “Asterix i Belgien” holder stadig.
30. oktober 2009 kl. 13:24
@Henrik Larsen: Så vidt jeg erindrer, så var oversættelserne dengang i halvfjerdsene både teksttro og ikke mindst meddigtende. Og jeg har set de der film flere gange, fordi min søn var ret vild med dem.